Et ønske om at vende fokus fra højt sygefravær til fokus på indkredsning af kerneopgaven.

Det var baggrunden, da det lokale MED-udvalg for socialområdets senhjerneskadeindsats i Randers Kommune i 2016 besluttede at kontakte SPARK.

I flere år havde sygefraværet været meget højt - i 2013 helt oppe på 60 dage om året per medarbejder i Lene Bredahls Gade, et bo- og aktivitetstilbud for yngre senhjerneskadede.

Det tal var reduceret betydeligt, men efterdønninger af ledelsesvakuum og organisationsændringer gav stadig skår i trivslen. 

Kerneopgaven

Med SPARK skulle problemer vendes til løsninger. 

- Siden stedet blev virksomhedsoverdraget fra Region Midt til Randers Kommune 1. januar 2014 havde der været fokus på og intervention i forhold til et alt for højt sygefravær. Det første år blev sygefraværet halveret fra 60 dage til 30 dage om året. Selv om det stadig var meget højt, ville vi hellere snakke om, hvad det er, der gør, at vi trives, siger Bente Østrup Brøgger, der er leder af socialområdets senhjerneskadeindsats i Randers Kommune med over 100 medarbejdere bl.a. socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter og ergoterapeuter.

LÆS TEMA: En kur mod sygefravær

På møderne med SPARK-konsulent Mille Trøst Simonsen, har MED-udvalget, der består af otte ledere og medarbejderrepræsentanter, holdt fokus på kerneopgaven. Ønsket er at få tydeliggjort styrker, ressourcer og succeser og få præciseret, hvilke opgaver ledere og medarbejdere egentlig går på arbejde for at løse.  

- Vi har fået øjnene op for, hvor mange opgaver, vi har, men som vi ikke tænker over, siger Anette Astrup Johnsen, socialpædagog og arbejdsmiljørepræsentant i Lene Bredahls Gade.

Skal-opgaver og vil-opgaver

Medarbejdere og ledere har undervejs erkendt, at det ikke giver mening at forsøge at formulere én samlet kerneopgave for hele socialområdets senhjerneskadeindsats men derimod tage hvert enkelt område bl.a. Hjernecentret, døgntilbuddet i Lene Bredahls Gade og aktivitetstilbuddet for sig.

For Birgitte Staun Jespersen, socialpædagog og arbejdsmiljørepræsentant på Hjernecentret, har det været en øjenåbner, i hvor høj grad de opgaver, der skal løses i hverdagen, hænger sammen.

Hvis dårlig økonomi f.eks. fylder meget hos en borger, er Birgitte Staun Jespersen nødt til at hjælpe borgeren med det for at kunne komme videre med en anden opgave. Arbejdet med at skabe gode relationer til de pårørende er også ofte en forudsætning for, at borgeren kan nå sine mål.  

- Det kan godt være, at jeg gerne vil skubbe nogle af mine skal-opgaver ned i kassen af vil- eller kan-opgaver, men det kan jeg ikke, for så er der nogle af mine skal-opgaver, jeg ikke kan løse, siger hun.

Veer uden pause

Mellem SPARK-møderne er der blevet afholdt temadage, hvor medarbejderne har forsøgt at indkredse de vigtigste opgaver - i første omgang ved at skrive alle aktiviteter op på små lapper papir og hænge dem op på en tidslinje. 

Det har været en udfordring i arbejdet med kerneopgaven, at andre projekter og centralt udmeldte dagsordener hele tiden har presset sig på. Leder Bente Østrup Brøgger vender sig en halv omgang i stolen og læser højt af en tavle bagest i lokalet:

- Handicapplan, Virksomhedsplan, Kerneopgaven, Tid & Trivsel, som handler om sygefravær, Trivselsundersøgelse, som vi lige har gennemført, FKO, som handler om faglig kvalitetsoplysning og dokumentation - alle sammen kommunalt udmeldte dagsordener, som ledere og medarbejdere skal forholde sig til. 

Alle projekter er gode og vigtige - men når de falder samtidig, bliver det for meget af det gode, er alle ved bordet enige om.  

- Hvis vi ikke lykkes med at få minimeret kompleksiteten ved at samtænke vigtige dagsordener, så bliver det som at have veer uden pause, siger arbejdsmiljørepræsentant Anette Astrup Johnsen.      

Bente Østrup Brøgger understreger, at de konstante forandringer og nye projekter er med til at udtrætte medarbejderne.

LÆS OGSÅ: Problemer i samarbejdet afløst af faglig stolthed: Nu bruger vi hinanden

- Det er en vedvarende opgave at forholde sig til kompleksiteten og samtænke dagsordener. Der er også en hverdag og nogle borgere, der har brug for vores hjælp, siger hun. 

Prioriteringen venter

Men tilbage til SPARK-konsulenten og processen med kerneopgaven. Der har været afholdt i alt fire møder fra august til december 2016. Medarbejderne har været igennem fase 1: Brainstorm på de forskellige faggruppers opgavetyper og fastlæggelse af daglige opgave og aktiviteter.

Fase 2, hvor opgaverne skal prioriteres i forhold til, hvordan udførelsen af dem bidrager til kerneopgaven, venter dog stadig. Den har der ikke lige været tid til endnu.

- Vi håber at få tid engang i april. Specielt medarbejderne på døgntilbuddet savner at få præciseret kerneopgaven: Hvad skal vi levere, og hvad kan vi levere? Men processen bliver desværre lang, fordi der er mange dagsordenspunkter og få fællesmøder, siger Bente Østrup Brøgger.

For Birgitte Staun Jespersen har SPARK-møderne været tiltrængte "åndehuller", der udover at give en model for indkredsning af kerneopgaven, har bidraget til at fasttømre den nye samarbejdsorganisation, efter at Hjernecentret i slutningen af 2015 blev fusioneret med Lene Bredahls Gade.

SPARK-processen har samtidig været en bekræftelse af, at medarbejdere og ledere er godt i gang og har "vendt alle sten" i forsøget på at nedbringe sygefraværet bl.a. gennem "Tid & Trivsel" - en tværgående sygefraværsindsats i Randers Kommune.

Sygefravær halveret

- Forløb og indsatser har flettet sig ind i hinanden. Derfor kan det være svært at sige: Det skyldes SPARK, og det skyldes en anden indsats. Processen med SPARK kan meget vel føre til, at vi lykkes bedre med f.eks. Handicapplanen, fordi vi er blevet mere bevidste om, hvad vores kerneopgave er, siger Birgitte Staun Jespersen.

Som en sløjfe på historien kan det nævnes, at sygefraværet er på vej ned. I januar i år lå sygefraværet per medarbejdere i Lene Bredahls Gade på 2,33 dage. I samme måned sidste år var tallet 5,75 dage.

For leder Bente Østrup Brøgger har SPARK-forløbet bidraget med en masse energi til organisationen, og konsulent Mille Trøst Simonsen har haft en befriende stærk tro på, at trivslen kan forbedres. 

- Det har vi brug for, for vi skal blive ved med at komme tilbage på hesten og have fokus på sygefravær og trivsel. I december holdt vi et spontant personalemøde, fordi vi fornemmede, at der var mistrivsel og suk i krogene. Vi skal ikke have problemer i krogene. Vi skal have det op på bordet, hvor vi kan handle på det, siger hun.