Forskerne Lone Svinth og Charlotte Ringsmose har det seneste år besøgt 20 dagtilbud og talt med ledere og pædagogisk personale samt forvaltningschefer i 10 kommuner for at finde ud af, hvad der fremmer en virkningsfuld pædagogisk praksis i danske dagtilbud. Det sker i forskningsprojektet ’Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud’, finansieret af Fremfærd Børn med KL, BUPL og FOA i projektledelsen. Projektet har haft fokus på dagtilbud, der har en høj andel af socialt udsatte børn.

Hvad er det, vi gør i danske dagtilbud, der virker?

- Det, der kendetegner dagtilbud, der lykkes, er, at de har et meget omsorgsbaseret perspektiv. Det var overraskende for mig, at der var dette grundlæggende fokus på omsorg i forhold til, at læringsperspektivet forstået som det at gøre børnene selvhjulpne og skoleparate har fyldt meget i debatten. Omsorg handler om at skabe tryghed, tillid og engagement i børnenes liv som udgangspunkt for alt, hvad der foregår, siger Lone Svinth og fortsætter:

- De voksne er til stede på særlige måder. Der er en samspillende atmosfære. Man mærker det med det samme, når man kommer ind på en stue – en stemning af ro og fordybelse, men også liv og engagement. Det er engagement på en meget rummelig og kærlig måde. Pædagogikken synes at være: Vi vil noget med børnene, og så er vi tæt på dem. Vi ønsker nærværet, både den fysiske nærhed og den psykologiske nærhed, og vi er åbne for børnenes perspektiver. Børnene bliver taget alvorligt. De bliver mødt som medmennesker - ikke som objekter. Det skinner tydeligt igennem.

Hvordan skaber man inkluderende fællesskaber og en samspillende atmosfære?

- Det handler om at møde barnet, gøre sig åben for dets intentioner og situation - ikke gøre barnet forkert. Jeg har et eksempel med en dagplejer og fire børn, der leger med en faldskærm af tynd nylon. Dagplejeren lægger op til, at børnene på skift skal sidde under faldskærmen og have oplevelsen af vind og luft. En pige har ikke lyst til at være med, hun virker frustreret og begynder at ruske faldskærmen voldsomt, så barnet, der sidder under den, bliver helt dækket. I stedet for at regulere pigen siger dagplejeren: 'Ohhh, nu bliver det blæsevejr.' og dagplejeren begynder selv at ryste skærmen. Det får alle til at grine - også pigen. Jeg tolker, at pigen oplever, at hun bliver set og at hun er med til at forme praksis. Det kan både skabe tryghed, tillid og engagement hos pigen, at hun oplever at være en del af fællesskabet, siger Lone Svinth.

Er det en særlig form for pædagogik, eller handler det mere om personlige og menneskelige egenskaber?

- Det er begge dele. De fleste af de medarbejdere, som jeg talte med, gav udtryk for, at de havde valgt at arbejde med børn i udsatte positioner, fordi de ved, at de kan gøre en forskel. De ved, hvad de formår både fagligt og menneskeligt, og hvilken betydning, det kan have for børnene. Fagligheden bygger på en bund af socio-emotionelle kompetencer og en sensitivitet over for børnene. Man kan godt udvikle disse kompetencer, men der skal være noget at bygge på. Ofte skal der ikke ret meget til, før pædagogisk personale får en aha-oplevelse og erfarer: 'Wow jeg kan virkelig gøre en forskel for dette barn. Det er det her, jeg kan skabe'. En vigtig pointe er , at virkningsfulde dagtilbud ofte rummer den hele medarbejder. Man kan stille sig frem som menneske med sin sårbarhed og ufuldkommenhed. Det er ikke et spørgsmål om, at man altid er perfekt og altid gør det rigtige. Der er plads til det uperfekte til tvivl og utilstrækkelighed, og det er noget, man taler om. Sårbarheden og udfordringerne er ikke noget, man hver især går rundt og putter med – det bliver italesat som en del af fagligheden, siger Lone Svinth.

Hvilken rolle spiller lederen for at skabe gode rammer for de socialt udsatte børn?

- Lederne har en afgørende rolle som bærere af den kultur og de værdier, man bygger sin praksis på i det enkelte dagtilbud. De sætter deres faglighed meget højt, og de er utrolig stolte af deres faglighed. De går forrest, men de formår at få alle med og samle organisationen som en enhed, siger Charlotte Ringsmose og fortsætter:

- Lederne i de 20 virkningsfulde dagtilbud har stort set alle været ledere samme sted i mange år, og et fællestræk er også, at der er fokus på børnene. De har et helt særligt syn på børnene, og det er vigtigt for de valg, man som pædagogisk medarbejder træffer fra øjeblik til øjeblik. Det kan være efter frokost, hvor valget står mellem at tørre bordene af hurtigst muligt, eller at en voksen sætter sig nede på gulvet og er tilstede sammen med børnene. Det klare fokus på kerneværdierne gør også, at der ikke er en opdeling mellem forskellige faggrupper eller et dilemma mellem privat og fagligt. 

Hvilke fællestræk er der blandt forvaltninger, som arbejder målrettet for at bryde mønstre for børn i udsatte positioner?

For det første har de en bevidsthed om, at der skal noget helt særligt til, når det drejer sig om børn i dagtilbud i udsatte boligområder. De kender forskningen og har erkendelsen af, at der skal gøres noget ekstra, og de prøver forskellige ting af. De ved, hvad høj kvalitet er og kan omsætte det til værdier, som lederen kan tage videre ud i sit dagtilbud. For det andet afprøver de netværksledelse, som ser ud til at virke godt, hvor lederne sparrer med hinanden og vidensdeler. For det tredje bruger forvaltningerne ofte data, så de helt ned på stueniveau kan se, hvis der er et problem. Det afgørende er, at der er en rød tråd fra forvaltning til ledere og medarbejdere i det enkelte tilbud. Kerneopgaven er børnene og deres perspektiv og deres hverdag. Det har en kæmpe betydning, siger Charlotte Ringsmose.

Hvor står vi nu med den viden vi har?

- Dette projekt har set på, hvad der kendetegner de dagtilbud, der virker, og hvad der har ført dem derhen. Det er i høj grad en fortjeneste, der kan tilskrives en leder med en mission og engagerede medarbejdere. Vi er ikke helt der endnu, hvor vi også kan sige, hvordan man udvikler et dagtilbud til at være virkningsfuldt.

Kvalitetsdagordenen i forhold til udsatte børn er relativ ny, så forvaltningerne prøver stadig en masse ting af. Vi ved af erfaring, at det kræver en intens indsats. Man skal ned på gulvet at være, dvs. at man skal have en leder, der er nede og observere, og som har visioner og kan give faglig sparring. Pædagogiske ledere skal forstå, at deres plads også er på gulvet, og at det skal have samme høje sociale status, som hvis du sidder til møde inde på forvaltningen. Her skal der ske et skifte, siger Charlotte Ringsmose og fortsætter:

- Distanceledelse er en kæmpe udfordring. Berøringsangst er også en udfordring. Der må ikke være spørgsmål, der ikke bliver stillet ude på de enkelte stuer. Kulturen skal være præget af nysgerrighed på hinandens praksis, at man kan diskutere og reflektere. Det er alfa og omega. Det er lederen, der skal være garant for den kultur i samspil med forvaltningen. Det kan man ikke overlade til den enkelte medarbejder eller den enkelte stue. Det er så krævende det arbejde, pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og dagplejere laver i dag, at det forudsætter en konstant tilførsel af inspiration, visioner og gode værktøjer for at løfte praksis. Her skal man kunne acceptere, at tingene nogle gange går meget langsomt og anerkende de små fremskridt hos sig selv og andre og udvikle sit blik for: ”Hold da op, her gjorde jeg faktisk en forskel.” Det er det, der gør, at man har lyst til at møde op på arbejde næste dag, og det er det, som på sigt kan give en bevægelse i den rigtige retning.