Man føler, man er noget, allerede når man går ind på Ungdomsskolen i Helsingør. Her er den røde løber nemlig rullet ud hver dag – i hvert fald er fliserne op til den store bygning malet knaldrøde i et bredt spor fra parkeringspladsen og hen til indgangen.

Mette Hultgren er daglig pædagogisk leder og uddannelsesansvarlig for dagskolen på Ungdomsskolen. Dermed har hun ansvar for de 150 unge, der går i 10. klasse her.

Her handler det ikke kun om at blive bedre i fagene. Det handler også om at blive et helt menneske. Så fællesskab, trivsel og elevernes personlige og sociale udvikling er lige så vigtigt som det faglige.

- Som skole kan man se lineært på eleven og fokusere på, at han eller hun kommer ind i den ene ende og skal bestå en prøve og ud i den anden ende. Jeg er mere optaget af, hvordan vi arbejder cirkulært. Vi er nødt til at se på, hvad eleverne har med sig både fagligt og som mennesker, for de kan jo både have ting med i bagagen, som spænder ben og booster dem, forklarer Mette Hultgren.

Karrierelæring er et stærkt fælles sprog

Derfor er karrierelæring ét af nøgleordene i arbejdet med de unge. Det handler helt forenklet om at klæde eleverne på til at træffe mere kvalificerede valg om deres fremtidige ungdomsuddannelse. Skolens lærere var med i Fremfærd Børns projekt ’Udsyn i Udskolingen’, hvor de arbejdede med karrierelæring. Og i dag er begrebet en del af skolens dna.

- Karrierelæring er et stærkt fælles sprog. De unge mennesker bliver bombarderet med at skulle vælge. Så hvordan kvalificerer vi det? Det gør vi jo blandt andet ved at skabe en større forforståelse hos eleverne ved at vise dem mulighederne fx i brobygning til erhvervsskolerne og virksomhedsbesøg. 

Læs også: Syv svar fra forskeren: Derfor er karrierelæring relevant for lærerne

Ungdomsskolen har udgivet bog om karrierelæring

På bordet foran Mette Hultgren ligger en indbydende grøn bog med titlen ’Find DIN vej – karrierelæring i Dagskolen på Ungdomsskolen i Helsingør’.

Bogen er skrevet og udgivet af Ungdomsskolen selv, og den er tænkt som en lærebog fx til nye medarbejdere. Bogen beskriver arbejdet med karrierelæring og har en lang række konkrete råd til, hvordan man kan arbejde med det. Der er både teori og praksis.

Bogen er et forsøg på at slå det fælles afsæt fast, så også nye medarbejdere kan koble sig hurtigt på ideen om karrierelæring.

- Alle ved, at vi skal gøre de unge mennesker uddannelsesparate, og alle ved, at vi skal have flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Men der er jo et helt mindset bag karrierelæring, og hvordan får vi hurtigt en medarbejder til forstå de tanker og koble sig på det? Jamen det kan bogen være en genvej til, forklarer Mette Hultgren.

Mange slags mønsterbrydere

For karrierelæring er ikke noget, man kun fokuserer på i en løsrevet temauge om uddannelsesvalg. Det er et emne, som skal være en del af fagene, mener man på Ungdomsskolen.

- Karrierelæring må ikke være dekoblet. Det skal ud og gennemsyre fagene. Og det er jo det, der er svært, forklarer Mette Hultgren.

Liselotte Pilgaard underviser 10.-klasseseleverne i dansk og har 14 års erfaring med dén opgave. For hende handler karrierelæring om at hjælpe eleverne med at løfte blikket og være nysgerrige på de mange forskellige uddannelses- og erhvervsmuligheder, der er. Derfor prøver hun bevidst at pirke til de unges fordomme og nysgerrighed. 

- I dansk har vi fx lige læst en artikel om en omvendt mønsterbryder – en fagligt dygtig pige, som kommer fra en akademikerfamillie, og som nu uddanner sig til konditor, fordi det er det, hun brænder for, fortæller Liselotte Pilgaard.

Teksten var afsæt for en snak med eleverne om mønsterbrydere, håndværksuddannelser, køn og uddannelsesvalg men også om de forventninger, der kan ligge i ens egen familie til uddannelsesvalg.

- Eleverne har kortlagt uddannelsesmønstrene i deres egen familie, så de får øjnene op for, om der fx er tradition for at tage lange eller korte uddannelser i deres familie, og hvordan det påvirker deres valg, forklarer Liselotte Pilgaard.

Kan en sosu-hjælper sidde i en reception

Hun og de andre lærere tager også løbende på virksomhedsbesøg med eleverne. For eleverne bliver bedre til at træffe valg, når de har nogle praktiske erfaringer fra fx brobygning eller virksomhedsbesøg.

Liselotte Pilgaard var fx med sin klasse på besøg i et cateringfirma og snakke med de ansatte. Bagefter skulle eleverne skrive en reportage om deres oplevelser.

- På sådan et besøg ser eleverne, at der er mange forskellige funktioner i en virksomhed - fra direktør til folk, der står i køkkenet, og unge med studenterjob. De opdager også, at der kan være mange indgange til et job. Nogle sidder i job, som de er kommet til ad andre veje, end dem man lige kender. Fx var det en øjenåbner, at der sad en receptionist, der var uddannet sosu-hjælper, forklarer hun og tilføjer:

- Jeg håber, at det får eleverne til at tænke, at man ikke behøver at tage den lige vej, og at man ikke skal være så bange for at vælge forkert. Rigtig mange af os tager en omvej.

Ikke rumle alene – på brobygning sammen

I år har Ungdomsskolen også lavet særlige brobygningsforløb, hvor klassen kommer i brobygning sammen på forskellige erhvervsuddannelser – både uddannelser inden for omsorg, fødevarer, handel og byggeri. Det er bevidst, at hele klassen inklusive deres lærere tager afsted sammen. For så bliver det en fælles oplevelse, forklarer pædagogisk leder Mette Hultgren:

- Det er afgørende, at de kommer ud sammen. Når de er afsted hele klassen, har de en forpligtelse over for hinanden, og det gør, at de møder op. Men vi undgår også, at de sidder alene og rumler i deres egen hjerne og spekulerer på, om de bliver til noget, forklarer Mette Hultgren.

- Vi ser, at mange af eleverne lyser op, når de kommer ud og oplever, at de har noget at byde på på en ungdomsuddannelse. Det er konkret, man gør noget og ser et resultat. Det giver mening, forklarer hun.

Når verden bliver større, vælger færre måske gymnasiet. 
Og for Mette Hultgren er dét karrierelæring:

- Karrierelæring er, at eleverne opdager noget nyt, som de ikke vidste. Men det kræver, at vi som skole præsenterer dem for forskellige muligheder som en del af deres skolegang. Hvis vi bare sagde, ’hvad kunne du tænke dig?’, så ville de jo aldrig vælge at komme på social- og sundhedsskole. De skal have blik for mulighederne, forklarer Mette Hultgren.

Læs også: Karrierelæring klæder eleverne på til at vælge

En del af eleverne skal videre på de gymnasiale uddannelser, når de er færdig med 10. klasse, men måske lidt færre end før. Sidste år faldt halvdelen af skolens elever, der startede på HF, fra igen. Så Mette Hultgren så hellere, at lidt flere valgte en erhvervsuddannelse fra begyndelsen.

- Alle ved, at vi skal få flere elevers øjne op for erhvervsuddannelserne. Men det nytter ikke noget bare at sige det. De skal ud og mærke det. 

Forældre skal være stolte af en læreplads i Jysk

Én ting er at få unge til at få øje på, at der er en bredere uddannelsespallette, end de lige troede. En anden ting er at få forældrene med. Og dét er en opgave.

- Andre steder i landet er forældre stolte af, at deres søn eller datter får en læreplads i Jysk. Sådan er det ikke her i Nordsjælland. Og det er et kæmpe problem. Så vi har en stor opgave med at promovere alle de andre karriereveje, der er – også over for forældrene, forklarer Mette Hultgren.

Lærer Liselotte Pilgaard kan godt ærgre sig over, at erhvervsuddannelserne har haft et dårligt ry. Hun taler gerne erhvervsuddannelser og håndværksfagene op.

- Jeg har den dybeste respekt for folk, der kan skabe noget med deres hænder. Og så mange akademikere har vi jo altså heller ikke brug for. Det er da langt bedre at få en god erhvervsuddannelse end en halvlunken studenterhue, siger Liselotte Pilgaard.