Glem alt om robotstøvsugere, robotsæler og toiletter med bruse og tørrefunktion. I Københavns Kommune er velfærdsteknologi langt mere lavpraktisk. 

Her har strømpepåtager, rygvasker, karkludvrider og spækbræt med dutter fået vind i sejlene.

Det er blot fire af de i alt 17 hjælpemidler, Københavns Kommune kan udlevere til hjemmeplejens medarbejdere, som de kan tage med ud til borgerne fra dag til dag.

Borgere bliver selvhjulpne

Formålet er at understøtte hverdagsrehabiliteringen og sikre, at borgerne bliver mere selvhjulpne og opnår højere livskvalitet. Og det er lykkedes, fortæller Vanja Nørgaard, der er sundhedsfaglig konsulent ved hjemmesygeplejen/hjemmeplejen Indre by/Østerbro i København.

- Vi har eksempler på borgere, der er blevet afsluttet, fordi de er blevet selvhjulpne efter at have fået udleveret et eller flere af de 17 hjælpemidler. Generelt kan vi se, at hjælpemidlerne giver øget livskvalitet til borgerne, et bedre arbejdsmiljø til medarbejderne og en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne, siger hun.

Medarbejderne kan overskue 17 hjælpemidler

Vanja Nørgaard er til daglig tovholder på én af Københavns Kommunes fem læringslejligheder. Det er lejligheder, der er bygget op som almindelige hjem og indeholder teknologier, der er relevante i forbindelse med fx madlavning, påklædning, toiletbesøg og bad.

Medarbejdere og borgere kan komme i lejligheden og få viden og læring om bl.a. de 17 teknologier, der kan udleveres fra dag til dag.

- Vi har rigtig mange forskellige teknologier og hjælpemidler i lejligheden, men ved at fokusere på de 17 hjælpemidler, bliver det nemmere og mere overskueligt for medarbejderne, fordi de kan tage hjælpemidlerne med ud til borgeren allerede næste dag, siger Stinne Sonne Mortensen, der ligesom Vanja Nørgaard er sundhedsfaglig konsulent i Københavns Kommune og tovholder på læringslejligheden, der ligger på Østerbro.

Viden skal kobles til egne borgere

Samtidig understreger hun, at det ikke er nok bare at fremvise hjælpemidlerne eller sætte en PowerPoint-præsentation på.

- Det, der virker, er at få medarbejderne ned i mindre teams og koble viden om teknologierne sammen med deres kørelister, deres borgere og deres hverdag, siger hun.

Strømpepåtager er et hit

Blandt de 17 teknologier er et spækbræt med dutter, så borgeren kan smøre mad med én hånd, en multiåbner til åbning af genstridige yoghurt- og mælkekartoner og mosgummi til at fortykke grebet, hvis man har svært ved at holde på bestikket. 

Blandt de absolutte favoritter er dog strømpepåtageren. Strømpepåtageren er populær, fordi mange ældre ikke selv kan nå deres fødder, men ved hjælp af strømpepåtageren kan de lære selv at tage strømper af og på. For nogle borgere betyder det, at de igen kan rejse på ferie, fordi de ikke længere er afhængig af hjemmeplejen.

- Vi havde en borger, der havde svært ved at tage strømper på og vaske sig på ryggen. Først udleverede vi en rygvasker, og så havde han ikke brug for hjælp til badet. derefter fik han udleveret en strømpepåtager, og så blev han selvhjulpen i forhold til at tage sine strømper på. Denne borger er afmeldt på indsatser, fordi hjælpemidlerne har gjort ham selvstændig, siger Vanja Nørgaard.  

Skaber læring gennem egne borgere

Som borger er det muligt selv at besøge en af København Kommunes fem læringslejlighed og få vejledning i brugen af de forskellige hjælpemidler. Det foregår typisk i forbindelse med et åbent hus arrangement. De fleste borgere har dog ikke ressourcer til egne besøg men vil blive introduceret til hjælpemidler via hjemmeplejen.

Derfor er det afgørende, at medarbejderne er fortrolige med teknologierne og får hjælpemidlerne i hænderne og taler om, hvilke borgere der kan bruge dem. Én metode er at dele medarbejderne ind i mindre grupper og give dem en kasse med straks-hjælpemidler.

- Så kigger de ned i kassen og sætter ord på: 'Hvilke af vores borgere kan få gavn af de forskellige hjælpemidler'. På den måde er det deres egne borgercases, de arbejder med og dem selv, der bringer læring ind i rummet fra deres egen hverdag, siger Vanja Nørgaard.

App med videoer af hjælpemidlet

For at hjælpe medarbejderne med at bruge hjælpemidler, findes der en app på deres devises, hvor de kan finde videoer af, hvordan hjælpemidlet er tænkt til at blive brugt. Disse videoer kan de vise til borgerne. 

Det betyder dog ikke, at hvert hjælpemiddel kun har én funktion. Ifølge Vanja Nørgaard og Stinne Sonne Mortensen er det vigtigt at arbejde kreativt og intuitivt med hjælpemidler ud fra borgernes behov. Bl.a. har det vist sig, at en strømpebukspåtager også kan bruges til at få en bukseble på.

- En medarbejder havde svært ved at få en bukseble på en borger, der gerne ville være selvhjulpen. Han fik bleskift fire gange i døgnet. Han blev selvhjulpen med det hjælpemiddel og kunne selv foretage toiletbesøg, siger Stinne Sonne Mortensen.

Tænk ud af boksen - det betaler sig

Også en såkaldt numsetørrer har vist sig at have flere funktioner. Numsetørreren er lavet af silikone, og man kan sætte et stykke toiletpapir i klemme, så den fungerer som en forlænget arm.

Det har vist sig, at numsetørreren også kan bruges som cremepåfører.

- Mange borgere har svært ved at smøre creme på ryggen. Så spørger de en medarbejder: 'Vil du lige hjælpe mig?' Og så kan vi udlevere et hjælpemiddel, der støtter borger i at kunne klare sig selv, siger Vanja Nørgaard.

Stine Sonne Mortensen supplerer:

- Medarbejdere har også sagt: 'Kan man sætte en vaskeklud på stangen, så borger bliver bedre til at vaske sig selv? Vi har borgere, som har gentagne urinvejsinfektioner pga. uhensigtsmæssig nedre hygiejne. Jeg siger bare: 'Inviter borger ind til dialog og prøv det af i samarbejde med borger.'

Læring skal holdes ved lige

Erfaringen med læringslejlighederne er, at medarbejdernes interesse for velfærdsteknologi er stor, men at den hele tiden skal holdes ved lige.

- Vi skal have medarbejderne herned igen og igen. Det siger de også selv: 'Det er så godt, når jeg kommer herned. Så bliver jeg mindet om, at jeg også har den og den borger, der kan have gavn af et hjælpemiddel'. siger Stinne Sonne Mortensen.

Hun kan se på data, at det har en effekt, når en gruppe medarbejdere har været på besøg. 

- Vi kan se, at når de har været hernede, så udleverer vi mere i straksudleveringen, siger Stinne Sonne Mortensen, der sammen med Vanja Nørgaard mener, at potentialet for hjælpemidler er stort, hvis det gøres systematisk.

Det handler om systematik både i forhold til at invitere borgere ind, der kan have gavn af hjælpemidlerne. Og systematik i forhold til at give faglig viden til medarbejderne på en måde, der giver mening for dem.

- Det kan fx være ved, at de skal 'tjekke ind' på egne borgere ud fra overordnede temaer som personlig pleje, måltidet, ernæring og hukommelsessvækkelse, siger de to konsulenter.