Camilla Rothgarn sidder på gulvet i sin stue sammen med tre børn, Oscar, Anna og Malte. Der er samling, og de skal synge. Anna foreslår ivrigt den om hesten, og Camilla går straks i gang, og børnene synger med på bedste beskub.

Der er god stemning på gulvet, som netop er det sted, hvor dagplejeren meget bevidst tilbringer en stor del af sin tid sammen med børnene.

Tid på gulvet er meget vigtigt

- Jeg bruger meget tid på gulvet, så børnene ved, at de har en base, de kan gå hen til. De kan se, "jeg sidder lige her", siger Camilla Rothgarn.

Den strategi er særlig vigtig, når man arbejder med børn i udsatte positioner, som Camilla har gjort igennem flere år og har meget erfaring med. De børn har nemlig brug for ekstra meget tryghed og nærvær.

- Jeg bruger også meget tid på øjenkontakt, og det er vigtigt for de børn, som har haft en svær start. For hvis de ikke får øjenkontakt, så trækker de sig eller går bare videre til det næste. Derfor er øjenkontakten så betydningsfuld, fortæller dagplejeren fra Odsherred.

Ofte kombinerer hun øjenkontakt med berøring for at nå ind til børnene.

- Når jeg har et barn, som trækker sig ind i sig selv eller går videre, så lægger jeg lige en hånd på hendes skulder eller lår for at sige, "jeg er her stadigvæk, og jeg er lige ved siden af dig", og så bliver hun siddende.

Nærvær er ikke en selvfølge

Selv om det kan virke indlysende, at det skaber tryghed og nærvær, at man sidder på gulvet, så er det alligevel en særlig disciplin, for nærværet kommer ikke af sig selv - det kræver meget opmærksomhed, fortæller Camilla Rothgarn, der har 20 års erfaring som pædagog i vuggestue, børnehave og som dagplejer.

- En ting er at sidde på gulvet og lave en aktivitet, noget andet er at være meget opmærksom og nærværende på alt omkring en. For der kan være et barn, der ikke har noget sprog, som sidder og hiver i din bluse, uden du mærker det, eller sidder og kigger op, uden du registrerer det. Du bliver nødt til at kigge ordentligt efter, siger hun og fortsætter:

- Det handler også om at lytte til, hvad der foregår, og hvad de siger. Så er der optræk til noget, så forsøger jeg at hjælpe, inden konflikterne opstår.

Tryghed frem for alt

For børn i udsatte positioner er tryghed altafgørende. Derfor går Camilla Rothgarn heller ikke på kompromis med at skabe den trygge og stabile ramme for børnene på villavejen i Grevinge i Nordvestsjælland.

- Jeg tager altid en dag ad gangen og ser hver morgen på, hvad byder dagen, hvordan har børnene det? Er der sket noget i løbet af morgenen derhjemme eller på vej herhen, der gør, at vi skal droppe en planlagt aktivitet. Så der er dage, hvor alt bliver sat på standby simpelthen for at skabe tryghed og ro. Det er meget på børnenes præmisser, siger hun.

Skab rum for medindflydelse

En anden vigtig pointe, når man arbejder med børn i udsatte positioner, er, at give børnene medindflydelse og deltagelsesmuligheder. På den måde oplever de ligeværdighed og at blive taget alvorligt. Derfor arbejder dagplejeren i Odsherred meget med at hjælpe hinanden i alle situationer.

- Jeg bruger meget tid på, at børnene skal øve sig i at spørge om hjælp og sige fra, hvis de ikke ønsker hjælp til eksempelvis at få flyverdragten lynet op af et af de andre børn. Så vi bruger meget tid på at sætte ord på, hvad vi gerne vil have, siger Camilla Rothgarn.

Det er også med til, at deres indbyrdes kontakt ikke hele tiden bliver negativ, men at deres relation til hinanden opbygges.

- Hvis et barn kommer til at skubbe, fordi det er gået lidt hurtigt med at komme forbi, så hjælper jeg lige på vej ved at sige, "tager du ham i hånden og hjælper ham op", så er tingene ofte gode igen, siger hun.

I det hele taget har hun meget fokus på at skabe gode relationer mellem børnene ved at lære dem empati.

- Jeg gør meget ud af, at vi skal hjælpe hinanden. Det er også vigtigt i deres videre liv og noget de skal bruge i børnehaven, når de skal skabe nye relationer.

Undgå irettesættelser

Irettesættelser skaber en følelse hos barnet af at være forkert, så kan man som pædagogisk personale takle konflikter og uhensigtsmæssig adfærd på en anden måde end bare at sige "nej, det må du ikke", så hjælper det rigtig meget for børn i udsatte positioner.

- Jeg bruger ikke så meget det der med at skulle irettesætte og bede børnene om at sige undskyld til hinanden, for det er jo ikke altid, at man ved, hvordan en situation er opstået. Det nytter ikke noget, hvis et barn skal sige undskyld for noget, som måske bare var en stor misforståelse. Så jeg står ikke med den store pegefinger i vejret, men er mere med på sidelinjen og hjælper på vej i konflikter, siger Camilla Rothgarn.

Derfor er det vigtigt at bruge en stemmeføring uden vrede og frustration og hjælpe barnet videre fra den uønskede adfærd, på den måde føler barnet sig stadig inkluderet og ikke udskammet.

Dialog i børnehøjde

For børnene er det også vigtigt, at de føler sig set og rummet, og at deres perspektiv bliver hørt. Derfor bruger dagplejeren en del tid på dialogisk læsning, hvor hun tager sig tid til at tale om billederne, og bruger de ting, som børnene siger. Også selv om de måske aldrig kommer videre end til første side i bogen.

- Det handler meget om at sætte ord på de billeder, vi ser, og bruge de ting, jeg ved om børnene. Hvis vi læser en bog, hvor der er noget med heste, så ved jeg, at Anna har heste derhjemme. Så taler vi om det, at Anna har heste for at kunne relatere til hinanden, siger dagplejeren om sin arbejdsmetode.

Inspiration og faglig sparring holder gnisten i vejret

Når man spørger Camilla Rothgarn, så er det hårdt arbejde og kræver meget overskud at arbejde med børn i udsatte positioner. Derfor har hun også brug for faglig sparring og løbende "fodring" med ny, pædagogisk viden. Derfor trækker hun en del på kommunens pædagog, som er tilknyttet hende område.

- Jeg får både sparring via mine kolleger, som jeg mødes med til legestue cirka en gang om ugen, men også med min pædagog, fordi der er en del ting, som skal drøftes, når man arbejder med børn, som er særligt udsatte, siger hun.

Selv om arbejdet er krævende, så elsker hun det også, for hun kan se, at hun gør en forskel for disse børn.

- Jeg har haft de her børn fra de var ni måneder, så jeg kan jo se, at de opfører sig ordentligt over for hinanden og har empati. Jeg kan se, at de er blomstret op til at være, dem de er i dag. Det er dejligt, og det gør mig rigtig glad og stolt. De er rustet til at kunne begå sig videre frem.