datademokrati

Biblioteksansatte udforsker datademokrati sammen med borgerne

Samfundet genererer gigantiske mængder data, men hvordan kan biblioteket hjælpe borgerne rundt i datajunglen? Læs om projekt på Aarhus Bibliotekerne, der skaber 'data-dannede' mennesker og udfordrer medarbejderne på nye arbejdsmetoder.

Af Irene Aya Schou 27/09/2019

Hvordan kan biblioteker arbejde med data? Hvordan klæder man borgerne på til at indsamle og bearbejde data? Det er hovedspørgsmålene i et projekt om datademokrati i Aarhus Kommune.

Her har kommunens 20 biblioteker med Dokk1 i spidsen forsøgt at gøre data mindre abstrakt og mere brugbart som redskab til indflydelse i borgernes hverdag. Der har været workshops og læringsforløb på både biblioteker, skoler og i lokalsamfund.

Der er arbejdet med lyddata, vægmalerier og datavisualisering, og skoleelever og andre har fået lov at lege 'datajournalist' for en dag, hvor de har trænet i, hvordan man går på nettet og finder data fra bl.a. Danmarks Statistik, EU's databaser og Open Data DK, der har til formål at skabe grobund for datadreven vækst.

- Der bliver snakket rigtig meget om data, der bliver snakket meget om kunstig intelligens og om nye teknologier, der spredes ud i vores omgivelser. Hvordan kan vi give borgeren en rolle i den udvikling?, lyder det fra Sidsel Bech-Petersen, leder af projektudvikling og brugerinddragelse på Aarhus Kommunes Biblioteker.

Bibliotekarer lærer mens de går

Alle medarbejdere i det nye bibliotek i Dokk1 har været involveret i projektet. Bibliotekar Mette Kirkegaard Jensen har især arbejdet sammen med unge om at visualisere og aflæse data, så de unge kan se, hvad data kan bruges til. 

- Hvordan aflæser man data fra avisen og informationer fra regeringen? Hvordan kan du bruge alle de data, der findes? Og hvordan kan du blive opmærksom på data, der ikke er sande og navigere i alle de oplysninger, der pludselig er tilgængelige? Det har vi arbejdet med, siger Mette Kirkegaard Jensen.

For hende er datademokrati endnu et eksempel på, hvordan bibliotekerne i Aarhus eksperimenterer med at arbejde på nye måder, hvor biblioteksmedarbejderen ikke er eksperten men indgår på lige fod med borgerne i en udforskning af nye emner.  

- Det er skræmmende at bevæge sig ud et sted, hvor vi skal forsøge at lære noget, samtidig med at vi skal lære brugerne noget. Vi har som medarbejdere selv skullet forstå, hvad datademokrati er. Det har vi i høj grad gjort sammen med borgerne, siger Mette Kirkegaard Jensen. 

LÆS OGSÅ: Biblioteksansatte er på en rejse uden endestation: Fra vores til brugernes bibliotek

Data og dannelse hænger sammen

For Jane Kunze, bibliotekar og projektleder på 'Datademokrati', er det bibliotekets rolle at hjælpe borgere med at forholde sig til data.

- Det fylder meget for os folkebiblioteker at skabe dannede, aktive borgere, der kan deltage i demokratiet. Og der må man bare sige, at hvor det for 150 år siden handlede om at give adgang til bøger og lære at læse, så handler det om noget andet i dag. Verden har ændret sig, og nu handler det rigtig meget om at kunne bruge den data, der er derude, siger hun. 

Datademokrati nomineret til pris

Datademokrati er sammen med tre andre projekter nomineret til Danmarks første nationale innovationspris for den offentlige sektor, den såkaldte NYT SAMMEN BEDRE-pris. Prisen uddeles af Center for Offentlig Innovation (COI) og Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK).

Selvom ’Datademokrati’ ikke vandt prisen er Marie Østergård, chef for Aarhus Bibliotekerne, stolt af nomineringen.

- Vi synes, at projektet Datademokrati er vigtigt, fordi bibliotekerne spiller en vigtig rolle i at få demokratiseret brugen af data i samfundet og tilbyde borgerne muligheden for at udvikle de basale datakompetencer. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje og er et eksempel på, at de danske folkebiblioteker er stærke på innovation, siger hun. 

LÆS OGSÅ: 8 svar om datademokrati: Derfor er data en naturlig forlængelse af arbejdet med bøger

Projekt fulgt af følgebiblioteker

Ifølge projektleder Jane Kunze kan andre biblioteker lærer af projektet bl.a. om brugerinddragelse og visualisering af data. Tre 'følgebiblioteker' har fulgt udviklingen på sidelinjen. Desuden udgiver Aarhus Bibliotekerne en kogebog med værktøjer, som alle biblioteker kan bruge, når projektet er færdigt.

- Det handler meget om, hvordan man kan komme i gang med borgerrettet undervisning, så andre ikke behøver at gå ind i de samme blindgyder, som vi har gjort. Det handler også om at få redskaber til dataindsamling og forstå, hvad data egentlig er, siger Jane Kunze.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Kort om projekt 'Datademokrati'
  • Projektet har til formål at klæde borgerne på til at indsamle og bearbejde data.
  • Projektet er forankret på Dokk1 i Aarhus, og håbet er at gøre det abstrakte databegreb håndgribeligt, så vi som borgere kan forstå det og indgå i en demokratisk dialog om brugen af data.
  • Tilbuddene er forankret i bibliotekets fysiske rum, mens tilbuddene til skoleelever kobles på det nationale forsøgsfag 'teknologiforståelse'.
  • Projektet er sammen med tre andre projekter nomineret til Danmarks første nationale innovationspris for den offentlige sektor, den såkaldte NYT SAMMEN BEDRE-pris. 
  • Datademokrati er støttet af Udviklingspuljen under Slots- og Kulturstyrelsen med 975.000 kroner. 
  • Læs mere på www.datademokrati.dk