Når en borger kommer ud på en kommunal arbejdsplads i virksomhedspraktik eller et andet inklusionsforløb, er det overordnede mål at bringe borgeren tættere på job eller uddannelse. Den opgave kan arbejds­pladsens ledere og medarbejdere ikke løfte alene. Kommunens virksomhedskonsulenter og jobcenter må løfte med.

Netop karakteren af det samarbejde er meget afgørende for, om et inklusionsforløb reelt flytter borgeren tættere på job eller uddannelse. Det er erfaringen i Holstebro Kommune, der derfor systematisk har opprioriteret dialogen og samarbejdet mellem jobcenteret og de offentlige og private virksomheder i kommunen om at skabe og gennemføre en mere differentieret inklusionsindsats. Og her spiller kommunens egne arbejdspladser en særlig rolle.

Læs også: Gør det lettere for arbejdsgiverne at være rummelige

Fokus på job til de stærkeste ledige ...

Kommunen har lav ledighed, få jobparate ledige og en gruppe af ikke-jobparate ledige, som kommunen historisk har søgt at gøre klar til job med forskellige former for aktivering, herunder virksomhedspraktik. Men det bragte ikke i ønsket omfang de aktiverede borgere nærmere job, forklarer Pia C. Rasmussen, der er funktionsleder i Jobcenter Holstebro.

Derfor lagde Holstebro Kommune for nogle år siden kursen om i sit arbejde for borgere på kanten af arbejdsmarkedet:

– Vi har foretaget et paradigmeskifte. Vores nye sigte er at skabe flere ordinære job på færre timer til borgere, der godt kan arbejde, men ikke nødvendigvis 37 timer om ugen. Da virksomhedspraktik skal have et reelt jobperspektiv, bruger vi nu kun den ordning til borgere, der står lige foran at kunne få et ordinært job eller et job på særlige vilkår og med stort fokus på det private arbejdsmarked, siger Pia C. Rasmussen.

Hun vurderer, at det i nogle tilfælde er for ambitiøs en målsætning, at et inklusionsforløb altid skal føre borgeren tættere på ordinært job. For nogle ledige er der lang vej til et ordinært job, og progressionen i de helt korte inklusionsforløb på fx fire uger har været svær at få øje på.

... og en social træningsbane til andre

Derfor tager en del kommunale arbejdspladser i Holstebro Kommune nu imod borgere i forløb, som kommunen kalder ”sociale træningsbaner”. Det er forløb på typisk 13 uger, hvor borgere prøver en række arbejdsplads­funktioner som fx service-, pedel- og køkkenopgaver, og hvor en mentoruddannet medarbejder på arbejdspladsen er kontaktperson for borgeren.

De første to år med ordningen (2015-16) var der i alt 97 borgere på de sociale træningsbaner. Ordningen var svær at løbe i gang, men har udviklet sig til forløb, der bringer de deltagende borgere lidt tættere på målet om en mere virksomhedsvendt indsats, herunder ansættelse med løn, fortæller Pia C. Rasmussen:

– I starten var det en stor mundfuld for ledere og medarbejdere at tage  imod borgere med store udfordringer, men i dag kan alle se perspektiv i forløbene. Vi kan ikke måle den præcise jobeffekt, men vi kan se, at borgerne udvikler sig positivt.

Der er aktuelt ca. 60 borgere på social træningsbane i Holstebro Kommune, hovedparten er borgene i ressourceforløb (der modtager ressourceforløbsydelse), resten er aktivitetsparate ledige (der modtager kontanthjælp).

Vigtige mentorer

Kontaktpersonerne har været igennem Holstebro Kommunes mentor­uddannelse, der er et tilbud til udvalgte kommunale arbejdspladser. Uddannelsen består af fire-fem moduler i løbet af et år, hvor med­arbejdere lærer at arbejde med inklusion. Det er gratis for arbejds­pladserne at deltage, til gengæld skal jobcenteret ikke senere skaffe mentorer til borgere i inklusionsforløg; de uddannede kontaktpersoner kan typisk selv levere den nødvendige støtte undervejs i et forløb.

Pia C. Rasmussen ser mentoruddanelsen som en afgørende forudsætning for, at inklusionsforløbet skaber reel progression for den inkluderede borger:

– Mentoruddannelsen er helt vildt vigtig. Mentorerne kommer tilbage på arbejdspladsen med en anden tilgang til borgere på kanten af arbejdsmarkedet, og hvad der skal til for at hjælpe dem i gang på arbejdsmarkedet, siger hun.

Eksempelvis betyder selve modtagelsen på arbejdspladsen meget for forløbet, herunder om det bringer borgeren blot en lille smule tættere på et ordinært job, vurderer Pia C. Rasmussen.

Den svære opfølgning

Det er også vigtigt, at jobcenteret har løbende kontakt til en arbejdsplads, når det sender en borger på social træningsbane eller i et andet inklusionsforløb. Det er også en god ide at holde kontakten til borgeren i den første tid, hvis og når vedkommende efter forløbet får et ordinært arbejde, anbefaler Pia C. Rasmussen.

– Den første tid er sårbar, når borgeren bliver en helt almindelig medarbejder med alle de forventninger, der knytter sig til det. Vi lægger derfor stor vægt på opfølgning. Vores virksomhedskonsulenter skal blive på opgaven og indimellem ringe til både arbejdsplads og borger og høre, hvordan det går, siger hun.

Pia C. Rasmussen ser det også som en god ide, at arbejdspladsen holder lidt kontakt med borgere, der har været i inklusionsforløb. For de faste medarbejdere har det værdi at vide, om forløbet rent faktisk har hjulpet borgeren tættere på ordinært job eller uddannelse.

I praksis kan det dog være en udfordring at holde kontakten. Kommunen må ikke videregive personlige oplysninger om en borger til arbejdspladsen, efter forløbet er slut. Men jobcenteret kan med fordel anbefale virksomheden selv at holde kontakt, lyder hendes råd.

Går ud med tom mappe

Jobcentret i Holstebro Kommune tager i højere grad end tidligere udgangspunkt i arbejdspladsernes situation og behov, når der skal etableres inklusions–forløb. For et nøje kendskab til såvel private som offentlige virksomheder er vejen til inklusionsforløb, der reelt bringer den ledige borger videre, forklarer Pia C. Rasmussen.

– Tidligere tog vores jobkonsulenter ud på virksomhederne med en mappe med profiler på ledige borgere. Nu tager de ud med en tom mappe og spørger i stedet virsomhederne, hvilke kompetencer de har brug for. Det giver inklusionsforløb med meget større udviklingsperspektiv, siger hun.

Jobcenter Holstebro har ændret sin organisation, så den passer bedre til det stærkere virksomhedsfokus. Medarbejderne er nu inddelt efter brancher, så alle har grundigt branchekendskab, og nye interne procedurer sikrer, at den viden, de har med tilbage fra virksomhedsbesøg, bliver delt med de relevante kollegaer.

Virksomhedskonsulenterne har fået et generelt kompetenceløft og sidder nu i samme afdeling som jobcenterets koordinerende sagsbehandlere under fælles ledelse.

Den koordinerende sagsbehandler tager sig af de aktivitetsparate ledige, og ansvaret overgår til en virksomhedskonsulent, når den ledige skønnes klar til aktivering eller job. Det er en både vigtig og svær opgave at vurdere, hvornår en borger er klar til at komme ud på en arbejdsplads i et inklusionsforløb, fortæller Pia C. Rasmussen:

– Det har vi brugt rigtig meget tid på at blive skarpere på, for det er med til at forebygge, at enten borgeren eller medarbejderne på arbejdspladsen bliver meget pressede under et inklusionsforløb. Og selv når vi har foretaget en præcis vurdering, sker der ofte noget i borgerens liv, som gør, at den pågældende alligevel ikke er klar.