I Facebook-grupper foregår der en flittig videndeling blandt borgere om, hvordan man f.eks. håndterer sygdomme, eller det at være pårørende til en syg. Det giver borgerne mulighed for hurtigt at få støtte og brugbar viden, men det kan også skabe udfordringer i mødet med de fagprofessionelle.

Det har antropolog Natasja Kingod erfaret. Hun er i gang med at skrive en ph.d. om netop dette emne.

- Når borgerne fortæller, hvad de har lært på Facebook, bliver de ofte mødt med stor skepsis fra de fagprofessionelles side. Og det er ikke hensigtsmæssigt, siger hun.

Hun har i sin undersøgelse fundet ud af, at borgerne har stor glæde af den nemme adgang til viden, de får på Facebook. Desuden er fejlinformation en sjældenhed og bliver typisk fjernet eller korrigeret af de mere erfarne borgere.

- Man bør møde borgerne med åbenhed og nysgerrighed. Den viden, som borgerne får på Facebook, kan fint supplere den professionelle viden. I Facebookgrupperne får de en mere dagligdags viden om, hvordan man lever med sygdom. Møder man derimod borgerne med for meget skepsis, kan det skade borgernes tiltro til dig som professionel, forklarer hun som sit første råd.

Her kan du læse fire andre råd til, hvordan man ifølge Natasja Kingod i stedet kan agere.

Kend de gode grupper

Det andet gode råd er, at man som fagprofessionel kan skabe sig et overblik over, hvilke grupper der findes inden for ens område.

- Så kan man fortælle borgerne, at her er der et sted, hvor de kan gå hen med deres specifikke problemstilling og få relevant viden.

Hun giver et eksempel fra det område, hun forsker i, diabetespatienter med type 1 diabetes og pårørendes brug af Facebook:

- Der er et væld af forskellige selvbehandlings-apparater til diabetespatienter. Hvis man har undersøgt Facebookgrupperne i forvejen, kan man give borgerne en henvisning til de grupper, hvor der er andre, som har erfaring med de samme apparater, som de bruger.

Brug selv grupperne

Natasja Kingod understreger, at uanset hvad man synes om Facebook, så er mediet kommet for at blive. Derfor kan man lige så godt gøre brug af den viden, der er på mediet. Det er det tredje råd:

- Som fagperson kan man for eksempel få et indblik i, hvordan borgerne taler med hinanden om deres sygdom, og hvilke emner der optager dem, hvis man melder sig ind i de samme Facebook-grupper som dem, fortæller hun.

Her er det dog ikke nødvendigvis en god idé at være alt for aktiv i borgernes interne diskussioner, mener hun.

- Nogle borgere foretrækker, at deres Facebook-grupper er et rum, hvor de professionelle ikke blander sig. Derudover kan det være tidskrævende at deltage i diskussionerne. En idé kan derfor være, at man i stedet nøjes med at uploade dokumenter og artikler med nyttig viden, som borgerne selv kan læse og tage stilling til, hvis man gerne vil bidrage til grupperne.

Skab grupper

Hvis man som fagprofessionel mener, at der mangler et sted at diskutere viden inden for ens område, anbefaler hun som fjerde råd, at man ganske enkelt opretter en Facebook-gruppe.

- Borgerne er allerede på Facebook, og derfor er det nemt at få fat på dem der. Erfaringer fra udlandet viser, at det ikke kan betale sig for eksempelvis organisationer at skabe deres egne platforme, for de bliver lynhurtigt overhalet indenom af Facebook, forklarer hun.

Anbefal mådehold

Som sit femte råd anbefaler Natasja Kingod, at man på ét punkt råder borgerne til forsigtighed med Facebooks grupper: Der bør være mådehold i, hvor jævnligt borgerne læser i grupperne.

-  Grupperne kan hurtigt blive et stressende element i hverdagen, som får sygdommen til at fylde mere, end den bør. En god idé er derfor at anbefale, at borgerne ikke melder sig ind i for mange grupper ad gangen, og at de slår notifikationerne fra, så de ikke konstant bliver mindet om dem, siger hun.

Desuden pointerer hun, at man kan rådgive borgerne i at sortere i viden og være kildekritiske.