rabu

70 procent færre konflikter på bosted med metoder mod vold

Specialcenteret Rabu arbejder målrettet med konfliktnedtrappende tiltag. Metoderne trafiklys og low arousal har skabt en roligere hverdag, hvor det enkelte barns behov i højere grad bliver tilgodeset, og de ansattes faglighed hele tiden bliver finpudset.

Af Sine Molbæk-Steensig 23/10/2019

Vi har en dejlig arbejdsplads med et godt sammenhold, og vores arbejde giver rigtig meget mening. Men antallet af episoder med konflikter og udadreagerende adfærd koster både energi og overskud. Hvordan kan vi gøre det bedre?

Det spørgsmål stillede afdelingsleder Linda Widding Bering sig selv, da hun blev ansat på Specialcenteret Rabu i Ribe for to et halvt år siden.

Specialcenteret Rabu er et botilbud til udviklingshæmmede børn og unge mellem 0-25 år, der har betydelige og varige nedsatte fysiske og psykiske funktionsevner. Mange af børnene og de unge mangler sprog og er stærkt udfordrede kognitivt. Det er svært for dem at kommunikere, hvad det er, de vil, og frustrationerne kan ende med slag, spark og råb. 

70 procent færre belastninger med nye metoder

På centeret registrerer de ansatte, når de har været udsat for noget, der påvirker dem fysisk eller psykisk. Registreringerne giver en god indikation af, hvor belastet personalet er. Efter indførslen af de konfliktnedtrappende metoder trafiklys og low arousal på Bøge Allé 3 er antallet af registreringer faldet med 70 procent. 

 - Vi har altid haft et godt arbejdsmiljø. Forskellen er, at vi har fået mere overskud og er blevet endnu stærkere fagligt. Konfliktfri bliver vi aldrig. Børnenes og de unges udfordringer gør, at de har svært ved at rumme dagligdagens krav og forventninger, hvilket kan betyde flere konflikter. Med de her metoder kan vi forbygge, at konflikterne vokser sig store, og vi føler os bedre rustet til at håndtere dem.

Det fortæller Anja Beck Hansen, der er socialpædagog og har sin daglige gang i Bøge Allé 3, en afdeling i Specialcenteret Rabu med seks børn og unge, der alle har udviklingshæmning og en diagnose/adfærd inden for autismespektret.

Vi manglede fælles faglighed

Børnene på Bøge Allé 3 har brug for meget struktur i hverdagen. De har brug for at vide, præcis hvad de skal, og at tingene bliver gjort ens hver gang. Men på et sted med mange ansatte, er det ikke altid lige let. Og når strukturen bliver flydende, kan det gøre børnene og de unge usikre, og så opstår der oftere konflikter.

Afdelingsleder Linda Widding Bering gennemgik de ansattes registreringer af belastningsepisoder, og det gik op for hende, at episoderne nogle gange opstod, fordi børnene ikke blev aflæst godt nok.

- Der var noget, vi manglede i vores fælles faglighed. Vi havde brug for en kollektiv forståelse af, hvilke strategier vi skulle benytte, når tingene gik skævt. Hvornår sætter vi eksempelvis kravene til barnet ned? Hvornår venter vi med at gå ind til barnet? 

En ny måde at arbejde på

Da projekt Vold som Udtryksform udbød en temadag om roskabende tilgange i nærområdet, så Linda Widding Bering en mulighed for at skabe et fælles udgangspunkt. Alle fastansatte fra Bøge Allé 3 tog med på temadagen, og det gav et fælles sprog om konflikter og nedtrapning, fortæller Anja Beck Hansen.

- For os var det meget meningsfuldt at arbejde videre derhjemme med de roskabende tilgange, vi var blevet introduceret til på temadagen. Vi blev blandt andet præsenteret for Low arousal, som passer godt til et sted som vores.

I Low arousal er fokus på at bevare roen og undgå konfrontationer. De ansatte bliver trænet i at regulere både eget og børnenes affektniveau og i at aflede og nedtrappe problemskabende adfærd og konflikter.

Det kan være ganske små ting, der gør hele forskellen. Som at stille sig med siden til i stedet for at se den, der er frustreret, lige i øjnene. At bytte med en kollega, inden konflikten eskalerer. Det kan være en ændring i stemmeføring eller ordvalg eller et skifte fra en til to personer i en situation, der er ved at udvikle sig.

Hvad er Low arousal?

Nye indsigter med trafiklys: Fuge i panden betyder gul

Low arousal-metoden bliver kombineret med trafiklyset, der er et risikovurderingsværktøj. Trafiklyset opdeler og beskriver børnenes adfærd i tre farver. Når børnene har det godt (grøn). Når de har det svært (gul). Og når de ikke længere kan samarbejde, og der er risiko for udadreagerende adfærd (rød). Trafiklys beskriver også, hvad personalet kan gøre for at støtte og hjælpe børnene i de forskellige situationer.

Efter temadagen gik afdelingen i gang med at beskrive alle børn og unges adfærd efter trafiklyset. Og det har været en øjenåbner. Det at få skrevet de forskellige typer adfærd ned i fællesskab har givet os et meget mere nuanceret syn på vores beboere. Nu er det lettere for medarbejderne at læse børnene og vide, hvad de skal gøre, fortæller Linda Widding Bering.

- Eksempelvis gik det op for os, at en af vores unge altid får en fuge i panden, når vedkommende har det svært. Nu ved vi, at det betyder, at den unge er i gul og har brug for hjælp til at undgå at tippe over i rød, tilføjer Anja Beck Hansen.

Grunden til, vi lykkes, er personalegruppen. De vil det her. De greb bolden fra starten og de løber selv med den 

Afdelingsleder Linda Widding Bering

Hvad er trafiklys?

Videndeling i dagbøger og på personalemøder

Trafiklyset kommer i spil hver eneste dag. Det noteres i børnenes dagbøger, hvornår de har adfærd, der er henholdsvis grøn, gul og rød.

 - Trafiklyset er bare så godt et redskab. Når vi møder ind og kan se i en dagbog, at det her barn ligger i gult i dag, så er det meget nemmere for os at vide, hvor vi selv skal være henne, og hvad vi skal være opmærksomme på, fortæller Anja Beck Hansen.

De enkelte børns trafiklys tages løbende op på personalemøder og finjusteres, fortæller Linda Widding Bering og understreger, hvor vigtigt det er, at alle fra personalegruppen deltager i arbejdet med trafiklyset. Dels gør medarbejderne sig forskellige observationer og kan på den måde kvalificere metoden. Dels er det en måde at videndele og skabe ejerskab. Og ejerskab er afgørende:

- Grunden til, vi lykkes, er personalegruppen. De vil det her. De greb bolden fra starten og de løber selv med den.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Om Specialcenteret
Specialcenteret i Esbjerg

Specialcenteret i Esbjerg Kommune er et botilbud til børn og unge med udviklingshæmning mellem 0-25 år, der har betydelige og varige nedsatte fysiske og psykiske funktionsevner. Botilbuddet har plads til 40 børn og unge og er opdelt i 6 mindre boenheder.

Børnene og de unges hovedhandicap er udviklingshæmning. De har forskellige diagnoser og problemstillinger, herunder autisme, svære adfærds- og kontaktforstyrrelser og svære fysiske handicap. En del mangler sprog og har behov for meget personlig pleje og omsorg.

De ansatte er en blanding af pædagoger, pædagogiske assistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter og omsorgsmedhjælpere.

Interesseret i metoder mod vold?

Linda Widding Bering har blandt andet fundet inspiration på websiderne:

Anja Beck Hansen, socialpædagog
Anja om konfliktnedtrappende metoder

Konfliktfri bliver vi aldrig. Børnenes og de unges udfordringer gør, at de har svært ved at rumme dagligdagens krav og forventninger, hvilket kan betyde flere konflikter. Med de her metoder kan vi forbygge, at konflikterne vokser sig store, og vi føler os bedre rustet til at håndtere dem.

Linda Widding Bering, afdelingsleder
Widding Bering

Forandringer kommer ikke af sig selv. Det kræver vedholdenhed og en klar retning. Og så er det fuldstændig afgørende, at alle er med til at sætte ord på de nye arbejdsgange.

Overraskende sidegevinster

Arbejdet med de roskabende tilgange har også haft et par overraskende sidegevinster. Anja Beck Hansen fortæller, hvordan hun og kollegerne er blevet bedre til at give hinanden feedback. Den nye fælles faglighed gør det meget nemmere at tale om problematiske episoder uden det føles som en personlig kritik.

Samtidig har fokusset på fælles faglighed gjort personalegruppen skarpere på, hvor deres egne faglige grænser går. De er blevet hurtigere til inddrage andre fagpersoner, fx fra psykiatrien, og på den måde får børnene og de unge hurtigere den hjælp, de skal bruge.