I Middelfart har sygeplejerskerne skrevet rehabilitering ind i deres faglige fortælling
I Middelfart Kommune oplærer sygeplejerskerne borgerne i selv at håndtere deres medicin. Det frigiver ressourcer til andre sygeplejefaglige opgaver.
I Middelfart Kommune har sygeplejerskerne indarbejdet ’Hjælp til selvhjælp’ og ’rehabilitering i den sygeplejefaglige fortælling om, hvordan sygepleje udøves med udgangspunkt i borgernes ressourcer og mål.
- Den rehabiliterende tankegang er slået igennem, og alle sygeplejerskerne er vildt optaget af den, siger teamleder for sygeplejen i Middelfart Kommune, Helle Winther Dahl.
Ændring af kultur
Den rehabiliterende tankegang ligger ikke altid lige til højrebenet for sygeplejerskerne, og nogle har haft svært ved ved at finde deres rolle i det rehabiliterende arbejde.
Det kan Helle Winther Dahl, der selv er uddannet sygeplejerske, godt nikke genkendende til.
- Der er ingen tvivl om, at rehabilitering for mange sygeplejersker har været en svær størrelse. Sygepleje handler i høj grad om at drage omsorg og tage over, når borgeren er svækket altså den kompenserende pleje, og jeg havde svært ved at italesætte, hvordan rehabilitering skulle tænkes ind i ydelser som f.eks. medicindosering og sårpleje, siger Helle Winther Dahl.
LÆS OGSÅ: Sygeplejerske om rehabilitering: Det var en overvindelse for os
Borgere håndterer medicin
For at styrke sygeplejerskernes rehabiliterende arbejde ansatte sygeplejen i Middelfart Kommune sidste år en udviklingskoordinator. Udover sin uddannelse som sygeplejersker har koordinatoren også en sundhedsfaglig kandidatuddannelse.
Hendes første opgave var at kigge på medicinområdet og i dialog med sygeplejersker og borgere finde ud af: Hvad kan borgerne selv?
- Sygeplejerskerne har i mange år taget patent på medicinhåndteringen, men hvis borgerne kan tage over, giver det frihed og selvansvar for dem og frigiver ressourcer hos sygeplejerskerne, siger Helle Winther Dahl og understreger, at medicindosering og medicingivning står for omkring 80 procent af de sygeplejefaglige ydelser, der er i kommunen.
Til hendes overraskelse har modstanden blandt borgere og medarbejdere været minimal.
- Sygeplejerskerne har haft tid til at sætte sig ned hos borgerne stille og roligt og lære dem op. De kan godt se, at ressourcerne kan bruges bedre, end at de doserer piller til en borger, der dybest set sagtens kan selv og gerne vil selv, siger Helle Winther Dahl, der er teamleder for 50 sygeplejersker.
Grænseoverskridende at stille krav
For sygeplejerske Mette Holm Nielsen var det i starten en overvindelse at skulle arbejde rehabiliterende, især fordi medicindosering blev anset som én af sygeplejens kerneopgaver.
- Det er grænseoverskridende at skulle stille krav til borgeren, når man i lang tid har ydet en service over for borgeren. Vi er som sygeplejersker opflasket med et meget stort omsorgsgen. Vi er vant til at være ”de gode”, siger Mette Holm Nielsen.
Hun er glad for, at borgerne har taget så godt imod det nye tilbud om hjælp til selvhjælp.
- De kan godt forstå, at det er bedre at være selvhjulpen, når man forklarer det på en ordentlig måde. Og at se, hvilken succes det er for dem, når de lærer selv at dosere medicinen. Det er fantastisk. Folk vil gerne tage ansvar for deres eget liv, siger Mette Holm Nielsen, hvis største motivation har været, at hun har fået mere tid til andre opgaver.
Hun arbejder med lindring af døende og anslår, at det i hendes distrikt er lykkedes at rykke 75 procent af de borgere der fik doseret medicin af sygeplejen til andre muligheder.
Enten er de blevet oplært i selv at dosere deres medicin, er kommet på dosisdispenseret medicin, er begyndt at komme i én af kommunens sundhedsklinikker eller er flyttet til en sosuassistent-rute indtil de evt. kan oplæres eller komme på dosisdispenseret medicin.
- Jeg vil langt hellere ud til de borgere, som virkelig har brug for min kapacitet og viden, end at min dag er fyldt op af nogle ukomplicerede medicindoseringer, som borgeren i virkeligheden selv kunne klare, eller som kunne klares via dosisdispenseret medicin, siger Mette Holm Nielsen.
Elektroniske hjælpemidler
Middelfart Kommune har også fået udviklet såkaldte doseringsunderlag - en slags dækserviet med aftegnede cirkler, som borgerne kan bruge, når de doserer deres medicin. Her kan de stille doseringsæsker og præparater - og blokke med logoer på, så borgeren kan skrive spørgsmål ned og ringe til en sygeplejerske, hvis de kommer i tvivl.
- Der er også indkøbt elektroniske hjælpemidler, såkaldte doserings devices, som på forskellig måde kan hjælpe borgeren med at gøre opmærksom på, at medicinen skal tages. Vi har borgere, der skal have medicin seks gange om dagen. Nu behøver de ikke at være afhængige af os, siger Helle Winther Dahl.
Kommunen sparer penge ved at inddrage borgerne i opgaveløsningen. Siden 1. januar 2016 er medicinhåndteringen faldet med 18 procent i udvalgte grupper. Det har frigivet tid og ressourcer, som sygeplejerskerne nu kan bruge på bl.a. det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde.
- Sygeplejerskerne kan bidrage med deres faglige viden på en lang række områder som f.eks. mindfulness, undervisning af borgere med cancer samt faldudredning siger Helle Winther Dahl.
Stolt over helhjertet indsats
Helle Winther Dahl er som teamleder stolt over at se sygeplejerskerne gå så helhjertet ind i sagen. Ansættelsen af en udviklingskoordinator har været afgørende, understreger hun. Det samme har forståelse af, at rehabilitering er en nødvendighed.
- Der kommer langt flere ældre, flere med kroniske sygdomme og færre medarbejdere og ressourcer. Udviklingskoordinatoren har banet vejen for, at dette meget kontroversielle emne har kunnet omsættes til noget, der er blevet en positiv oplevelse for alle, siger Helle Winther Dahl.
I starten satte udviklingskoordinatoren sig sammen med sygeplejerskerne én og én for at udfordre dem til at tænke rehabiliterende i forhold til den enkelte borger. I det hele taget har dialog været et bærende element i processen. Således har Ældrerådet helt fra starten af projektet været orienteret og inddraget ligesom den øvrige del af organisationen løbende er blevet orienteret.
- Vi tænker i motivation og borgernes ressourcer, og det er virkelig godt gået, at sygeplejerskerne bare har taget vores organisations visioner og omsat det til praksis ude hos borgerne, siger Helle Winther Dahl og understreger, at den næste indsats allerede er planlagt. Den kommer til at handle om sårpleje og rulles ud i 2017.
Byder ind med faglighed
For Vivi Ovesen, teamleder og projektleder for hverdagsrehabilitering i Middelfart Kommune, kan sygeplejerskernes kulturskifte mærkes bl.a. på de tværfaglige, koordinerende møder.
- Hvor de tidligere var tilbageholdne med at tale om borgere, de ikke kendte, byder de nu ind med den faglighed, de har til at prøve at belyse en given problematik og stille spørgsmål, der kan give nye erkendelser, siger hun.
Hele tænkningen med tidsafgrænsede forløb og ’hjælp til selvhjælp’ har ikke været indlejret i sygeplejen, fastslår Vivi Ovesen.
- For terapeuterne var det været: ”Vi skal gøre mere af det, vi er uddannede til at gøre”. Sådan har det ikke været for sygeplejerskerne, men jeg er virkelig imponeret over så meget, der er sker på området. Der er begejstring og gejst. Det er dejligt at opleve, siger hun.
Foto: Lotte Brochmann, Magasinet Pleje. Billedet viser sygeplejerske Mette Holm Nielsen (th) og udviklingskoordinator Marlene L. Thykjær.