År 2021: Der mangler 800 medarbejdere 
og 100 millioner kroner i budgettet i Social- og Sundhedsforvaltningen, hvis udviklingen på ældre-, sundheds- og psykiatriområdet fortsætter som nu. Det er fremtidsscenariet i Køge Kommune – og i rigtig mange andre danske kommuner.

– Hvis ikke vi vil mangle hundredvis af medarbejdere og millioner af kroner, er vi nødt til at gøre tingene på en ny måde og tænke nogle helt nye tanker om hvordan, konstaterer Svend Tabor, der er direktør for Social- og Sundhedsforvaltningen i Køge Kommune.

Læs også: Medarbejdere sendt på kursus i velfærdsledelse

Medarbejdernes ideer gik videre end ledelsens

Her blev ovenstående brændende platform afsæt for processen "Velfærd på nye måder". Flere end 250 medarbejdere fra alle faggrupper i forvaltningen har været på 20 idéworkshops, hvor de har udviklet bud på nye løsninger. Og kommunen fik meget hurtigt innovationsvaluta for pengene: Helt konkret 20 tætskrevne A4-sider med idéer, heraf nogle, der gik endnu videre, end ledelsen selv havde turdet.

Det var f.eks. idéen om at slå social- og sundhedsafdelingen sammen og samle de cirka 100 forvaltningsmedarbejdere under én fælles chef. Det er nu sket. Ud over at få den slags bud på nye løsninger var målet også at skabe en organisationskultur med mod på forandringer.

– Vi er nødt til at skabe et rum til nytænkning og innovation og gøre noget for at ændre kulturen, så medarbejderne bliver mere tolerante over for forandring, forklarer Svend Tabor, der har været kommunal leder siden 1988 og har skrevet bogen "Ledelse af velfærd".

Nye løsninger kræver nye briller

Den demografiske udvikling med flere ældre og færre fremtidige medarbejdere betyder, at det ikke er nok at kigge på løsninger gennem de økonomiske og rationelle briller.

– For 15-20 år siden var det nødvendigt med forandringer. Men nu er det blevet sådan, at alt gøres op i økonomi og benchmarking. Hvis vi skal have et velfungerende velfærdssamfund også fremover, må vi skabe rum til nytænkning og ikke kun tænke i økonomi, siger Svend Tabor, der medgiver, at det er svært i en tid med intenst fokus på at holde budgetterne.

Han fremhæver, at Einstein engang sagde, at enhver intelligent klovn kan gøre ting mere komplekse, men det kræver et geni at gå den anden vej. På samme måde er det med forandringer i det offentlige.

– Ethvert fjols kan lave en dårlig organisationsændring og skabe forandringer og "gang i den". Men det er ikke en løsning at lave organisationsskemaet om, hvis folk 
i øvrigt fortsætter, som de plejer, siger han.

I stedet er der brug for fundamentale ændringer, der er langt større end at skære ned og skære til. Derfor er det nødvendigt at skrue på holdninger og kultur i stedet for at forsøge at ændre organisationen og metoderne. Den tilgang har blandt andet betydet, at samtlige medarbejdere i Køge Kommunes socialpsykiatri har været på kompetenceudvikling i velfærdsledelse.

- Det er dét, der sidder mellem ørerne på folk, der gør forskellen, og dér, vi skal sætte ind, forklarer han.

Grund til at ranke ryggen

Mange af de centrale løsninger ligger med andre ord hos medarbejderne. Og de kan roligt ranke ryggen.

– Der er brug for en selvtillidsreform i kommunerne. Klager og sure læserbreve kan ikke undgås, når vi som i vores forvaltning årligt leverer en lille million ydelser i form af fx hjemmehjælp, pleje og træning, siger han og fortsætter:

– Vi tager hver eneste klage alvorligt og prøver at gøre det bedre. Men vi skal også sætte det lidt i relief i stedet for hu hej at lave en
 ny kontrol, retningslinje eller procedure, når det en sjælden gang går galt. Lad os i stedet være stolte af alt det, der går godt hver eneste dag, og udvikle nye løsninger på baggrund af det, siger han.

Læs flere artikler i nyt magasin fra Fremfærd her