Vold & Trusler

Sådan gør vi noget ved volden
Hvad gør vi for at forebygge og håndtere den vold, der kan opstå, når vi arbejder med borgere med særlige problemstillinger? På siden Metoder Mod Vold åbner arbejdspladser landet over dørene og viser, hvordan de arbejder systematisk og målrettet for at begrænse problemet.
Botilbud forebygger vold med systematisk risikovurdering
Aalborg Kommune har indført metoden ’Systematisk risikovurdering’ til at forebygge voldelig adfærd på hele handicap-området. I Botilbuddet Kongensgade har personalet fået større fokus på egen praksis, og metoden har gjort det lettere at dokumentere tidlig truende adfærd hos beboerne.
Botilbud bruger livshistorier som et værktøj mod vold
I Vejle Kommune bruger en gruppe pædagoger fra botilbuddet De 2 Gårde aktivt beboernes livshistorier i deres tilgang til borgerne. Metoden har været med til at sænke antallet af magtanvendelser på botilbuddet og hjulpet borgerne med at få en ny fortælling om dem selv.
Kollegial sparring og faglighed forebygger vold
Hjørring Kommunes Ældreområde bruger faglighed og kollegial sparring til at forebygge fysisk og psykisk vold i hverdagen. Igennem projektet ’Spar på Volden’ har medarbejderne erkendt, at de ikke kan vide alt, og at de ikke skal tage negative oplevelser personligt.