For halvandet år siden gik botilbuddet Trekløveret i Kalundborg i gang med en ny praksis. Før havde hver medarbejder sin egen måde at udføre de daglige opgaver sammen med borgerne på, og det kunne skabe utryghed hos borgere, der nyder godt af forudsigelighed og rutiner i hverdagen.

Nu arbejder alle på Trekløveret ud fra samme skabelon, hvor daglige rutiner er skrevet ned, og borgernes normale stressniveau er klarlagt. Det giver større tryghed og overskud for både borgere og medarbejdere.

Botilbuddet har bidraget med sine erfaringer til Fremfærd Særlige Behov-projektet "Fremtidens boformer".

Tavs viden blev til delt viden

Medarbejdere og ledere på Trekløveret opfandt de såkaldte håndteringsbeskrivelser, der går ud på, at alle elementer i en bestemt aktivitet bliver beskrevet, så alle medarbejdere kan udføre den på nøjagtig samme måde med den pågældende borger. Det er de enkelte borgeres kontaktpersoner, der udarbejder håndteringsbeskrivelserne, der er forskellige fra borger til borger. De er dynamiske dokumenter, der kan ændres, hvis det er nødvendigt. Nogle borgere har 20, mens andre har to, og længden af dem varierer også meget alt efter behov.

- F.eks. har vi en borger, der gerne vil blive bedre til at lægge neglelak. Så i håndteringsbeskrivelsen til den aktivitet har vi beskrevet, hvilken rækkefølge hun skal gøre tingene i, hvilket tidspunkt på dagen, der er bedst, hvilket lys, hun har brug for, hvordan vi kan støtte hende i at vælge farve, og hvad vi skal sige, for at hun kan blive dygtigere til det. Det er afgørende for hendes livskvalitet, siger Kristina Maria Christensen.

Tidligere skulle detaljer om aktiviteterne læres udenad, og de blev overleveret mundtligt. Det var derfor vanskeligt at være sikker på, at man som medarbejder udførte aktiviteterne på samme måde som de andre. Det er forandret nu, og oplevelsen er, at de fleste medarbejdere nu kan lykkes med de fleste aktiviteter.

- Vi skal være gode til at kigge på borgerne og se, hvornår de ikke er med på det mere. Måske er der noget, vi har overset, eller vi har byttet om på rækkefølgen. Når der er ting, vi ikke lykkes med, så er det ofte fordi, der er en detalje, der er svipset, siger Kristina Maria Christensen og fortæller om en medarbejder, der ikke kunne lykkes med barberingen af en borger.

- Hun prøvede flere gange, men det gik ikke. Så tog hun fat i kontaktpersonen og fik snakket rutinen igennem, og så gik det op for medarbejderen, at hun havde byttet om på to elementer i barberingen. Da hun gik tilbage og lavede det om, lykkedes både hun og borgeren.

At alle arbejder på samme måde giver mere overskud for både borgere og medarbejdere.

- Borgeren behøver ikke bruge energi på at forholde sig til, hvis metode vi bruger i dag. Det giver noget overskudsenergi hos dem, som de fx kan bruge til at blive mere selvhjulpne. Vi udvikler os fagligt, når vi bliver bedre til at støtte borgerne i deres aktiviteter, siger Kristina Maria Christensen.

Stressprofiler giver færre magtanvendelser

Samtidig med at Trekløveret begyndte at anvende håndteringsbeskrivelser, begyndte de også at anvende såkaldte stressprofiler. En stressprofil bliver udarbejdet på hver enkelt borger, og den beskriver, hvordan borgeren er i sin væremåde, når vedkommende er helt sig selv. Medarbejderne bruger profilen til at beskrive, hvordan personalet så kan agere og være sammen med borgeren på det helt almindelige niveau.

- Ud fra det, kan jeg så se, når borgeren ændrer adfærd. Jeg kan være opmærksom på, hvornår min første alarmklokke skal ringe, for nu sker der noget hos borgeren, der er utrygt. Hvordan ser det ud? Og hvordan skal jeg agere på det? Det kan f.eks. være nogle ord, en fysisk drejning, at borgeren følger efter, eller vedkommende vender hovedet bort, siger Kristina Maria Christensen.

Alle skal være gode til at læse både de verbale og de nonverbale signaler, som borgerne sender, så de kan komme tilbage til at være trygge igen.

- Profilerne betyder meget, for personalet kunne nogle gange blive utrygt før, der egentlig var behov for det. Nu har vi fået skrevet ned, hvad der er normaladfærd, så behøver vi ikke blive utrygge, før der sker en ændring. Man kan bedre blive i samarbejdet med borgeren længere uden, at man bliver utryg, siger Maria Rosenquist, der er medarbejder på Trekløveret, og Kristina Maria Christensen supplerer:

- Vi har nærmest ikke haft nogle magtanvendelser siden, vi indførte profilerne. Før kunne vi tit tro, at der var fare på færde, for vi arbejdede mere i vores følelser. Det her har trukket arbejdet fra maven til hovedet, for nu har vi den faglige vurdering af, hvor borgeren er henne ud fra profilen, og det er konfliktnedtrappende i sig selv, siger hun.