’Borger hjælper borger’. Sådan lyder en af de 15 prototyper, som tre centre i Vejle Kommunes handicapafdeling er ved at teste. Prototypen går ud på at finde nogle steder, hvor centrenes borgere kan hjælpe andre borgere.

- Det kan for eksempel være Ole, der er god til at knappe knapper og lyne lynlåse. Så hvis der en, der ikke er så god til det, kan hun se, hvor hun kan gå hen for at få hjælp til det. Eller det kan være en tavle, hvor beboerne kan se, hvilke andre beboere der kan hente morgenmad hos bageren, forklarer Karen-Marie Skov Sørensen, der er afdelingsleder i Bredballe Bofællesskab.

Prototypen skal vise borgerne, at de kan spørge hinanden om hjælp og ikke altid behøver at spørge en pædagog. Det er samtidig med til at styrke relationerne imellem borgerne.

Fælles for de 15 prototyper er, at de er en del af Vejle Kommunes projekt ’Mester i eget liv’, der skal finde nye veje, så borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer bliver bedre til at ”mestre” opgaver og dagligdagen på egen hånd.

Nye pædagogroller

Når borgerne skal gøre flere ting selv, handler det ikke om, at pædagogerne bliver overflødige. Tværtimod er det ifølge Kinga Bornø, der er pædagog i Bredballe Bofællesskab, en opkvalificering af deres faglighed.

- Hvorfor skal vi lave ting, som borgerne selv kan lave, hvis vi i virkeligheden kan borgere vores ressourcer bedre andre steder? Det handler om, at man giver borgerne mulighed for at udvikle sig. Vi har haft fokus på omsorgen og beskyttelsen. Nu handler det om selvstændighed og ret til selvbestemmelse for borgerne. Borgerne skal være mennesker i deres eget liv med de muligheder, de nu har, siger hun.

Det betyder bl.a., at mindsettet hos pædagogerne skal ændres, så de ser sig selv som facilitatorer frem for omsorgspersoner. 

- Vi skal facilitere nogle muligheder for den enkelte borger. Hvis borgeren f.eks. har en drøm om at kunne støvsuge selv, er det vores opgave at finde en måde, hvor det kan lade sig gøre, forklarer Kinga Bornø.

Pædagoger driver designmetoden

Prototyperne er udviklet af ledere og medarbejdere i de tre centre ved hjælp af designmetoden. Der er blevet uddannet designdrivere, som har drevet udviklingen fremad og sørget for, at prototyperne løbende er blevet testet og tilpasset. Samtidig er Designskolen Kolding koblet på som vejledere.

Ifølge Helle Vigsø, der netop er designdriver og gruppepædagog i Center for Beskyttet Beskæftigelse i Vejle Kommune, handler designmetoden om at se efter muligheder.

”Vi har været ambassadører på vores egne arbejdspladser. Vi har observeret, hvor der er mulighedsrum og fået indsigter i, hvor man kan gøre noget anderledes, og hvor man kan skabe noget nyt. Vi har kigget på, hvad det er for nogle borgere, vi har, og hvad er det for nogle muligheder, de har,” siger hun.

Test, test, test

Kinga Bornø, der også er en af designdriverne er ikke i tvivl om, at designmetoden kan noget særligt. Det skyldes bl.a., at metoden tager udgangspunkt i billedmateriale.

- Vi indsamler hele tiden billeder og oplysninger, som vi grupperer. Normalt går man bare fra problem til løsning. Her kigger vi åbent og finder ud af en hel masse muligheder og justerer undervejs, så vi hele tiden forfiner ideen, forklarer hun.

Kinga Bornø mener faktisk, at designmetoden ligger tæt på den måde, hun normalt arbejder på som pædagog.

- Men den er mere struktureret og giver et bredere udsyn, fordi man bliver tvunget til at se på forskellige muligheder og tvunget til hele tiden at teste. Det er et mere kvalificeret produkt, der kommer ud i den anden ende, siger hun. 

Billedmaterialet betød f.eks., at medarbejderne blev opmærksomme på en borger, der ikke selv kunne åbne sin postkasse. Hun sidder i kørestol og kunne ikke komme hen til den. Nu er postkassen blevet flyttet, så borgeren selv kan tømme den.

- Det er en god historie, men man bliver også lidt flov over, at noget, der er så lige til, ikke er ordnet for længst. Men der kan billedmaterialet bare noget, siger Kinga Bornø.

Fortsætter med designmetoden

Designdriverne ved godt, at det kræver en ekstra indsats, hvis centrene skal holde fast i designmetoden, når projektet ’Mester i eget liv’ er afsluttet. Derfor er der blevet lavet en kasse med Post-Its, tuscher og andre ting, man bruger i designmetoden til hver afdeling, så de kan tage det frem på personalemøder.

- Nu gør vi det på den her måde. Vi sidder ikke bare og taler om det, men har en konkret metode. Jeg håber, at vi kan blive dygtige til at tage kassen frem og bruge metoden. Hvis vi fx skal lave en borgerrejse, er der de her remedier, vi kan tage frem, siger Marie Nissen, der er pædagog på Bofællesskabet Højbo.

Lederne skal gå forrest

Et projekt som ’Mester i eget liv’ kræver ifølge Karen-Marie Skov Sørensen meget af ledelsen, hvis det skal munde ud i nogle konkrete forbedringer for borgerne.

- Det kræver meget organisering og en stram styring af tid og involvering fra ledergruppens side. Ledergruppen skal forpligte sig på, at vi kører et projekt, både i forhold til at afgive ressourcer og tage ejerskab for at få det implementeret, siger hun.

Hun peger i samme ombæring på, at driverne spiller en lige så vigtig rolle. Det er nemlig deres opgave at få alle med på ideen.

- Det var vanskeligt i begyndelsen, fordi mange mente, at det bare var en spareøvelse. Men fokus skal være på, at vi selv er med til at bestemme, og at vi har indflydelse på, hvordan vi kan gøre det bedst muligt, forklarer hun.