vejle

Problemer i samarbejdet afløst af faglig stolthed: Nu bruger vi hinanden

Hvordan får man tilliden og trygheden tilbage i en medarbejdergruppe, så trivslen forbedres til gavn for borgerne? Se hvordan SPARK-konsulent støttede tværfagligt team i Vejle.

Af Irene Aya Schou 17/02/2017

Splid i medarbejdergruppen og oplevelsen af, at der var et A- og et B-hold, hvor det ene hold var dygtigere end det andet. En kultur, hvor det blev opfattet som kritik, hvis man undrede sig over en kollegas adfærd. Mangelfuldt tværfagligt samarbejde om borgerne.

Sådan var situationen i Afdelingen for erhvervet hjerneskade i Vejle. Her arbejder 15 medarbejdere primært socialpædagoger, ergoterapeuter og social- og sundhedsassistenter på at støtte borgere med en hjerneskade til en bedre hverdag i eget hjem.

Et dårlige arbejdsmiljø går i sidste ende ud over borgerne, erkender Anders Bagger, der er uddannet ergoterapeut og tillidsrepræsentant for de ergoterapeuter, der arbejder i Afdelingen for erhvervet hjerneskade.

- Jo mere vi kan bruge hinandens kompetencer, jo bedre vil det være for borgeren. Borgerne skal jo ikke opleve, at den støtte, de får, afhænger af, hvilken vejleder, de har, siger han.

Psykologhjælp til ansatte

Sammen med afdelingsleder Helle Holst tog han sidste år initiativ til at kontakte SPARK for at få hjælp til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø.

Baggrunden for ansøgningen var, at værdier som tillid og tryghed til lederen og til hinanden var udfordret, og at det var vigtigt at arbejde med at få tilliden og trygheden tilbage i teamet, så trivslen og det psykiske arbejdsmiljø kunne forbedres.

- Der havde været samarbejdsvanskeligheder en del år under den tidligere leder. Medarbejderne følte sig opdelt i et A- og et B-hold bl.a. på baggrund af klager fra myndighed, siger Helle Holst, der godt kunne mærke de dårlige vibrationer, da hun overtog ledelsen af afdelingen i december 2015.

Allerede inden SPARK-konsulentens første besøg havde lederen indledt en samtalerække med hver enkeltmedarbejder for at få et indtryk af problemernes omfang.

Flere medarbejdere fik tilbudt psykologhjælp, og under SPARK-konsulenten første besøg blev det tydeligt, hvor dybt 'såret' var.

- Vi arbejdede med en tidslinje, hvor vi satte årstal på. Vi blev meget overraskede over, at problemerne havde fyldt så længe. Det går tilbage til 2005, siger Anders Bagger, der har arbejdet i afdelingen i fire år.

Streg i sandet

På møderne med SPARK-konsulenten deltog foruden leder Helle Holst og tillidsrepræsentant Anders Bagger også arbejdsmiljørepræsentant, Lise-Lotte Hansen. De tre udgjorde den såkaldte TRIO.

Lise-Lotte Hansen har arbejdet i afdelingen siden 2004. Hun husker godt den trykkede stemning.

- Problemerne havde fået lov at vokse sig store, fordi ingen tog hånd om dem. Mistilliden gjorde, at enhver passede sit. Ingen gik til mig, fordi de troede, at jeg som AMR havde et specielt forhold til vores leder, siger Lise-Lotte Hansen, der er uddannet socialpædagog og social- og sundhedsassistent.

Efter første møde præsenterede Lise-Lotte Hansen og Anders Bagger resultaterne for den øvrige medarbejdergruppe.

- Medarbejderne ønskede ikke, at der blev rusket mere op i problemerne. Men vi fik pointeret, at vi ikke ville kigge tilbage og ruske op i noget. Vi ville kigge fremad, husker Anders Bagger.

På første møde blev Helle Holst og de to medarbejderrepræsentanter også enige om at slå en streg i sandet og lade fortid være fortid. Fremover skulle undren ikke opfattes som kritik men som positiv interesse for hinandens arbejde.

- Vi ville arbejde for større åbenhed, lydhørhed og samspil og brug af de forskellige fagligheder, så alle kompetencer kom i spil, siger Helle Holst.

Arbejdet med kerneopgaven

På andet møde blev der snakket faglig sparring, og SPARK-konsulent Mille Trøst Simonsen præsenterede en model til, hvordan man kan samarbejde med fokus i kerneopgaven.

- Vi tog udgangspunkt i en konkret borger og sagde: Hvad er der af udviklingsmuligheder ud fra de forskellige fagligheder? Der var fokus på opgaverne og ikke på den person, der havde ansvaret for borgeren. På den måde blev det legitimt at drøfte løsninger og problemstillinger, og vi har planer om at arbejde med modellen fremadrettet på vores gruppemøder, siger Anders Bagger.

Nogenlunde samtidig blev der afholdt en temadag om kerneopgaven – en dag, hvor medarbejderne blev enige om, hvilke værdier, det fremtidige samarbejde i afdelingen skulle bygge på.

I mindre grupper blev der klippet og klistret. Resultatet blev fire laminerede collager med billeder og tekster, der medbringes ved hvert personalemøde.

De fire kerneværdier eller leveregler, som leder Helle Holst og medarbejderne blev enige om, er:

  • Vi vil være bevidste om egne grænser
  • Vi vil skabe plads til individualitet
  • Vi vil synliggøre vores fælles faglige stolthed
  • Vi vil have bevidst fokus på ordentlighed

Styrket ledelse

- Vi har taget levereglerne til os og er bl.a. blevet bedre til at rose hinanden. Det er også blevet legalt at komme tilbage og være stolt over, at man har nået nogle delmål sammen med borgeren, siger Anders Bagger.

Der er blevet afholdt i alt fire møder med SPARK-konsulenten over en fem måneders periode. På tredje møde blev der bl.a. drøftet metoder til, hvordan man starter en faglig diskussion, uden at det bliver taget som udtryk for faglig eller personlig kritik.

Det gjorde en afgørende forskel, husker Lise-Lotte Hansen.

- Jeg fik øjnene op for nogle ting, som jeg selv gjorde, og som jeg så lavede om. Det smittede af på mine kolleger. De er blevet mere åbne over for mig og kommer mere og snakker. Det kommer også borgerne til gode, at vi bruger hinanden mere, siger hun.

Ifølge afdelingsleder Helle Holst har processen styrket - ikke bare TRIO - men også hende som leder.

- Det er blevet nemmere for mig at drøfte udfordringer med medarbejderne. Vi har nogle super dygtige medarbejdere, og det giver mig tryghed, at TRIO'en er blevet en slags medledere sammen med mig, siger hun.

Hjælp med velfærdsteknologi

For Anders Bagger er det vigtigste, der er kommet ud af forløbet, at medarbejderne føler sig mere trygge ved hinanden og tør bruge hinandens ressourcer.

LÆS OGSÅ: Fra frustration til håb: Nu kan vi se handlemuligheder

- Jeg interesserer mig meget for velfærdsteknologi og har oplevet flere kolleger, der kommer og spørger, om jeg kan hjælpe med apps eller kalendersystemer på telefoner i forhold til en borger. Den slags var der ikke i starten, siger han.

De er alle tre enige om, at arbejdet med tillid og tryghed er en proces, der aldrig ender.

- Vi har fået et vigtigt spark fremad. Vi har fået talt tingene igennem. Det gør jo også, at tingene ændrer sig. Desuden har vi fundet ud af, at vi nu har en leder, der lytter, siger Lise-Lotte Hansen.

Den nye TRIO har aftalt at mødes hver 14. dag. Det er vigtigt at tage problemerne tidligt og hele tiden følge op, påpeger Anders Bagger, der har oplevet, at kollegernes lyst til at være sammen – også uden for arbejdstiden - er blevet større måned for måned.

- Vi har vel haft fire sociale arrangementer det sidste år, og vi kan se, at der kommer flere og flere for hver gang, og i modsætning til tidligere kan vi være sammen en hel aften uden at snakke arbejde. Det er et godt tegn, siger han.

Hvad er SPARK?
SPARK

SPARK er etableret af KL og Forhandlingsfællesskabet som en fælles indsats for at understøtte kommunale arbejdspladsers arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø.

Et godt psykisk arbejdsmiljø bliver skabt på arbejdspladserne i tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem ledere og medarbejdere og medarbejdere imellem. SPARK er et supplement til dette samarbejde.

Læs mere om SPARK og om, hvordan I søger her. 

Ansøg nu
SPARK

Læs mere om, hvordan SPARK kan hjælpe jeres arbejdsplads.

Det tilbyder SPARK

Søg et gratis forløb med en SPARK-konsulent .

Gå til ansøgningsskema

Det siger SPARK-konsulenten

Mille Trøst Simonsen om forløbet:

"Min oplevelse af forløbet var, at man i TRIO'en var meget åben og lyttende over for hinanden. De praktiserede allerede det, som de gerne ville opnå. Der var stor indbyrdes tillid på tværs, og de samarbejdede på en måde, hvor de fik brugt hinandens styrker og erfaringer. Samtidig arbejdede de også målrettet mellem vores møder med problematikken og det psykiske arbejdsmiljø."

Fem råd til bedre arbejdsmiljø
  • Sæt en streg i sandet: Få en fælles forståelse af problematikken og aftal, at nu kigger vi fremad.
  • Visuelle virkemidler: Brug af tidslinjer m.v. skaber større overblik.
  • Kerneopgaven: Fokus på opgaver og borgernes mål bevirker, at man kan arbejde sig uden om gamle konflikter.
  • Det udforskende interview: Én interviewer en anden, mens to andre lytter efter greb, der virker. Denne interviewform gør det lettere at få gode pointer frem, fordi tale og lytte-positioner er adskilte.
  • Tidsplan for TRIO: Ved at aftale jævnlige møder sikrer man sig, at problemer ikke vokser sig store - og husk at inddrage hele personalegruppen.

Kilde: Anders Bagger, Lise-Lotte Hansen og Helle Holst, Afdeling for erhvervet hjerneskade, Vejle