Øg borgernes trivsel i udfordrende hverdagssituationer

Morgenvækning og barbering er eksempler på to situationer, der for nogle borgere kan skabe konflikter i hverdagen. Erfaringen viser, at det hjælper borgerne til at blive mere trygge, når medarbejderne udfører opgaverne på en ens måde. Med redskabet Trivselsplaner kan medarbejderne arbejde mere systematisk og ensartet med de udfordrende hverdagssituationer.

Af Sine Molbæk-Steensig 01/05/2019
Fremfærd

Hvad er Trivselsplaner?

Trivselsplaner er en måde at arbejde systematisk og fagligt med udfordrende hverdagssituationer. Det kan fx dreje sig om tandbørstning, bad, ophold i fællesarealer og andre situationer, der nogle gange kan være konfliktfyldte for borgerne.

Når de basale ting kører på skinner, giver det mulighed for nogle mere meningsfulde valg for borgerne

Medarbejder på botilbuddet Trekløveret

Trivselsplaner er beskrivelser af dagligdagssituationer, hvor der i udarbejdelsen af beskrivelserne sker en systematisk og faglig refleksion om, hvordan bestemte situationer udføres bedst muligt i samarbejde med den enkelte borger. Trivselsplanerne bidrager dermed til en fælles faglig og ensartet tilgang til den enkelte borger, og det skaber mere ro og tryghed for borgeren.

I en trivselsplan beskriver medarbejderne, hvad der skal ske før, under og efter en situation, hvilke ressourcer borgeren selv kan bringe i spil i situationen, hvordan personalet skal støtte borgeren, og hvordan borger og medarbejder skal kommunikere i situationen.

Hvad er formålet med trivselsplaner?

Formålet med Trivselsplaner er grundlæggende at få borgernes ressourcer bedst muligt i spil. Medarbejdernes opgave er at facilitere denne proces og skabe de nødvendige rammer for borgerens udfoldelse af egne ressourcer.

Det systematiske arbejde med Trivselsplaner giver medarbejderne en fælles faglig og skriftlig forståelse af borgernes udfordringer i udfordrende situationer. Når kendskabet til borgernes ressourcer, udfordringer, handlemåder mv. i bestemte situationer udbredes i en personalegruppe, bidrager det til, at borgerne bliver mere rolige og trygge i situationerne.

Hvor stammer Trivselsplaner fra?

Arbejdet med Trivselsplaner blev introduceret i 2016 af teamleder Rie Christensen kort tid efter, hun blev ansat på Trekløveret i Kalundborg. Da Rie tiltrådte, erfarede hun, at personalet brugte meget tid på at tale om og forstå, hvorfor noget af personalet lykkedes med at håndtere bestemte borgere på en god måde, mens det for andet personale var meget udfordrende.

Personalets skiftende tilgange skabte uro hos borgerne og førte mange konflikter med sig. Personalet manglede et fælles fagligt referencepunkt, og det var motivationen for at indføre Trivselsplaner.

Før gjorde vi alle sammen som vi plejede, men vi havde ikke forståelse for, at plejer ikke var det samme for os hver især 

Rie Christensen, afdelingsleder på botilbuddet Trekløveret

Hvem er målgruppen for Trivselsplaner?

De deltagende ledere og medarbejdere i Fremtidens Boformer vurderer, at Trivselsplaner er et redskab, der kan anvendes bredt til borgere med omfattende funktionsnedsættelser. De to botilbud, der har medvirket i projektet, har meget forskellige målgrupper, men begge steder har man oplevet redskabet som relevant for alle borgere, netop fordi man tager afsæt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer.

Hvad har arbejdet med Trivselsplaner betydet for borgere og medarbejdere?

Arbejdet med Trivselsplaner har, ifølge ledelse og medarbejdere på afprøvningsbotilbuddene, sat fagligheden i fokus på en helt anden måde og resulteret i en mere ensartet tilgang til borgerne. Det har betydet færre diskussioner mellem medarbejderne og færre konflikter med borgerne.

Det frigør borgerens ressourcer til andre ting, når de ved, at vi gør tingene på samme måde, når de fx ved, at et bad foregår på samme måde hver gang.

Medarbejder, Trekløveret.

De konflikter, der tidligere var forbundet med hverdagsaktiviteter, er på Trekløveret blevet reduceret ved brugen af Trivselsplaner. Både ledelse og medarbejdere fortæller, at det har medført et større overskud hos borgerne. Borgeren skal ikke længere bekymre sig om, at forskellige medarbejdere gør tingene forskelligt.

Set i et borgerperspektiv er det erfaringen, at arbejdet giver borgerne genkendelighed og tryghed. Trivselsplanerne betyder, at flere medarbejdere kender den enkelte borger og kan hjælpe vedkommende. Det har eksempelvis betydet, at en borger har mulighed for at tage i svømmehallen på dage, hvor vedkommendes kontaktperson ikke er på arbejde.

Sådan arbejder I med Trivselsplaner

Vi anbefaler, at I anvender redskabet mindmap til at vælge hvilken situation, I vil arbejde med. Mindmap er et godt redskab til brainstorming.

Når I er færdige med jeres mindmap har I et overblik over alle de udfordrende hverdagssituationer for borgeren. Herefter vælger I én situation, som trivselsplanen skal omhandle. Herunder finder I en vejledning til brug af mindmap samt en case.

Se eksemplet på mindmap i større version 

 

Vi anbefaler, at I på et tidligt tidspunkt involverer borger og pårørende i arbejdet med trivselsplanen. I skal gøre jer overvejelser om, hvordan arbejdet med trivselsplanen kan øge borgerens trivsel. Inddrag så vidt muligt borgeren og pårørende i de overvejelser.

Herunder finder I et redskab til involvering af borger og pårørende samt en video, der handler om, hvorfor pårørende er en vigtig ressource i arbejdet.

Se videoen: Involvering af pårørende

 

Vi anbefaler, at I udarbejder en kort og overskuelig trivselsplan. Husk, at dine kolleger hurtigt og nemt skal kunne forholde sig til trivselsplanen.

Den udfordrende hverdagssituation skal beskrives i faserne før, under og efter. I hver fase beskriver I, hvad der skal ske så konkret som muligt, hvilke ressourcer borgeren selv har i situationen, hvordan medarbejderne kan støtte borgeren, og hvordan borger og medarbejder skal kommunikere.

Her finder I en skabelon til at udarbejde trivselsplaner, en FAQ med gode råd til arbejdet samt to cases.

Om projekt "Faglighed i fremtidens boformer"
Fremfærd særlige behov

Hvordan sikrer vi et godt liv for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser, som har brug for massiv hjælp og støtte hele deres liv? Projektet sætter fokus på, hvad der skal til for at levere kvalitet i botilbud til borgere med omfattende og varige funktionsnedsættelser.

Projektet tager udgangspunkt i en række botilbud, der hver især har gjort sig gode erfaringer, som andre botilbud kan lære af. På baggrund af denne best practice og forskning på området er der blevet udarbejdet anbefalinger til, hvordan den faglige udvikling, målopfyldelse og trivsel for medarbejdere og beboere kan styrkes og nytænkes. 

Læs mere om baggrunden for projektet