De pårørende udfylder ofte vigtige funktioner i borgernes liv og i den daglige støtte til borgerne, og de har viden og erfaringer, der kan være afgørende at få i spil. Desværre er tilliden mellem de pårørende og kommunen ikke altid den bedste.

Derfor ser et nyt Fremfærd-projekt nu nærmere på, hvordan samarbejdet mellem borger, pårørende og de forskellige faggrupper i kommunen kan styrkes.

- Der bliver tit fremført kritik af manglende tillid. Derfor har vi længe ønsket et projekt, der kan styrke tilliden mellem borger, pårørende og kommune, siger Rigmor Lond, der er chefkonsulent i KL og projektleder for Fremfærd-projektet 'Samskabt styring på det specialiserede socialområde'.

Model for positivt samarbejdsforløb

I 2017 offentliggjorde SFI (nu VIVE) en analyse af handicappedes levevilkår, som viste, at halvdelen af borgerne kun har ringe tillid til, at kommunen yder den hjælp, den enkelte har ret til.

For at sikre, at borgeren får størst mulig livskvalitet og bliver så selvhjulpen som mulig, gennemfører Fremfærd nu et projekt, der har til opgave at udvikle og afprøve modeller for positive samarbejdsforløb i trekanten mellem borger/pårørende, forvaltning/myndighed og udfører/botilbud.

Det handler særligt om at forbedre dialogen og kommunikationen, om at styrke den gensidige forståelse af roller og ansvar samt at sikre en rettidig forventningsafstemning i forbindelse med borgerens støtteforløb.

- Vi er meget optaget af borger- og pårørendeinddragelse, fordi det i sidste ende er deres inddragelse, der har betydning for borgerens recovery-processer og muligheden for at opfylde borgerens behov, men vi er også optaget af samarbejdet mellem myndighed og udfører. Jo bedre det samarbejde er, jo mere kommer det borgeren til gavn, siger socialfaglig konsulent i Socialpædagogerne Oliver Asbjørn Fick, der ligeledes er projektleder for projektet.

Samskabt Styring – nu med borgervinkel

I projektet skal der udvikles en ny samarbejdsmodel på baggrund af de erfaringer, man i partssamarbejdet Fremfærd har med Samskabt styring.

Samskabt styring er en ny tilgang til afbureaukratisering, der er udviklet af Fremfærd i samarbejde med praksis. Metoden er allerede prøvet af i en række kommuner, men ind til nu har metoden primært været anvendt af ledere og medarbejdere til at ’rydde op’ i styring, bøvl og bureaukrati.

I dette projekt er ideen også at inddrage borgere og pårørende. Det kan bl.a. være i spørgsmål om udredning, visitation og støtte til borgeren.

- Vi er inspireret af bl.a. Odder Kommune, der har kørt et Samskabt styringsprojekt, hvor de har styrket samarbejdet mellem udfører og myndighed og etableret et tværfagligt rådgivningsteam. Nu kobler vi de aktører på, som det hele handler om, nemlig borgere og pårørende, siger Rigmor Lond fra KL. 

Interesserede kommuner efterlyses

Når modellen er udviklet, skal den afprøves og tilpasses i fire til seks kommuner.

Det er kommuner, der har lyst til at inddrage pårørende og borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller en sindslidelse, som enten bor på et bosted eller modtager socialpædagogisk støtte i eget hjem.

Samtidig skal man have lyst til at eksperimentere med at styrke samarbejdet mellem medarbejdere, der arbejder i kommunens myndighedsfunktion, og medarbejdere, der yder støtte til borgerne.

Lyder det som noget for jer? Så kontakt Rigmor Lond på RIL@KL.dk eller Oliver Asbjørn Fick på ofk@sl.dk og få mere at vide om projektet.

Model udvikles sammen med kommuner

Det er COK - Center for Offentlig Kompetenceudvikling, der får til opgave at udvikle den nye samarbejdsmodel. Det skal ske i et tæt samarbejde med de deltagende kommuner, understreger chefkonsulent i COK, Bjarne Richter Bjelke. 

- Det er ikke sådan, at vi kommer til at have en fiks og færdig opskrift på, hvordan man i højere grad inddrager borgerne inden for Samskabt styrings-konceptet. Det er noget, der skal udvikles sammen med de deltagende kommuner, siger han.

Kompetenceudvikling af medarbejdere

Når modellen er udviklet, vil COK gennem et "train the trainer-forløb" kompetenceudvikle relevante medarbejdere. 

- Medarbejderne bliver en slags ambassadører, der selv skal gå tilbage i deres egne kommuner og forestå en udvikling med at skabe mere inddragelse og ejerskab for borgeren, siger Bjarne Richter Bjelke.

COK har gennem en årrække arbejdet med at udbrede metoder til samskabelse også på det specialiserede voksenområde, og erfaringerne er gode.

- Det virker at inddrage borgere og pårørende og at få borgeren mere i centrum, og det virker at skabe sammenhæng på tværs af organisationen og sikre, at de parter, der er involveret i en borgers sag, også kender hinanden og kan arbejde sammen, siger han.

Projektledelsen ligger i hver enkelt kommune

Foruden kompetenceudvikling vil hver kommune kunne søge en pose penge til at drive projektet lokalt, således at projektledelsen i vid udstrækning ligger i den enkelte kommune.

I Socialpædagogerne ser projektleder Oliver Asbjørn Fick frem til, at socialpædagoger og andre faggrupper kan blive klædt bedre på til at inddrage borgere og pårørende.

- Det ligger i den socialpædagogiske tilgang at inddrage borgeren, men nogle gange kan man tro, at man i kraft af sin faglighed ved, hvad borgeren ønsker og har behov for, uden at borgeren har givet udtryk for det. Med projektet viser vi, at vi tager inddragelse dybt seriøst, siger han.

Kommuner skal måle tillid før og efter projektet

Som projektkommune forpligtiger man sig til at udføre en række før- og eftermålinger, i forhold til hvordan pårørende, borger og medarbejdere oplever samarbejdet og den gensidige tillid.  

Kommunerne skal også følge op på, om projektet bidrager til at lette og/eller nedbringe antallet af klagesager, og hvordan det påvirker økonomien.

Erfaringer skal overføres til andre sektorer

Selvom projektets fokus er det specialiserede socialområde, er det er projektledernes håb, at erfaringer vil kunne overføres til andre sektorområder, fx undervisnings- og uddannelsesområdet samt beskæftigelsesområdet.