De seneste tal fra Bornholm viser, at knap 32 procent af de unge, der afslutter 9. og 10 klasse i år har valgt en erhvervsuddannelse som første prioritet. For et par år siden lå det tal på 25 procent.

- Tallet er steget, selvom man skal være opmærksom på, at det er små årgange, vi har i øjeblikket på Bornholm, siger Marie Anker Jackson, UU-vejleder i Bornholms Regionskommune.

Hun peger på det tætte samarbejde, som skoler, erhvervsliv og Campus Bornholm, der rummer både erhvervs- og gymnasiale uddannelser, har indledt under projekt ”Udsyn i Udskolingen”, som en del af forklaringen på den større interesse for erhvervsskolerne - ikke mindst de mange besøg på virksomheder med faglært arbejde.

- Og så tror jeg generelt, at det at tage en erhvervsuddannelse er blevet talt op. Det øgede fokus har betydet, at elever i udskolingen nu siger: "Hvorfor skal vi aldrig noget, der retter sig mod gymnasiet? Hvorfor er det altid erhvervsskolerne?".

LÆS OGSÅ: Karrierelæring klæder eleverne på til at vælge

Mor bestemmer

Projekt Udsyn i Udskolingen har bl.a. betyder flere besøg på bornholmske virksomheder og flere forløb på Campus Bornholm.

For John Anker, uddannelsesleder på håndværkerafdelingen på Campus Bornholm, er der en direkte sammenhæng mellem aktivitetsniveau i folkeskolen og søgningen til en erhvervsuddannelse. Men det er ikke kun besøg i produktionshaller og i elektroniklokaler, der tæller, understreger han.

- Vi kan mærke, når en virksomhedsejer f.eks. går frem i medierne og siger, at de mangler tømrere eller smede. Så lytter mor med derhjemme og siger til sin søn eller datter: Skal du ikke være tømrer eller smed?, siger han.

Selvom Udsyn i Udskolingen ikke er den eneste årsag til den stigende interesse for håndværksfagene, har projektet spillet en afgørende rolle, mener John Anker.

- Det gør, at eleverne på et tidligere tidspunkt får øjnene op for de muligheder, en erhvervsuddannelse kan give, f.eks. at man sagtens kan læse videre, selvom man er blevet smed, og at virksomhederne faktisk efterspørger medarbejdere med en håndværksmæssig baggrund, siger han.

Mangel på arbejdskraft

JENSEN Denmark A/S, der producerer udstyr til industrielle vaskerier, er én af de bornholmske virksomheder, der har deltaget i projekt Udsyn i Udskolingen. Her glæder man sig over udsigten til mere faglært arbejdskraft i fremtiden.

- Det er afgørende, at flere vælger en erhvervsuddannelse, hvis vi i fremtiden skal kunne få kvalificerede medarbejdere. Vi har mangel på måde elektrikere, smede og ingeniører. Derfor er det glædeligt, hvis flere unge får øjnene op for de karrieremuligheder, der er, siger HR&Shared Services Manager i JENSEN Denmark A/S, Kathrine Holm Nilsson.

Hun håber, at Udsyn i Udskolingen fortsætter, og at flere bornholmske virksomheder vil åbne dørene for skoleelever.

- Bornholm er i vækst. Samtidig er arbejdsstyrken i en høj alder, og mange vil gå på pension de kommende år. Så selvom flere unge vælger en erhvervsuddannelse, er der stadig en udfordring med faglært arbejdskraft, siger hun.

LÆS OGSÅ: Se videoer om karrierelæring

Fint biprodukt

For forskerne bag projektet er det vigtigt at slå fast, at hovedmålet med projektet ikke er at få flere unge på erhvervsskolerne.

- Det er et fint biprodukt, men vi skal gøre det, fordi det er godt for de unge og godt for vores skolesystem. Som en elev i 7. klasse sagde: 'Når jeg skal være advokat, er det godt at have været på en erhvervsskole, for jeg skal jo også forsvare folk, som f.eks. er smede,' siger Bo Klindt Poulsen, der er lektor ved VIA University College og i gang med en ph.d. på baggrund af erfaringerne fra Udsyn i Udskolingen.

De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at under hver femte, der forlader folkeskolens 9. og 10. klasse, vælger en erhvervsuddannelse. Helt præcist er tallet 18,5 procent i 2017- året forinden lå det på 18,4 procent.

Én af de skoler, der traditionelt sender få elever videre til en erhvervsuddannelse er Øster Farimagsgades Skole i København. Skolen ligger i et område, der bl.a. dækker de såkaldte Kartoffelrækker med mange veluddannede forældre.

EUX hitter i Kartoffelrækkerne

Alligevel ser man også her en ændring i uddannelsesvalget efter at have deltaget i projekt Udsyn i Udskolingen. Flere unge har fået øjnene op for den såkaldte EUX-uddannelse, som kombinerer en erhvervsuddannelse med gymnasiefag.

- Den uddannelse er sej på Øster Farimagsgades Skole. Det er helt nyt for os, og det, er jeg sikker på, er et resultat af projektet, siger lærer Anne Marie Flyvholm fra Øster Farimagsgades Skole.

For forskningsfaglig leder Rie Thomsen, ph.d. i karrierevejledning og lektor ved DPU, Aarhus Universitet, har projektet vist, at det kan lade sig gøre at flytte fokus fra valg til læring.

- Tidligere var det nemt for en elev at sige: "Jeg skal i gymnasiet, så det er ikke relevant med et besøg på en erhvervsskole." Her er ét af de helt store resultater af projektet, at de elever, der har ændret syn på erhvervsuddannelserne, har ændret det til et mere positivt syn. Det viser, at aktiviteter har nogle lærings- og dannelsesmæssige potentialer i sig i forhold til at opnå viden om vores arbejdsmarked, vores uddannelsessystem og viden hos sig selv, siger hun.

Rie Thomsen understreger, at det ligger uden for dette projekt at undersøge elevernes konkrete uddannelsesvalg.

- Det bliver spændende på sigt at følge, om flere vælger en erhvervsuddannelse. Det afgørende i vores optik er, at flere har fået en positiv opfattelse af de uddannelsestilbud, de har.