Hjemmeplejen løser en række opgaver, som er afgørende for borgernes livskvalitet. Opgaverne løses i borgernes hjem, ofte langt fra støtte og hjælp fra andre kolleger. Samtidig kræver god pleje og omsorg, at en række forskellige medarbejdere samarbejder, og at der er tilstrækkelig kommunikationen til sygehuse og praktiserende læger. 

Der er nok af faldgruber i bestræbelserne på at levere en god indsats i hjemmeplejen. Nemmere bliver det ikke af, at antallet af ældre og multisyge stiger, og at opgaver rykker fra sygehuse over i det nære sundhedsvæsen.

Og som om det ikke var nok: Der mangler også viden og forskning på området. Det siger forsker Bente Martinsen, der er sygeplejerske, cand.cur, ph.d. og arbejder som lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

- Når jeg taler om hjemmeplejens sorte boks, mener jeg, at vi mangler forskning om samarbejdet mellem faggrupper, om samarbejdet med praktiserende læger og sygehuse, om visitationsprocedurer, om borgerperspektivet, om de pårørendes rolle og viden om, hvad den stigende kompleksitet og øgede opgavepres betyder for hjemmeplejekulturen, siger hun.

Pleje - det er da noget alle kan

Også sosu-personalets oplevelse af plejeopgaverne er ukendt land, påpeger forskeren.

- Jeg er faktisk lidt rystet over, at ingen har interesseret sig for plejegruppen, og at ingen i Danmark har undersøgt social- og sundhedsassistenter og hjælperes oplevelser i hjemmeplejen. Hvordan oplever de deres kerneopgave? Hvad har de brug for? Hvad anser de for at være de største problemer?

Den manglende forskning på området kan skyldes, at man opfatter grundlæggende pleje som noget 'alle bare kan levere', siger hun.

LÆS OGSÅ: Forsker: Det er en myte, at alle kan give grundlæggende pleje

- I disse år tales der meget om rehabilitering og sund aldring. Politikerne har ambitioner om at forebygge antallet af indlæggelser og reducere ambulatoriebesøg betydeligt. Patienter bliver til borgere, og behandling flyttes fra sygehuse og ind i folks boliger. 

- Det er meget ambitiøse mål set i lyset af den manglende viden på området samt stigningen i antallet af ældre og multisyge, understreger Bente Martinsen.

Hjemmet som plejearena

Bente Martinsen har skrevet ph.d. om, hvordan det opleves for borgere med en rygmarvsskade at få hjælp til at spise i eget hjem. Hun undrer sig over, at medarbejdere med ansvar for pleje og omsorg i det nære sundhedsvæsen hører til en gruppe i samfundet med relativ kort uddannelse.

Ikke mindst fordi det kræver stor selvstændighed og mangeartede kompetencer at arbejde på egen hånd i borgerens hjem.

- Jeg er meget fascineret af hjemmet som plejearena, og jeg er fascineret af, at man overlader et så stort plejeansvar til social- og sundhedshjælpere med en relativ kort men vigtig uddannelse. Ikke mindst fordi man ved, at den basale pleje er helt afgørende for borgernes oplevelse af kvalitet, siger hun.  

Pårørende bærer på tung byrde

Uden den fornødne viden er det svært at optimere samarbejde og ressourceforbrug og få overblik over, om der fx er brug for et ressource- eller kompetenceløft. 

Bente Martinsen understreger, at der findes mange mindre projekter i hjemmeplejen, men at disse projekter mangler at blive 'løftet og samlet til forskning'.  

Hun efterlyser også mere viden om de pårørendes rolle, selvom der på dette område er noget viden at trække på. Blandt andet viser forskning hun har deltaget i, at forventningerne til de pårørende stiger i takt med, at flere opgaver rykker fra sygehuse ud i kommunerne. 

- De pårørende fungerer som de sundhedsprofessionelles forlængede arm. Det er ikke noget, de selv har valgt, men de føler ikke, at de kan sige nej. Det kan resultere i en mængde rollekonflikter i hjemmet, når man går fra at være ægtefælle til at skulle være ressourceperson, støtteperson og praktisk hjælper, siger hun.

Nye roller til hjemmesygeplejersker

I modsætning til, hvordan sosu-personalet oplever livet i hjemmeplejen, er der forsket i, hvordan hjemmesygeplejersker ser på deres arbejdsliv. Bente Martinsen har selv været med til at gennemføre fokusgruppeinterview med sygeplejersker i fire kommuner.

Disse interview viser bl.a., at hjemmesygeplejersker ikke altid laver det, de helst vil. Den koordinerende rolle fylder stadig mere, hvilket kan give en følelse af at være langt væk fra borgeren. 

- De bruger megen tid og energi på at skaffe sig adgang til information om behandling og pleje, som er udført på sygehusene, og de oplever, at deres faglighed ofte kompromitteres af manglende information. Samtidig forventes det, at de er eksperter i alt muligt, siger Bente Martinsen.

Ny forskning om hjemmeplejekultur

For at få mere viden om hjemmeplejen som arbejdsplads har Bente Martinsen i samarbejde med kollegaen lektor Annelise Norlyk søgt og fået penge fra Aarhus Universitet til et ph.d.-projekt, der har til formål at undersøge hjemmeplejekulturen i Danmark herunder samarbejde mellem faggrupper og den indbyrdes opgavefordeling. 

- Det er en svær øvelse at beskrive én kultur, for hjemmeplejekulturen er i konstant bevægelse, og med det kommunale selvstyre er der nærmere tale om 98 forskellige kulturer, men et sted skal vi jo starte.