Hjemmepleje

Tre kommuner skal arbejde med at styrke den grundlæggende pleje i praksis

Tre kommuner arbejder i et nyt projekt med at styrke den grundlæggende pleje i praksis. Det handler om faglig stolthed, om at udvikle et nyt sprog og en ny forståelsesramme og gøre op med myten om, at grundlæggende pleje er noget, 'alle bare kan'.

Af Irene Aya Schou 27/04/2021
Fremfærd

Der er behov for at få revitaliseret og styrket værdien af den grundlæggende pleje i kommunerne. 

Derfor har Fremfærd Sundhed og Ældre sammen med tre kommuner sat den grundlæggende pleje på dagsordenen i et projekt, der bl.a. skal styrke vores sprog for at tale om den grundlæggende pleje.

- Der er brug for at få styrket den faglige forståelse af, hvad det er for opgaver og kompetencer, der knytter sig til at varetage den grundlæggende pleje anno 2021. Den grundlæggende pleje udgør fundamentet i det nære sundhedsvæsen, siger Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand i FOA og næstformand i Fremfærd Sundhed og Ældre.

Det grundlæggende er komplekst

I disse år oplever kommunerne, at flere og mere komplekse plejeopgaver flyttes fra hospitalerne og ud i den kommunale ældrepleje. Det har samtidig medvirket til et øget fokus på de instrumentelle opgaver som at give en sprøjte og dosere medicin. 

LÆS OGSÅ: Medarbejdere og ledere om fælles mål: Den grundlæggende pleje skal have et løft

Men plejeopgaven med at yde pleje og omsorg handler om meget mere end instrumentelle opgaver, siger sundheds- og ældrechef Charlotte Gjørup i Horsens Kommune, der deltager i projektet sammen med Frederiksberg, og Høje-Taastrup Kommuner.

- Grundlæggende pleje er alfa og omega for borgerens situation og velbefindende. Konkret handler det om de basale behov som at få nok at drikke og spise, en god nattesøvn, komme på toilettet og holde en god mundhygiejne. Alle behov påvirker hinanden, og hvis der opstår problemer med fx fordøjelsen, kan det få store konsekvenser for borgerens trivsel og dermed kræve faglig, kompetent pleje. På den måde er grundlæggende pleje faktisk ret kompleks pleje, siger Charlotte Gjørup, der samtidig er medlem af Fremfærd Sundhed og Ældre - et samarbejde mellem KL og de faglige organisationer på sundheds- og ældreområdet.

LÆS OGSÅ: Revitalisering af den grundlæggende pleje kræver anerkendende ledere

Nyt sprog for grundlæggende pleje

I projektet deltager medarbejdere og ledere fra flere niveauer gennem en række workshops. Her skal de bl.a. arbejde med at udvikle en ny måde at tale om grundlæggende pleje.

Den grundlæggende pleje skal tales op. Medarbejderne skal være fagligt stolte af deres kunnen i at yde grundlæggende pleje, og ledere, tillidsrepræsentanter og andre nøglemedarbejdere skal klædes på til at understøtte denne forandring.

Det er der brug for, mener man i Frederiksberg Kommune. Her deltager Flintholm Plejeboliger i projektet, og for forstander Peter Lynge Kjær vil et fælles sprog kunne skabe stærkere videndeling og samarbejde mellem faggrupper.

- Vi har mange forskellige fagligheder, der samarbejder om borgeren. Det er så forskelligt fra faggruppe til faggruppe, hvordan de beskriver en problematik. Derfor er det vigtigt at få et fælles sprog fra den yngste social- og sundhedshjælper til social- og sundhedsassistenten, sygeplejersken, ergo- og fysioterapeuten. Det vil styrke dokumentationen og sikre, at observationer og videndeling ikke går tabt, siger Peter Lynge Kjær.

Alle kan give en indsprøjtning. Kunsten er at have styr på fru Hansens grundlæggende pleje og sikre at de basale funktioner er kørende med væske, mad, søvn, mundhygiejne mm.

Charlotte Gjørup, sundheds- og ældrechef i Horsens

Behov for større viden om samarbejdet

Forskere fra Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital, er tilknyttet projektet og skal indsamle viden om, hvordan grundlæggende pleje praktiseres, og hvordan forskellige faggrupper samarbejder om at styrke kvaliteten i praksis

For Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, er det afgørende, at der opnås større viden om samarbejdet og de opgaver, der ligger i den grundlæggende pleje.

- Vi skal forstå, at grundlæggende pleje ikke bare er noget, nogle kan. Det kræver viden, oplæring og erfaring. Derfor viser kommunerne rettidig omhu ved at sætte fokus på dette emne. Samtidig glæder jeg mig over, at der sideløbende med projektet kører et forskningsprojekt. Det er vigtigt, at vi laver forskning i kommunerne og dermed akkumulerer viden, som andre kommuner kan få gavn af, siger hun.

Forskere skal observere grundlæggende pleje i praksis

Sygeplejerske og ph.d. Britt Laugesen fra Aalborg Universitetshospital er tovholder på forskningsprojektet, der bl.a. skal på feltbesøg i to kommuner for at observere, hvordan grundlæggende pleje praktiseres ude i borgernes hjem.

- Vi skal udfolde den kompleksitet, der er forbundet med at praktisere grundlæggende pleje i den kommunale hjemmepleje, men også se på, hvordan man samarbejder om den grundlæggende pleje på tværs af medarbejdere og faggrupper. Vi taler alle om grundlæggende pleje og tror, at vi ved, hvad det er, men studier peger på, at det at yde grundlæggende pleje er meget komplekst, siger Britt Laugesen.

LÆS OGSÅ: Forsker: Det er en myte, at alle kan give grundlæggende pleje

Observationer og individuelle interviews med medarbejdere vil blive suppleret af fokusgruppeinterviews på tværs af kommuner med både ledere og medarbejdere for at afdække 'de organisatoriske rammer' for at yde grundlæggende pleje. 

Kommunerne mødes første gang til en virtuel workshop den 27. april 2021. Projektet kører frem til sommeren 2022.

Forsker i 'oversættelse' skal sikre fælles forståelse

Søren Obed Madsen, lektor i organisation og ledelse på Universitetet i Sydøst-Norge, forsker i, hvordan man oversætter strategier til praksis og dermed sikrer implementering og forandring ude i virkeligheden.

Dette oversættelsesarbejde bringer han med ind i projektet 'Grundlæggende pleje i praksis'.

- Min rolle er at præsentere begreber og teorier, der kan bruges til at diskutere, hvad grundlæggende pleje er. Oversættelse handler om, hvad der sker med ord, begreber og mening, når det flytter mellem fagpersoner, siger Søren Obed Madsen, der bl.a. har udviklet en metode til at oversætte strategier til praksis, der tidligere er blevet brugt sammen med Væksthus for Ledelse.

Oversættelse handler derfor ikke om at finde bestemte ord, som alle kan bruge, men derimod om at forstå, at hver faglighed har sine unikke begreber og forståelsesramme. 

- Ord som performance og effekt betyder noget for én faggruppe, men andre fagligheder slet ikke bruger de ord, men i stedet vil tale om kvalitet. Så det med at diskutere: 'Hvad er grundlæggende pleje på tværs af fagligheder og organisatoriske skel', det skal både ledere og medarbejdere have en forståelse af, siger han. 

Søren Obed Madsen understreger, at det især stiller krav til lederen om at lytte og ikke forsøge at presse sit eget begrebsapparat ned over andre. 

- De har en oversættelsesopgave, der blandt andet består i at lytte til medarbejderne og deres fagligheder. Det er det, oversættelsen kan. Det kan forandre ting, så det forbliver det samme, ligesom når man oversætter fra et sprog til et andet. Og det kan sikre, at man laver ord om til handling. For den måde, vi forstår ting på, har konsekvenser for den måde, vi handler på, siger han. 

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Kort om 'Grundlæggende pleje i praksis'
Fremfærd sundhed og ældre

KL og de faglige organisationer på sundheds- og ældreområdet i Fremfærd Sundhed og Ældre står bag projektet, der har til formål at styrke den grundlæggende pleje i praksis.

Der arbejdes med at udvikle en ny måde at tale om grundlæggende pleje og med at klæde ledere og andre nøglemedarbejdere på til at understøtte dette.

Der arbejdes også med prøvehandlinger, hvor ledere og medarbejdere på tværs af fagligheder og niveauer afprøver, evaluerer og justerer.

De deltagende kommuner er Frederiksberg, Horsens og Høje-Taastrup Kommuner.

KL, FOA og Dansk Sygeplejeråd har projektledelsen.