Mette Kvistgaard sætter sig med en bog midt på gulvet. Fire børn danner hurtigt en lille rundkreds omkring hende. Hun åbner bogen og begynder at læse højt. Med jævne mellemrum stopper hun op, lytter til børnenes reaktioner og bruger masser af mimik.

- Kender I det? spørger hun og kigger rundt på børnene, mens hun holder bogen frem, så alle kan se den. 

Vi er i Børnehuset Universet i Hedehusene i Høje-Taastrup Kommune en tirsdag formiddag. Pædagog Mette Kvistgaard er i gang med det, der i pædagogiske termer kaldes dialogisk læsning, og som handler om at have en dialog med de børn, man læser højt for sideløbende med, at man læser højt.

Vi sætter ord på børnenes følelser

Det er ikke tilfældigt, at personalet i Universet anvender denne form for læsning. Det har en effekt på børn med sproglige udfordringer, og dem er der en del af her i den integrerede institution, der ligger i Charlotteager i Hedehusene, et område som er på regeringens ghettoliste.

- Vi har mange børn med særlige udfordringer, især sproglige men også adfærdsmæssige udfordringer. Her handler det om, at vi som voksne skal kunne guide børnene og sætte ord på deres intentioner, handlinger og følelser. Man skal som barn mødes i øjenhøjde af anerkendende voksne, siger Mette Kvistgaard, der nu har sat sig ud i det store gangareal for at lave perler med en gruppe børn. 

Universet scorer højt i målinger

I Universet er de gode til det, de laver. Så gode, at institutionen for tredje år i træk har scoret højt på Høje-Taastrup Kommunes vurderingsredskab, der måler kvaliteten af det pædagogiske læringsrum. Og så højt, at institutionen er med i et forskningsprojekt, der undersøger virkningsfulde dagtilbud og hvad det er, der gør, at nogle dagtilbud er gode til at skabe deltagelses- og udviklingsmuligheder for børn i udsatte positioner.

Pædagog Grethe Skelgaard er ikke i tvivl om, at kombinationen af fleksibilitet, faglig sparring og fokus på det enkelte barn er nøglen til kvalitet. 

- Vi har meget fokus på det enkelte barn og på de behov, det enkelte barn har. Samtidig kan børnene gå rundt mellem stuerne uden at være lukket bag en dør. Så hvis du har en bedste ven på en anden stue, er det ikke noget problem. Så går du bare ind og leger med din ven, siger hun.

De voksne flytter sig efter børnene

På Universet er barnet i centrum - helt bogstaveligt. Det betyder, at de voksne flytter sig efter børnene og ikke omvendt. Børnene har deres basisgruppe og stue, hvor de 'hører til', men de leger sammen på kryds og tværs, afhængig af aktiviteter og hvilke kammerater de ønsker at lege med. 

De voksne har tidsrum, hvor de holder pauser men er fleksible i forhold til, hvordan huset hænger sammen. Der er et dagskema udfra hvilket, personalet bliver fordelt, men de voksne følger børnene, så hvis 25 børn vælger at gå på legepladsen, fordeler de voksne sig derefter.

- Jeg har nogle primærbørn og hører som udgangspunkt til i mellemgruppen, men vi arbejder meget fleksibelt, og alle voksne kender alle børn. Det, at vi er flere, der ser børnene i hverdagen, betyder også, at jeg kan spørge mine kolleger: ’Jeg har observeret det her. Er det også noget, I har set?’ siger Grethe Skelgaard, der også er uddannet talepædagog.

Fri frokost

Klokken har passeret 10, og de første børn har fundet deres madpakker frem. De sætter sig ud i gangen, som udover at være garderobe også er 'spisecafé'. Her kan børnene komme mellem klokken 10 og 12.15 og spise deres madpakke. I det tidsrum er der en voksen tilstede, og ideen er, at børnene skal spise, når de er sultne og med de af deres kammerater, de har lyst til. 

- Det kan virke lidt laissez faire, men der er en helt klar struktur, og selvfølgelig har vi voksne den overordnede styring. Vi sætter børnene sammen i små legegrupper, så der opstår nye relationer – og så alle oplever at have venner, siger Mette Kvistgaard, der har været pædagog på Universet i 14 år og pt. har ledelsesansvaret, mens lederen er på ferie.

Rummelige voksne 

Når Universet har succes med deres pædagogik skyldes det ikke mindst, at der er fokus på nære relationer, på omsorg og tryghed, og at pædagoger og ledere arbejder i øjenhøjde, forklarer Lone Svinth, der er lektor ph.d. i pædagogisk psykologi ved DPU, Aarhus Universitet.

- Børnene føler sig mødt og rummet. Der er en optagethed af at møde barnet der, hvor barnet er, og bringe det ind i et fællesskab med udgangspunkt i det, barnet er god til, siger Lone Svinth, der står bag forskningsrapporten ’Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud’ i samarbejde med Charlotte Ringsmose, professor ved Institut for Læring og Filosofi, på Aalborg Universitet.

I forskningsprojektet har de to forskere besøgt 20 dagtilbud over hele landet, der alle har en stor andel af socialt udsatte børn. Her har de talt med pædagoger, ledere, medhjælpere og dagplejere. De har også talt med pædagogiske konsulenter og forvaltningschefer i 10 kommuner for at finde frem til, hvad der kendetegner de dagtilbud, der lykkes.

Voksne som rollemodeller

Havva Baysöz har sat sig ud i spisecafeen sammen med nogle børn. Hun er pædagogmedhjælper, kommer fra Tyrkiet og har kurdiske rødder. For hende er hemmeligheden bag Universets virkningsfulde pædagogik, at de voksne har det godt sammen og hjælper hinanden. 

- Vi er rollemodeller for børnene, og når børnene ser, at vi har det rart og godt sammen, efterligner de det. De spejler sig også i os som mennesker. Nogle gange er der to børn, der vil spille Havva. Det er sjovt at høre, når et barn spiller voksen og siger: ’Jeg skal nok passe på jer’ til en gruppe børn, siger hun.

For Havva Baysöz spiller det ingen rolle i forhold til de daglige aktiviteter, om man er pædagog eller pædagogmedhjælper - selvfølgelig er der forskel i forhold til forældresamtaler, skriftligt arbejde og andet pædagogfagligt, men som voksen bidrager man med de kompetencer og erfaringer, man har, også selvom kompetencerne er erhvervet i livets skole og ikke på skolebænken.

- Min baggrund gør, at jeg forstår mange af de tosprogede børn. Nogle gange kan det være svært for mine kolleger at forstå den kultur, jeg kommer fra. Det har jeg nemt ved at navigere i, siger hun.

For forsker Lone Svinth er der ingen tvivl om, at den faglige sparring blandt kollegerne og forældreinddragelse er alfa og omega, når det gælder om at skabe virkningsfulde dagtilbud. Det har hun set i Universet og i mange af de andre dagtilbud, hun har besøgt. 

- Der skal etableres en kultur, hvor refleksion og nysgerrighed på egen og andres praksis er en helt naturlig del af hverdagen. Her spiller lederen en helt central rolle. Samtidig bliver det pædagogiske arbejde meget lettere, hvis man har forældrenes tillid og opbakning, siger hun.

Fælles litteratur og forældrefredage

En fredag hver anden måned inviterer Universet forældrene til en såkaldt 'forældrefredag', hvor de kan komme og lave nogle ting sammen med deres barn i en times tid. 

Universet har også en årlig personaleweekend, hvor ledere, pædagoger og pædagogmedhjælpere tager i sommerhus og diskuterer faglige temaer og lægger planer for det næste år. Den faglige sparring består også i fælles læsning af litteratur og kurser, der tilpasses de enkelte medarbejdere.

- Vi læser det sammen og snakker om det. Vi lægger planer sammen, og vi er enige om, hvad der er vigtigt fx at være nærværende voksne, for det er mange timer, børnene er væk fra deres forældre. Derfor skal de føle sig trygge her, siger pædagogmedhjælper Havva Baysöz.

Børnene kommer bare først i alt. Selv lederne er nede på alle fire

Professor Charlotte Ringsmose

Pædagogik i gulvhøjde

Klokken er 11.30, og de første børn er klar til at skulle på legepladsen. Pædagog Mette Kvistgaard sætter sig på gulvet i garderoben. Børnene finder flyverdragter og støvler frem. Driller en vante eller et bukseben, kommer børnene hen til hende og får en hånd. Ellers klarer de det selv, og Mette Kvistgaard smiler over hele femøren.

Den scene er lige til en lærebog, fastslår professor Charlotte Ringsmose fra Aalborg Universitet.

- Det at sætte sig på gulvet og være til rådighed for børnene. Det ser man ikke ret mange steder. Men det gør en kæmpe forskel. Det går igen hos lederne de steder. De er helt nede på alle fire, siger hun. 

Og netop ledernes rolle optager en stor del af forskernes rapport. Lederen skal være vedholdende, gå foran og have et fagligt fokus. Og så er det påfaldende, at stort set alle ledere i de virkningsfulde dagtilbud har været ledere det samme sted i mange år. 

- Lederen sikrer det faglige fundament og forstår at bevæge organisationen fremad som en levende organisme. Det stærke fælles fundament sikrer, at medarbejderne tør være nysgerrige og melde sig på banen, når forvaltningen har et nyt projekt, siger professor Charlotte Ringsmose fra Aalborg Universitet.

Brug af data fremmer kvaliteten i dagtilbud

Hun nævner også forvaltningens brug af data som én af vejene til mere virkningsfuld pædagogisk praksis. Det kan pædagog Mette Kvistgaard skrive under på. Ifølge hende er det rart, at kommunen gennem et målstyringssystem måler kvaliteten på den enkelte daginstitution fx i forhold til børnenes sproglige kompetencer. 

- Kommunen har enorm stor fokus på sprogudvikling, og der er hele tiden nye tiltag. Det stiller krav til os om, at vi skaber sproglige læringsmiljøer for disse børn og holder os i gang. Vi siger ofte ja tak til at deltage i projekter. Lige nu er vi ved at implementere sprogtrappen, siger hun. 

Pædagogik der gør en forskel

Ifølge forskningsrapporten er ledere og medarbejdere i de virkningsfulde dagtilbud nogle, der bider sig fast i opgaven og er drevet af faglig nysgerrighed. Også det kender Mette Kvistgaard.

- Det, der driver mig, er det faglige fællesskab og den faglige udfordring. Der sker noget nyt hele tiden, og jeg har nogle knalddygtige kolleger og dygtig leder. Jeg føler, at vi rykker. Vi opnår noget sammen, og vi er gode til at give noget af os selv til børnene, siger hun.

Grethe Skelgaard har prøvet at være pædagog i en anden institution, hvor udfordringerne var knap så store som i Universet, og hverdagen lettere. Alligevel ved hun godt, hvad hun foretrækker.

- Her kan jeg gøre en forskel. For nylig mødte jeg en ung mand, som jeg havde haft som helt lille. Han sagde: 'Jeg har tænkt mig at uddanne mig som pædagog.' Jeg tænker: 'Fedt, du havde alle odds imod dig, men nu er du godt på vej'. Det er det, der driver mig.