Marie fra Gladsaxe Kommune

I Gladsaxe laver medarbejdere selv deres kørelister: Det giver nærhed og fleksibilitet

I Gladsaxe Kommune har man indført selvledende teams og afskaffet centralt fastsatte kørelister i det rehabiliterende team. Det betyder, at sosu-assistenter, ergo- og fysioterapeuter selv planlægger deres arbejdsdag og kan være fleksible i forhold til borgernes behov.

Af Irene Aya Schou 31/10/2018

Når social- og sundhedsassistent Marie Almstrup Eldon kommer ud til en borger, kan hun tage højde for, hvordan borgeren har det netop den dag.

- Normalt er der afsat et vist antal minutter til, at fru Hansen kan komme i bad, men det kan være, at fru Hansen har sovet dårligt og ikke magter at komme i bad i dag, så kan vi sige: 'Fint, vi rykker det til i morgen', siger Marie Almstrup Eldon, der er social- og sundhedsassistent i rehabiliteringsteamet i Gladsaxe Kommune.

Den øgede fleksibilitet i besøgene skyldes, at Gladsaxe Kommune siden 2017 har eksperimenteret med selvledende teams på det rehabiliterende område og afskaffet centrale kørelister.

Frihed under ansvar

Tidligere blev kørelisterne lavet af en koordinator, der planlagde, hvilke borgere de enkelte medarbejdere skulle besøge hvornår, og hvor mange minutter, de skulle bruge på de enkelte opgaver i de forskellige hjem. En koordinator kunne nemt lave 15-20 kørelister hver uge og have det som fuldtidsarbejde. 

Nu er koordinatoren ude blandt borgerne, og Marie Almstrup Eldon og hendes kolleger planlægger selv deres arbejdstid tre dage ud i fremtiden og har ansvaret for at fordele borgere mellem sig, tjekke at nye borgere skrives ind i systemet og sørge for dækning om aftenen og i weekenderne.

- Det er frihed under ansvar, men jeg kunne ikke forestille mig at arbejde på en anden måde. Det kræver stor ansvarlighed af alle at arbejde på denne måde, og man skal hele tiden være på forkant med situationen, men det øger arbejdsglæden og kontinuiteten i borgerforløbene, siger hun.

Ny rolle som selvplanlægger

Fleksibiliteten og friheden betyder samtidig, at man som medarbejder skal være klar til at arbejde lidt ekstra, hvis der pludselig kommer nye borgere, der har behov for en rehabiliterende indsats nu og her, og så holde fri på et andet tidspunkt.

Booking og aflysning af vikarer er også en del af den enkelte medarbejders arbejdsbeskrivelse, ligesom man hjælper en presset kollega eller påtager sig dokumentationsopgaver, hvis man pludselig står med et hul i kalenderen.  

Overgangen til selvledelse er faldet sammen med indførelsen af it-systemet Nexus. Dermed skulle hver enkelt medarbejder ikke blot lære koordinatorrollen at kende, de skulle også forholde sig til et helt nyt dokumentations- og planlægningssystem. Det har været en udfordring. 

 - Nogle følte sig utilstrækkelige i starten, men som team er vi gode til at hjælpe hinanden, og der er altid én, der har til opgave at kaste et sidste blik på vagtplanen, siger Marie Almstrup Eldon.

Næste step hjemmeplejen

For Anne Kristensen, leder af hjemmeplejen og det rehabiliterende team i Gladsaxe Kommune, giver selvledende teams bedre mulighed for at have fokus på borgernes ønsker og mål.

- Kørelistetankegangen og hele BUM-modellen opdrager folk til at tænke: 'Opgaveløsning og videre til den næste, opgaveløsning og videre til den næste.' Dermed fjerner man fokus fra mødet med borgeren og det borgerne har behov for her og nu, siger hun.

Målet er på sigt at brede pilotprojektet med selvledende teams ud til hele hjemmeplejen og derved flytte planlægningen af de daglige opgaver fra centrale koordinatorer ud i små selvkørende teams bestående af en-to assistenter og fire-seks hjælpere.

Visitationens rolle skal gentænkes

Det er en stor og kompleks opgave, bl.a. fordi gruppen af social- og sundhedshjælpere ikke har adgang til planlægningsmoduler på computere og iPads, og fordi hjemmeplejen generelt har mindre tid til hvert besøg end det rehabiliterende team.

Desuden vil selvledelse kræve, at visitationens rolle gentænkes. På det rehabiliterende område har visitationen givet visitationsretten videre til det tværfaglige rehabiliteringsteam. Om det bliver nødvendigt at åbne for de vandtætte skotter mellem visitation og udfører på hjemmepleje-område vides endnu ikke.

- Det er i hvert fald nødvendigt med en visitation, der skal lægge servicerammen, siger Anne Kristensen.

På kursus i personcentreret omsorg

For at aflære gamle vaner og ændre kulturen i retning af øget fokus på borgernes mål skal alle medarbejder i hjemmeplejen næste år på kursus i personcentreret omsorg, der har sit udspring i den engelske psykologiprofessor Tom Kitwoods teorier om at sætte mennesket i centrum.

- Jeg tror på, at øget ansvar giver øget arbejdsglæde, og erfaringen fra rehabiliteringsteamet er, at det ikke er blevet dyrere. På den anden side er det heller ikke en spareøvelse. Det handler om et kvalitetsløft og mere nærhed i forhold til borgerne, siger hun.

Det tværfaglige rehabiliteringsmøde
rehabilitering

Læs om, hvordan man skaber et møderum, hvori de faglige indsatser kan koordineres med udgangspunkt i borgernes mål. Tema på vpt.dk

Fem spørgsmål til hjemmeplejeleder Anne Kristensen:

Hvorfor har I indført selvledelse i rehabiliteringsteamet?

Det har vi, fordi vi ønsker, at borgeren skal mere i centrum. Siden 2002 har vi kørt efter BUM-modellen, som har nogle uheldige virkninger i forhold til kulturen, synet på borgeren og samarbejdet i hjemmeplejen. BUM-modellen fremmer fokus på kørelister, vejtid og udførelsen af den bestilte opgave, og der er et totalt clash mellem rationel kørelistetankegang og det med at se borgeren, som han eller hun er. For BUM-modellen og kørelistetankegangen forudsætter, at borgeren er den samme hver dag, og det er borgeren ikke.

Hvad forudsætter selvledende teams?

Det forudsætter, at man som medarbejder kan reflektere fagligt og ikke kun forholde sig til det, der står, at man skal. Det vil kræve en kæmpe aflæring. Når man kører en rationel styringsmodel, opdrager man folk i at tænke i opgaveløsning og videre til den næste, opgaveløsning og videre til den næste. Dermed fjerner man fokus fra mødet med borgeren og borgerens reelle behov. Vi har stadig en servicelov, vi skal leve op til, og vi har stadig en visitation, der skal lægge servicerammen, og det skal vi balancere indenfor.

Hvad kræver det ellers af medarbejderne?

Det kræver fleksibilitet også i arbejdstiden, og det kræver, at alle oplæres i personcentreret omsorg og Tom Kitwoods fine blomst. Vi er lige begyndt at implementere personcentreret omsorg. Vi har udvalgt 60 nøglepersoner. De 60 personer uddannes i efteråret 2018 og er næsten færdige – alt øvrigt personale får kurser i foråret 2019. Det handler om at få begreberne ind under huden og forstå den nye tilgang til borgeren.

Hvad skal der ske nu?

Ideen er på sigt at brede ideen ud til hele hjemmeplejen, men man er nødt til at lave et pilotprojekt i en mindre gruppe først, hvor fem-seks medarbejdere får ansvaret for en gruppe borgere. Der er nogle udfordringer i hjemmeplejen i forhold til rehab-teamet: Der sættes mindre tid af til hvert besøg i hjemmeplejen, og alle har ikke adgang til en computer som de har det i det rehabiliterende team, hvor der udelukkende er ansat assistenter og terapeuter. Så overgangen vil kræve en masse ekstraarbejde, men på sigt lønner det sig.

Hvad er resultaterne af selvledende teams?

Det giver mere fleksibilitet og individuel planlægning i forhold til den enkelte borger, og der tages større hensyn til borgerens motivation. Det skaber større ansvarsfølelse hos den enkelte medarbejder og dermed også større arbejdsglæde. Det er ikke billigere at arbejde på denne måde, men til gengæld vil borgerne opleve bedre kvalitet og sammenhæng i indsatserne.