Hvad betyder praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning i et dannelsesmæssigt perspektiv egentlig, og hvad vil det sige, at du skal tilrettelægge undervisningen i fagene praksisnært og anvendelsesorienteret?

Der eksisterer mange forskellige forståelser af praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning, og det er ikke simpelt at definere en entydig forståelse.

Rigtig meget undervisning er allerede praksisnær og anvendelsesorienteret, da det dine elever lærer kan bruges i forskellige sammenhænge. Fx benytter eleverne regning, læsning og skrivning eller forståelser fra natur- og kulturfagene til at forstå, se sammenhænge i og finde rundt i dagligdagen eller omverden.

Mange projektforløb i skolen er også praksisnære og anvendelsesorienterede, da de ofte fordrer, at dine elever selvstændigt tager stilling til autentisk problemstillinger fra dagligdagen eller omverden.

I både folkeskolens formålsparagraf og i fagenes formål er det klart beskrevet, at skolen og fagene skal give dine elever mulighed for at forholde sig til og forstå sig selv og den verden, som de er en del af.

Det er således tydeligt beskrevet i fagenes formål, som indrammer fagenes sigte, og hvorfor dine elever skal undervises i dem. På trods af det, er det alligevel som om, at den travle skolehverdag kan udfordre og skubbe forbindelsen mellem fagene og dine elevers hverdagsliv og deres omverden i baggrunden.

Hvis dine elever i en stor del af undervisningen arbejder med faglige træningsopgaver i bøger eller i onlinematerialer, så kan det være svært for dem at se og opleve en forbindelse mellem det faglige indhold og den praktiske virkelighed, hvor de skal bruge det lærte til noget.

Ligeledes kan det være svært for dine elever at se, hvordan disse træningsopgaver skal give dem en selvstændig forståelse af sig selv og den verden, de befinder sig i.

I materialet forstås praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning derfor som en skærpet opmærksomhed på fagenes forbindelse til omverden og til elevernes dannelse, og derfor bestemmes praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning i et dannelsesmæssigt perspektiv, som undervisning, der forbinder fagene med elevernes interesser, erfaringer og spørgsmål til deres omverden – både den nære lokale omverden og den globale store omverden.

Den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning handler dermed om at styrke forbindelsen mellem fagene, og det de kan bruges til i dine elevers selvstændiggørelse og livsverden uden for skolen.

Det handler ikke om, at du skal gøre noget ekstra ud over den faglige undervisning. Men om, hvordan du i den faglige undervisning, kan styrke forbindelsen mellem faget og dine elevers oplevelse af fagets ’brugsværdi’ uden for skolen – hvordan fagene kan bruges til, at dine elever selvstændigt kan forstå sig selv, deres hverdagsliv, de samfundsmæssige spørgsmål, verdens almene indretning, så de kan se perspektiver for deres egne fremtidige liv, både uddannelses- og jobmæssigt. 

Et dannelsesmæssigt perspektiv

Koblingen mellem fagene og elevernes virkelighed knytter sig tæt til dannelse – forstået som en persons møde med verden igennem fagene med det formål at udvikle: ”selvbestemmelse, frihed, emancipation, autonomi, myndighed, fornuft, selvvirksomhed” (Klafki 2011:32).

I et dannelsesmæssigt perspektiv understøtter den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning derfor, at dine elever skal lære og dannes, så de kan orientere sig i og eksistere i verden som selvbestemmende mennesker, der bidrager til et fælles samfund.

Dannelse handler overordnet om, at skolen ikke kun skal uddanne eleverne til at have særlige færdigheder, men at de skal udvikle mange forskellige evner, og at de i udveksling med verden skal dannes til at blive aktive, demokratiske selvvirksomme borgere – dvs. mennesker, der har evnen til at danne egne holdninger, tage vare på sig selv og fællesskaber og tage aktivt del i et demokratiske samfund med forståelse af og respekt for mangfoldighed.

Dannelsesaspektet kan nogle gange fremstå lidt abstrakt i skolen. Men dannelse i skolen handler lige præcis om, hvordan fagene giver mening for dine elever i deres uddannelse og dannelse til kommende borgere.

Dine elever skal altså både kunne se den praktiske brugsværdi af fagene, og de skal også kunne se den dannelsesmæssige værdi i det, de lærer.

Dannelse peger på, at den faglige læring i skolen og det at være borger i samfundet ikke kan skilles ad – din undervisning i faget finder sted i et konkret samfund med bestemte hverdagspraksisser og samfundsmæssige problemstillinger.

Man kan dermed sige, at der er tale om en dannelsesmæssig dimension i den faglige undervisning, når du forbinder fagene med dine elevers liv og verden uden for skolen.

Inspiration fra Klafki og Dewey

Materialets videngrundlag henter bl.a. inspiration fra den klassisk dannelsesteori, som netop beskriver, hvordan fagene er forbundet med omverden og med elevernes personlige udvikling og myndiggørelse.

Materialet henter især inspiration fra den tyske didaktiker Wolfgang Klafki, som har præget den danske folkeskoletradition gennem en fastholdelse af et klassisk dannelsesbegreb og en kobling mellem faglig læring og dannelse.

Materialet henter også inspiration fra den amerikanske uddannelsesfilosof John Dewey, der bl.a. med sit erfaringsbegreb og eksperimenterende tilgang til læring har haft stor indflydelse på den måde skolen i dag arbejder med erfaringspædagogik og projektarbejde.

Både Klafki og Dewey har dermed haft stor indflydelse på dansk skoleudvikling og tradition, og de udgør en central del af baggrunden for den måde undervisningen allerede i dag forstås og tænkes praksisnært og anvendelsesorienteret.

Videngrundlaget for praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning i et dannelsesmæssigt perspektiv er derudover inspireret af nyere international forskning, der beskæftiger sig med, hvordan man i praksis arbejder med forskellige former for praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning.

Denne forskningslitteratur baserer sig i høj grad på Dewey og på, hvordan skolens faglige læring forbindes med den konkrete omkringliggende virkelighed.

Der er kun i begrænset omfang referencer til det dannelsesbegreb, som vi kender fra Klafki, men der beskrives og henvises til velkendte dannelsestematikker som medborgerskab, kosmopolitisk bevidsthed, personlig udvikling, kritisk tænkning, demokrati, udvikling af autonomi, deltagelsesmuligheder og engagement.

Videngrundlagets forskningslitteratur udfolder en gennemgående argumentation for, at undervisning skal inddrage praksis, skabe sammenhæng mellem fag og omverden og derved realisere forskellige dannelsespotentialer.

Der peges på, at en undervisning, der forbinder fag og omverden i form af ”real world scenarios” er en betydelig motivationsfaktor og en vej til at engagere eleverne samt til at skabe fordybelse, mening og selvstændighed.

Ligeledes peges der på, at den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning udfordres af de mange løsrevne, opsplittede og abstrakte faglige mål, der kan være svære at forbinde til elevernes omverden og dermed nemt afkobler eleverne fra undervisningen. Det svækker også muligheden for at arbejde mere eksperimenterende i og med fagene samt at skabe flere deltagelsesmuligheder i undervisningen.

Seks kendetegn for praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning

På baggrund af det samlede videngrundlag kan vi pege på seks kendetegn ved praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning i et dannelsesperspektiv, der styrker fagenes forbindelse til elevernes omverden.

Disse seks kendetegn er grundlaget for at tilrettelægge praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning, der sigter mod at koble dannelse, fag og elevernes omverden. I materialet omsættes disse kendetegn til syv konkrete didaktiske principper, som du kan bruge, når du skal tilrettelægge din undervisning.