Hvordan skaber man en skole, hvor de fagprofessionelle har en god kultur for samarbejde? Hvor dialogen bygger på tillid, og processerne er involverende?

Det gav en forsker og nogle skoler deres bud på ved en temadag torsdag den 22. november i Roskilde. Temadagen var et led i Fremfærd-projektet ”Styrket inddragelse af de fagprofessionelles viden i udvikling af skolen” og arrangeret af KL, DLF, BUPL og Skolelederne i fællesskab.

I projektet har forsker Line Arnmark fra Københavns Professionshøjskole identificeret ni temaer, som har en særlig betydning for at udvikle en god samarbejdskultur, samt tre temaer, som er væsentlige for, at skolens ledelse kan skabe en tillidsbaseret og inddragende samarbejdskultur.

Fastlagt tid til teamsamarbejdet er afgørende

Et af de identificerede temaer er teamsamarbejdet. Det opleves på de deltagende 13 skoler i projektet som den vigtigste organisatoriske enhed i forhold til at løfte kerneopgaven. Og her er skemalagt tid til teammøderne en af nøglerne, siger Line Arnmark.

Og det kan en af deltagerne på temadagen, lærer på Ruds Vedby Skole i Sorø Ritt Larsen, godt genkende.

- Det kan jeg helt sikkert. En af de hurdler, vi har, som der også blev sagt, det er det her med at finde tiden til at mødes. Hos os på mellemtrinnet er det ikke muligt at mødes med pædagogerne. De er kun med i teamsene på indskolingen, og det er smadderærgerligt, fordi vi også har pædagoger med i vores timer.

Er det noget, du vil tage med hjem til din egen skole og prøve at ændre på?

- Ja, det har jeg tænkt mig. Jeg er TR og sidder i MED, så på et MED-møde kunne jeg sagtens forestille mig at lægge en diskussion ind om at styrke det her samarbejde, så vi kan finde tid til at mødes, siger Ritt Larsen.

På Ruds Vedby Skole er der skemalagte teammøder hver 14. dag af en times varighed.

Fælles forberedelsestid mellem pædagoger og lærer er på ønskelisten

Camilla Juliussen Nørreskov er pædagogfaglig leder på Solvangskolen i Furesø med ansvar for pædagogerne i skolen, fritidsordningen og 0. klasser.

Hun mærker også, at nøglen til godt samarbejde ligger i teamsene - men også i at vide, hvad man som lærere og pædagoger er sammen om.

Hun blev særligt inspireret af at høre, at nogle skoler arbejder med fastlagt fælles forberedelsestid.

- Vi har fastlagte teammøder, men ikke skemalagt fælles forberedelse. Og jeg kunne jo høre, at dér, hvor man har det, er det til stor glæde og gavn for børnene og kerneopgaven men også for de medarbejdere, der skal arbejde sammen, siger hun.

Så er det noget, du kunne tænke dig at prøve af på din skole?

- Ja, helt sikkert, kan vi have en særlig opmærksomhed på, om det er noget, vi kan skemalægge? Og hvis det skal skemalægges, hvordan skal det gøres? Fordi pædagoger har mødetid om formiddagen, fordi de arbejder med fritidspædagogikken om eftermiddagen, og det er omvendt for lærerne. Så det er jo et puslespil, men en vigtig del af brikkerne til det gode samarbejde, siger Camilla Juliussen Nørreskov.

På Stokkebæk Skole i Svendborg hedder teammøder PLF

Skolelederen på Stokkebæk Skole, Astrid Birkbak, holdt et oplæg om, hvordan de har arbejdet med at skabe en lærende organisation. Derfor har hun omdøbt teammøderne til PLF’er– professionelle læringsfællesskaber.

Og den tankegang kan pædagogisk afdelingsleder i Furesø Camilla Juliussen Nørreskov godt lide.

- Jeg blev optaget af, at hun kalder det PLF i stedet for et teammøde. For jeg tror, at bare det, at man retorisk kaldet det et professionelt læringsfællesskab, sætter en retning. Og det tror jeg, at jeg vil tage med tilbage til min skole. Om ikke andet så kan jeg gøre det på mit ansvarsområde, så i stedet for at kalde det et personalemøde så er det et PLF-møde, hvor vi har særligt fokus på, hvad er det, vi er sammen om, siger hun.

Drejebog og struktur for PLF-møderne

På Stokkebæk Skole i Svendborg har stram styring og struktur på PLF-møderne været afgørende. Derfor har de udviklet en drejebog for mødet. Der er en dagsorden, man altid skal igennem, og der er sat minutantal på, hvor lang tid enkeltdele må vare.

Og den meget styrede fremgangsmåde for møderne var til stor inspiration for ledelsesteamet på Egelundskolen i Albertslund, fortæller Lone Brinchmann Jensen, der er viceskoleleder (yderst til højre).

- Vi har talt om, at vi kunne hjælpe teamsene med at lave en dagsorden, ligesom Astrid nævnte, så der er nogle ting, man skal have talt om, og en ramme for, hvor meget tid man skal bruge på det ene og det andet, så det ikke bare drukner i drift. Så det, der skal fylde på møderne, er pædagogikken, og hvad gør vi, når vi er sammen med børnene, siger hun og bliver bakket op af indskolingsleder Lotte Veber (nummer to fra venstre).

- Jeg tror, det er vigtigt at have en helt klar opgave til teamet. Hvad er teamets opgave? Hvordan vil vi arbejde med børnene?, siger hun.

Astrid Birkbaks oplæg kom også ind på, hvordan PLF-møderne er skruet sammen, så der er mindst muligt fokus på drift og maksimalt fokus på udvikling. Det gøres blandt andet ved, at de fagprofessionelle arbejder med at se kritisk på egen adfærd og opretholdende faktorer for at give et perspektivskifte - hvad kan jeg selv gøre som lærer eller pædagog med min adfærd for at ændre på en given situation til gavn for eleverne?

Og den tilgang kunne Lotte Veber godt tænke sig kom bredt ud på alle folkeskoler.

Vi skal reflektere over egen praksis

- Vi kan godt bruge noget fælles uddannelse til at reflektere over egen praksis. Det er for småt kun at arbejde med det i teams, vi bliver nødt til at gøre det større og sige, vi vil have en skole, hvor vi er professionelle og reflekterer over egen praksis, siger Lotte Veber og suppleres af SFO-afdelingsleder Jacob Leisin (yderst til venstre).

- Det handler om at skabe en struktur i starten, og at vi som ledelse skal være synlige og vedholdende i, at det er sådan, vi gerne vil have det. Så kan medarbejderne lære strukturen at kende og derfra tage ansvar og medejerskab for det, siger Jacob Leisin.

Skoleleder på Egelundskolen Mille Frohn hæfter sig også ved vigtigheden af et ligeværdigt samarbejde i teamsene uanset profession.

- Vi ved det jo godt i forvejen, men vi skal turde tale om kompetencer og gå fra den privatpraktiserende kultur og ind i det forpligtende fællesskab. Og hele den tematisering er noget af det, vi skal hjem og se på igen. Og så få lagt en strukturel ramme ned over det, så det kan lykkes i hverdagen, siger hun.