Det er ikke det store revolutionerende tigerspring, der skal til for at booste eleverne motivation på mellemtrinnet.

Tværtimod.

Det er de små greb, hvor læreren drejer på nogle knapper og undersøger, hvordan den helt almindelige undervisning kan se ud på en lidt anderledes måde, der gør forskellen.

Det viser erfaringen fra syv skoler, som har eksperimenteret med aktionslæring i 3.-6. klasse som led i Fremfærd-projektet ”Styrket elevmotivation på mellemtrinnet.”

- Vi kan godt ændre strukturen på skolen. Vi kan lave om på den måde, vi har vores team på. Vi kan bygge vores skoler anderledes. Men det ændrer ikke nødvendigvis den undervisning, der er torsdag formiddag. Dét, der rykker skolen, er, når lærernes praksisnære erkendelse bliver udvidet, og de lykkes med en undervisning, der er en lille smule anderledes.

Sådan lyder det fra områdechef for grundskoleområdet i Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, Lise Tingleff, da hun byder velkommen til en afslutningskonference for ledere og lærerteams fra de syv skoler, som det seneste år har været optaget af at gennemføre aktionslæringsforløb.

Motiverer at læreren gør noget andet

Undervejs har skolerne haft besøg af tre aktionslæringsvejledere.

I samarbejde med de enkelte teams har vejlederne udviklet prøvehandlingerne og været med som en flue på væggen, når lærerne har gennemført forløbene.

Rikke Lawsen er en af de tre vejledere.

Hun har især bidt mærke i, at det i sig selv ser ud til at være motiverende, at lærerne gør noget andet, end de plejer.

- Og så er det meget motiverende for elever, at de tidligt bliver inviteret ind i læringsrummet af læreren, der spørger: "hvad kunne være spændende for jer at arbejde med? Og hvordan kunne I tænke jer at arbejde med det?," siger hun.

Hvad skal der til?

Men hvad siger eleverne selv om, hvad der skal til for, at læreren kan lykkes med at skrue op for motivationen?

Det har EVA undersøgt i interview med i alt 38 elever fra 3.-6. klasse. Interviewene er gennemført umiddelbart efter den undervisning, hvor lærerne har afprøvet deres aktioner.

I hovedtræk bekræfter eleverne den viden, man allerede har fra litteratur og forskningen om, hvad der skal til for at skabe varieret og motiverende undervisning, fortæller chefkonsulent i EVA Ditte Nissen Storgaard.  

Det er følgende pointer:

• Anvendelsesorienterede aktiviteter: Når undervisningen bliver virkelighedsnær og anvendt ind i noget, eleverne kan forholde sig til i deres hverdag
• Krop, leg og bevægelse: Når undervisningen byder på legende elementer.
• Fremstilling af produkter og præsentationer: Når eleverne får mulighed for at producere og fremvise et produkt, som de har arbejdet med
• Elevinddragelse: Når eleverne får medbestemmelse og medindflydelse på fx indhold og gruppedannelse

Fællesskabet og den gode stemning

Derudover peger eleverne på fællesskabet og samarbejdet som en motivationsfaktor.

- De synes, det er sjovt, når de får mulighed for at arbejde sammen med klassekammerater, de selv vælger, ligesom de også fortæller, at det er sjovt at få en makker, de ikke har prøvet at arbejde sammen med før, fortæller Ditte Nissen Storgaard.

Og så sætter eleverne også ord på selve stemningen omkring aktionslæringsforløbene som noget, der motiverer.

- Eleverne fortæller, at de glæder sig til at skulle arbejde med den her type af undervisning, siger Ditte Nissen Storgaard.

Det motiverer eleverne, når læreren træder ud af underviserrollen og inddrager sig selv om eksempel eller giver eleverne mulighed for selv at undervise deres klassekammerater

Aktionslæringsvejleder Marianne Gjelstrup

Tillid og ansvar motiverer

Hvis man skal opsummere, hvad eleverne især efterspørger, så handler det om at blive vist tillid og få noget ansvar.

- Det ser vi, at de vokser meget i, siger Ditte Nissen Storgaard, som fremhæver elevinddragelsen som én af de faktorer, der fylder i interviewene.

Eleverne vil gerne være med til at bestemme i undervisningen og sætter pris på, at de sædvanlige rammer bliver brudt, så de kan få lov at byde ind med, hvad de har på hjerte. Det kan fx være i form af en brainstorm eller afstemning om valg af fagligt emne.

- Eleverne synes, det kan være rigtig  fedt med opgaver, hvor de selv er med til at formulere, hvilken problemstillig de gerne vil undersøge og finde svar på, siger Ditte Nissen Storgaard. 

Den svære balance

Selvom det er sjovt og motiverende at få indflydelse på, hvad der skal arbejdes med og hvordan, giver eleverne også udtryk for, at det indimellem er svært.

- Så det er en balanceakt mellem at få inddraget eleverne i noget, der er meningsfyldt, og samtidig få støttet dem i deres arbejdsproces, så opgaven ikke bliver for stor, understreger Ditte Nissen Storgaard.

Det stemmer overens med de observationer, som aktionslæringsvejleder Marie Bloch Jespersen har gjort sig ude på skolerne.

- Det motiverer eleverne, at undervisningen er åben og undersøgende, men den kan også blive for åben. Eleverne skal stilladseres, men det kan også blive for stilladseret. Så kunsten er hele tiden at finde balancen mellem at styre og overstyre, understreger hun.