mad og måltider

Ingen kan lykkes med rehabilitering alene

Ældrereformen lægger op til et stærkere samarbejde med civilsamfundet. Men hvordan gør man? Det kræver et nyt syn på rehabilitering, lyder det fra to kommuner.

Af Irene Aya Schou 21/10/2024
Fremfærd

Hvor ligger nøglen til det gode samarbejde mellem kommune og civilsamfund?

Det ligger i at være nysgerrig, vise tillid og turde udvikle og afprøve nye former for samarbejde i en fælles erkendelse af, at rehabilitering er noget, vi gør sammen.

Inviter de frivillige på kaffe

Det kom frem på en workshop på KL's Ældre og Sundhedskonference, hvor Sønderborg Kommune og Tønder Kommune delte erfaringer fra praksis.

Begge kommuner har deltaget i et Fremfærd Sundhed og Ældre-projekt om mad og måltider som en vej til rehabilitering, og begge kommuner har erfaret, at samarbejdet med civilsamfund og frivillige kan noget, hvis det gøres på den rigtige måde.

- Mit bedste råd til kommuner, der gerne vil i gang, er at tage telefonen og invitere de frivillige på en kop kaffe og sige: 'Her er vi. Hvad kan vi samarbejde om?' sagde Marianne Høgsted, distriktsleder i hjemme-og sygeplejen Fjord i Sønderborg Kommune, på workshoppen.

"Jeg er Marianne fra kommunen"

Sønderborg Kommune har i Fremfærd-projektet haft fokus på spisefællesskaber i civilsamfundet. Hvad findes der allerede af spisefællesskaber i civilsamfundet? Og hvordan kan kommunen bygge bro fra ensomme ældre i eget hjem til lokale madfællesskaber?

Kommunens erfaring er, at der er findes 'uendelig mange frivillige tilbud' og at det gavner at have lokalt forankrede medarbejdere, der kender de lokale foreninger og ildsjæle, forklarede Marianne Høgsted.

Hun er selv lokalt forankret og tog fat i en frivillig fra Gråsten - Svend, der har været aktiv i spejderbevægelsen og nu har lavet et spisefællesskab for kørestolsbrugere og gangbesværede.

- Så jeg ringer til Svend og siger: 'Hej, jeg hedder Marianne og kommer fra Sønderborg Kommune. Jeg vil gerne tale med dig om et muligt samarbejde.' Først var der tavshed. Derefter udbryder Svend: 'Vil I tale med os? Vil I samarbejde med os? Det har I aldrig villet før', forklarede Marianne Høgsted.

Svært at rekruttere frivillige

I nabokommunen Tønder har spisefællesskaber og forebyggelse af ensomhed også været omdrejningspunkt for kommunens deltagelse i Fremfærd-projektet. Her har man valgt i samarbejde med frivillige madværter at skabe et spisefællesskab på et lokalt plejecenter i landsbyen Toftlund.

Spisefællesskabet mødes hver torsdag og består af borgere både fra plejehjemmet og borgere i eget hjem. Fælles for deltagerne er, at de har demens eller symptomer på demens.

De frivillige spiller en vigtig rolle, men rekrutteringen var ikke nem, forklarede Marie Madvig Evald, der er udviklingskonsulent i Tønder Kommune og projektleder på det demensvenlige spisefællesskab på Plejecenter Toftegården. 

- Vores demenskoordinator var ude at lægge invitationer i postkassen hos lokale beboere, men uden held. Så prøvede hun med annoncer i avisen, opslag på Facebook og plakater i lokale butikker. Det lykkedes os at finde fire frivillige som har været tilknyttet i over et år nu. Men der skulle forskellige kanaler i spil, og de frivillige så opslaget på hver sin kanal, siger Marie Madvig Evald.

Rehabilitering er mere end genoptræning

Ældrereformen lægger op til en langt højere grad af samarbejde med civilsamfundet, og det giver mening ikke mindst i lyset af det nye rehabiliteringsbegreb, som hvidbogen om rehabilitering fra 2022 lægger op til.

Det forklarede lektor og udviklingskonsulent Gry Segoli fra Københavns Professionshøjskole, der har faciliteret Fremfærd-projektet, og som også faciliterede dagens workshop.

-  Rehabilitering bliver stadig set som primært genoptræning, men rehabilitering er en tværfaglig og mangesidig indsats. Der er ingen, der kan lykkes med rehabilitering alene, sagde Gry Segoli og understregede, at civilsamfundet bl.a. bidrager med gode naboskaber, lokale fællesskaber og initiativer, hvor man støtter hinanden og giver en hjælpende hånd.

Tænk flere aktører ind i løsningerne

I Tønder Kommune har det bredere rehabiliteringsbegreb givet anledning til eftertanke.

- Det nye perspektiv har åbnet vores øjne for, at vi skal være langt mere nysgerrige på civilsamfundet og tænke flere aktører ind i løsningerne. Mit bedste råd er derfor: Tag kontakt, sæt en dato og tro ikke, at I som kommune har alle løsningerne, sagde Marie Madvig Evald.

Udviklingskonsulent i Sønderborg Kommune Pernille Sørensen Nielsen er enig i, at man skal være nysgerrig og give slip på gamle forestillinger om, hvad civilsamfundet er og kan.

- Ældre Sagen er fx ikke bare noget med besøgsvenner. De laver mange forskellige ting bl.a. mandefællesskaber og buddyordninger, hvor mænd hjælper mænd til at komme ud og være mere aktive. Der er også en friskole ude på Kegnæs, der tidligere har haft et samarbejde med de ældre. Så ringede vi en dag og spurgte: Kan vi få et samarbejde op at stå? Nu er de ældste elever godt i gang med at arbejde med ældrevenner, sagde hun.

De frivillige er fri og villige

Marianne Høgsted fra Sønderborg Kommune supplerede, at de frivillige er 'fri' og 'villige', og at man ikke bare kan bestille en ydelse.

- Men man kan altid tage dialogen, og havde vi vidst, hvor nemt det er at få de frivillige og civilsamfundet i tale, så havde vi måske gjort det for længe siden, sagde Marianne Høgsted.

Om projektet "Rehabilitering 2.0 - mad og måltider"

Projektet under Fremfærd Sundhed og Ældre tager udgangspunkt i den nye hvidbog om rehabilitering og undersøger potentialet for at videreudvikle rehabiliteringsindsatsen bl.a. ved at samtænke eksisterende fokus på selvhjulpenhed og ernæring med fokus på at styrke sociale relationer og livskvalitet fx at forebygge ensomhed.

Tre kommuner, Sønderborg, Tønder og Hillerød, deltager i projektet. Hver kommune stiller med et team af ledere og medarbejdere og formulerer selv egen projektbeskrivelse, og hvad de ønsker at afprøve.

Københavns Professionshøjskole (KP) faciliterer projektet, der blev indledt med to vidensdage, hvor kommunerne blev præsenteret for uddybende viden om rehabiliterende indsatser i forhold til mad og måltider.