Voldsforebyggelse

Holbæk sætter fokus på forebyggelse af vold

I Holbæk Kommune er der for nylig blevet uddannet nye vejledere i forebyggelse af vold. De er blevet klædt på til at håndtere potentielt udadreagerende borgere.

Af Mette Voss 12/09/2016

Lige nu går der 28 nyuddannede vejledere i voldsforebyggelse rundt i Holbæk Kommunes kerneområde – Aktiv hele livet. De har modtaget undervisning i flere moduler i løbet af foråret, og nu er de tilbage og skal bruge det i deres hverdag. 

Undervisningen af vejlederne er tilrettelagt i samarbejde mellem Socialt Udviklingscenter SUS og HR og arbejdsmiljø i kommunen, det har også fået støtte fra den kommunale kompetencefond. Anette Kornmaaler er konsulent i Holbæk Kommune og en af initiativtagerne til uddannelsen. Hun lægger meget vægt på, at der skal være fælles sprog og forståelse af vold på arbejdspladserne.

- Noget, der er vigtigt i det forebyggende arbejde, er at et team har fælles fodslag, for eksempel hvis der er en vanskelig borger, at man ikke gør det på sin egen måde og en anden gør det på en tredje måde, men at man udvikler handleplaner og har en fælles tilgang til at kunne håndtere udadreagerende borgere, siger hun. 

LÆS OGSÅ: Japansk kampkunst forebygger vold og konflikter i socialpsykiatrien

Det har der blandt andet været fokus på under uddannelsen, og alt i alt har det været en rigtig god uddannelse, mener social- og sundhedsassistent Lena Hansson.

- Jeg synes, det er vigtigt at have fokus på lige præcis det område. Vi havde mange episoder, og jeg vil da vove den påstand at episoderne er blevet mindre. Ikke kun fordi vi er blevet voldsvejledere, men fordi det har fået fokus generelt, siger hun. 

Formen på kurset var hun også begejstret for.

- Det har været modulopdelt, hvor man også er hjemme i praksis, og det synes jeg har været godt, for så når man at få det lidt ind under huden og arbejde lidt med det derhjemme, og så sætter det sig fast på en lidt anden måde, siger Lena Hansson. 

Man skal snakke om det

En vigtig ting i forbindelse med forebyggelsen af vold er, at der bliver snakket om det. 

- Det man tidligere har set er, at hvis der er vold på arbejdspladsen, og man ikke gør noget ved det, så vil man typisk se, at ens grænser lige så stille rykker sig, så man tolererer mere og mere og på den måde bliver medarbejderen mere og mere nedbrudt, siger Anette Kornmaaler.

LÆS OGSÅ: Mindre vold og mere kvalitet i arbejdet

Det er vigtigt, at hver arbejdsplads har dialog om og fælles forståelse af hvad vold og trusler er på deres arbejdsplads.

- Det handler om at få beskrevet en fælles definition af, hvad arbejdspladsen har af opfattelse af vold, men man må aldrig overse, at det er den enkeltes oplevelse af en episode om det har overtrådt en grænse, siger Anette Kornmaaler.

- Det kommer an på, hvad man har med i rygsækken, hvad man kan klare. Det er meget vigtigt at lytte til den kollega, der har været udsat for det og ikke bare negligere det og sige, at det ikke har været noget, siger Lena Hansson, der helt konkret prøver at sætte ord på de ting, der bliver gjort godt i hverdagen. 

- Det er vigtigt at bakke op, når der bliver gjort noget godt - hvor var det sejt, det du gjorde! - Så få sat de der små ting i spil, for det er tit det, der ændrer situationen, at man kan lykkes med noget, frem for at borgeren bliver vred, siger hun.

De små ting tæller

På det plejecenter, hvor Lena Hansson arbejder, er hun i samarbejde med sine kollegaer gået i gang med at bruge noget af det, hun lærte på kurset. Det er blandt andet blevet til et opslagsværk, der kan hjælpe i krisesituationer. 

- Vi har lavet en hel tryghedsmappe, hvor der både er kriseplan og voldspolitik, og hvor der også er kontaktoplysninger på alle kollegaernes pårørende, så hvis der skulle opstå en situation, så ved alle kollegaer nu, hvor de skal slå op for at få fat i de rette mennesker, siger Lena Hansson.

Både hun og kollegaerne kan se, at mappen kan gøre en forskel. 

- Det synes jeg har været et rigtig godt tiltag, og det er også blevet modtaget fint af kollegaerne, at der er det opslagsværk, så man kan hjælpe på en ordentlig måde. Og man ved, hvordan man skal håndtere situationen, hvis der opstår en episode, siger hun.

Når man skal forebygge episoder med vold og trusler i hverdagen, er det sjældent nødvendigt, at lægge hele arbejdsgange om eller revolutionere systemet. Det er ofte i lige så høj grad de små ting, der tæller.

- Der er sket rigtig mange ting, og det er helt nede i det små, som for eksempel indretning, der er kommet fokus på, og så selvfølgelig også helt konkret, hvordan man taler til borgerne, hvordan man nedtrapper en konflikt i stedet for at optrappe den. Alle de her småting, siger Lena Hansson. 

Hun har også et helt konkret eksempel på noget, der har vist sig at virke hos en af plejecentrets borgere.

- For eksempel i det team jeg er, er der en bestemt borger, hvor det kan være godt at lade være med at have øjenkontakt, men at stå og ’dimse’ lidt ved væggen. Det virker enormt beroligende på den borger. Så få sat de små ting i spil, man ikke nødvendigvis kan læse i teoribøgerne, men man skal lære i praksis, det synes jeg er godt, siger Lena Hansson.

Netværk til samarbejde

Selvom uddannelsen nu er slut, betyder det ikke, at kursisterne har set det sidste til hinanden. Anette Kornmaaler og hendes afdeling holder netværksmøder, hvor de kan udveksle erfaringer.

- Vi ved, at de er klædt på, og vi har lagt et fundament, men vi skal videreudvikle det på en god og konstruktiv måde, siger Anette Kornmaaler.

Hun vil på netværksmødet give dem sidste nye viden på området og sammen med vejlederne sætte fokus på forskellige områder som kan udvikles til gavn for det forebyggende arbejde. 

- Det er altid sådan, at når man får noget viden, hvordan går du hjem og omsætter det? Det har vi arbejdet med i et af modulerne, men derfra og så til at gøre det og at tage den rolle det er at være vejleder på arbejdspladsen, det skal der bygges videre på, siger hun. 

Lena Hansson kan også se en stor værdi i at netværke med de andre, og hun er åben for, at de kan gå ind og hjælpe hinanden på forskellige områder. 

- Det er vigtigt med netværket, så holder man også hinanden lidt til ilden, og det er også godt at kunne udveksle erfaringer. Og også se på om jeg i virkeligheden kunne hjælpe et eller andet andet sted i kommunen? Eller omvendt, er der nogen, der kan bidrage med noget der, hvor jeg er? siger hun. 
 

Den Kommunale Kompetencefond

Den Kommunale Kompetencefond er etableret ved overenskomstforhandlingerne i 2013 af KL sammen med BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, FOA - Fag og Arbejde, Forhandlingskartellet, HK KOMMUNAL, Dansk Metal/håndværkerorganisationerne, Socialpædagogernes Landsforbund, Teknisk Landsforbund, og 3F Fagligt Fælles Forbund.

Kompetencefonden giver støtte op til 25.000 kr. til kompetencegivende uddannelse.
Formålet er at fremme og understøtte kommunernes kompetenceudviklingsindsats til gavn for den kommunale opgaveløsning og medarbejdernes udviklingsmuligheder på arbejdsmarkedet.