8-10 personer samlet omkring et bord. Her diskuterer de en konkret problemstilling. En forsker sidder med i kredsen og hjælper deltagerne med at holde fokus og sikre fremdrift på mødet.

Deltagerne, der kommer fra hele landet og repræsenterer forskellige projekter, har haft hjemmeopgaver for og præsenterer det, de er kommet frem til. De andre byder ind med feedback og supplerer med deres erfaringer. Forskeren stiller spørgsmål og fortæller om de seneste forskningsmæssige resultater på området.

Efter 3-4 timer går parterne hver til sit. De har allerede aftalt at mødes om en måned.

Mere end erfaringsudveksling

Sådan kunne et møde i en forskningscirkel se ud. Ordet forskningscirkel smager lidt af studiekreds og rundkredspædagogik og vækker associationer til andre metoder som aktionslæring, projektklynger, professionelle læringsfællesskaber og netværksmøder.

Forskningscirkler er da også en form for alternativ efteruddannelse – med tyk streg under alternativ. Til forskel for netværksmøder og aktionslæring spiller forskeren nemlig en afgørende rolle i en forskningscirkel.

Selvom der på papiret er tale om et ligeværdigt samarbejde mellem forsker og de fagprofessionelle, har forskeren som cirkelleder ansvaret for, at der er fremdrift på møderne og f.eks. bliver brugt tilstrækkelig tid på at problemformulere, så alle i cirklen arbejder for at opnå svar og perspektiver på de samme spørgsmål.

LÆS OGSÅ Professionelle læringsfællesskaber bringer medarbejdernes ’drive’ i spil

Forskeren skal også sikre, at den indsigt og viden, der opnås i forskningscirklen, videreformidles. Cirklens arbejde skal med andre ord have betydning ud over den kreds, der konkret deltager i forskningscirklen.

- Det må ikke blive kollegial supervision eller blot erfaringsudveksling. I en forskningscirkel skal der genereres viden, der skal længere ud end blot til dem, der har deltaget, siger lektor Rita Buhl fra Via University College, der har stor erfaring med forskningscirkler.

Rummelighed er nøgleord

Er der noget, der kendetegner et cirkelmøde, er det rummelighed.

Rum for refleksion. Rum for undren og nysgerrighed. Et læringsrum, hvor man kan udveksle erfaringer og bygge bro mellem forskning og praksiserfaringer. Rum for ny viden og ikke-viden. Rum for nye forestillinger og fejl-forestillinger. Rum for kloge og produktive spørgsmål og rum for mindre kloge og uproduktive spørgsmål. Og først og fremmest rum til at holde hinanden fast på den forandring, man gerne vil lave.

Spørger man forskere, lærere og UU-vejledere i det store skoleprojekt Udsyn i Udskolingen, er de ikke i tvivl: Det, at projektet er bygget op omkring forskningscirkler, er en afgørende grund til projektets succes, der bl.a. har resulteret i, at samtlige 17 skoler, der har deltaget, vil implementere karrierelæring.

- Læringsrum bliver let meget teoretiske og knyttet til én bestemt uddannelsesinstitution. I en forskningscirkel kobler man teori og praksis og åbner op til et rum af engagement, af at dele og blive inspireret af hinanden. Der opstår en særlig synergi og en følelse af: Det er ikke bare mig eller os, der arbejder med det her. De andre gør det også og har gode ideer, siger lektor Rita Buhl, der er blandt forskerne i Udsyn i Udskolingen.

Cirkler giver god spredning

Udsyn i Udskolingen har involveret 17 skoler i 13 projekter landet over. Projektet er finansieret af Fremfærd og har til formål at understøtte udvikling af karrierelæring for de unge i 7. til 9. klasse med henblik på at træffe bedre og mere kvalificerede valg.

Den praktiske del af projektet er afsluttet, og resultaterne er gode. Alle de 13 deltagende projektet påtænker at implementere det, de har arbejdet med. På Bornholm og flere andre steder rulles karrierelæring endda ud til alle udskolingslærere på de kommunale folkeskoler. Samtidig har lærere og elever fået et nyt perspektiv på valg og læring.

For forskningsfaglig leder Rie Thomsen, ph.d. i karrierevejledning og lektor ved DPU, Aarhus Universitet, er styrken ved forskningscirkler, at man kobler forskning, udviklingsarbejde og kompetenceudvikling tæt sammen.

- Det giver stærkere forandringsprocesser, fordi processen hele tiden får næring fra mange vinkler, og der hele tiden bliver stillet spørgsmål til ens praksis. Samtidig giver organiseringsformen bedre spredning. Dels fordi der er mange involveret i forskningscirklerne og stor fokus på videreformidling af viden og dialog med målgruppen undervejs. Og dels fordi vi som forskere er forpligtet til at formidle vores forskning, også når projektet er slut, siger Rie Thomsen, der har været med til at skrive en bog på baggrund af projektets erfaringer – en bog, der ligger gratis på nettet og kan downloades her på siden.

Fra valg til læring

I det konkrete projekt er deltagerne, lærere, UU-vejledere og skoleledere, blevet samlet i tre forskningscirkler i henholdsvis København, Aarhus og Odense. De har holdt møder med jævne mellemrum for at udveksle erfaringer og undre sig sammen. Hver forskningscirkel består af 10-12 deltagere og har tilknyttet én forsker.

Foruden Rie Thomsen og Rita Buhl, er det lektor ved VIA University College Bo Klindt Poulsen, der er i gang med en ph.d. om netop forskningscirkler.

For ham giver det mening at kvalificere de unges studievalg ved at kvalificere de fagprofessionelles evne til at tænke nyt og fleksibelt. De unge vil nemlig kun lære at undre sig og reflektere, hvis lærere, UU-vejledere og forældre formår at stille nysgerrige og åbne spørgsmål.

Erfaringer fra Bornholm

UU-vejleder i Bornholms Regionskommune, Marie Anker Jackson, har været tovholder på den bornholmske del af projektet. Hun kalder arbejdet i forskningscirkler ”inspirerende, effektivt og sagligt”.

- Det giver engagement og gejst at arbejde på den måde, og vi kom altid hjem med gode ideer, ny viden, refleksionsmateriale og en masse feedback og sparring. Undervejs gik det bl.a. op for os, at vi helt havde overset forældrene som målgruppe, noget de havde gjort rigtig meget ud af i projektet på Lolland-Falster, siger hun.

Samtidig understreger hun, at arbejdet i forskningscirklen har været tidskrævende. I alt otte halvdagsmøder i København på under et år har hun deltaget i – foruden de lokale læringsmøder, deltagerne selv har arrangeret på Bornholm for at videreformidle viden til bl.a. Campus Bornholm, skoleledere og lokale virksomheder.

- Til hver møde var der hjemmeopgaver, og vi arbejdede ud fra en tydelig struktur, så møderne var meget effektive. Samtidig var det utrolig håndholdt, så der var plads til, at deltagerne løste opgaverne på forskellig vis, hvilket var meget inspirerende.

Forskningslederens rolle

For lærer Anne Marie Flyvholm fra Øster Farimagsgades Skole i København har det været meget anderledes end traditionel efteruddannelse.

- Vi har selv formuleret vores eget mål, hvilket giver ekstremt meget blod på tanden, og så har sparringen med de andre projekter og ikke mindst den inspiration, vi har fået fra forskningsleder Rie Thomsen været helt genial. Man drukner let i praktiske ting, men takket være hendes ledelse har vi hele tiden haft øjnene på bolden, siger hun.

LÆS OGSÅ: 7 svar fra forskeren: Derfor giver forskningscirkler bedre spredning

På Øster Farimagsgades Skole har projektet bl.a. betydet, at flere unge har fået øjnene op for EUX-uddannelsen – noget der ikke er en selvfølge i et område, der bl.a. dækker de såkaldte Kartoffelrækker med mange højtuddannede forældre.

- Det produkt, vi står med i dag, er super godt og lever videre på skolen. Det skyldes bl.a., at vi undervejs i forløbet er blevet holdt til ilden og bedt om at præsentere vores projekt for Undervisningsministeriet, KL og DLF og senest for et netværk af uddannelsesambassadører i Københavns Kommune, siger Anne Marie Flyvholm.

Nye netværk i Aarhus

Interessen for Udsyn i Udskolingen har været enorm. En stor del af formidlingen er nærmest sket af sig selv. Det skyldes ikke mindst de gode resultater, men også arbejdsformen, fortæller forskningsfaglig leder Rie Thomsen.

- Rigtig mange har kontaktet os og bedt os om at komme ud til dem på konferencer og personale- og udviklingsdage. Vi har faktisk ikke lavet nogen markedsføring udover publiceringen af rapporten og den efterfølgende bog og afslutningskonferencen. Til gengæld har vi undervejs i processen brugt meget tid på dialog med målgruppen, bl.a. afholdt vi en læringsdag, hvor de involverede skoler fik lov at invitere gæster med, siger hun.

Selvom projekt Udsyn i Udskoling er afsluttet, lever ideen bag forskningscirklerne videre. I Aarhus Kommune har alle otte UU-vejledere været på kursus med Rita Buhl med henblik på at facilitere, det de kalder læringscirkler inspireret af forskningscirklen. I dette efterår udvides denne gruppe med otte lærere, som også skal lære at facilitere en sådan cirkel.

Der er etableret otte netværksgrupper, som har UU-vejledere som facilitatorer. Disse netværk samler ressourcepersoner, der arbejder med karrierelæring.

Er man som institution eller kommune interesseret i at arbejde med forskningscirkler, er man meget velkommen til at kontakte forskerne fra bl.a. VIA University College i Aarhus.

Så lover Rita Buhl, at man som deltager lærer at sætte nysgerrighedsgryden i kog og hele tiden blive konfronteret med sin egen praksis gennem vedvarende spørgsmål, undren og seneste forskning.

- For som den engelske karrierelæringsteoretiker Bill Law siger: ”Måden, vi lærer at stille gode spørgsmål i livet, er ved at blive stillet gode spørgsmål”.