Der er brug for nye innovative løsninger i ældresektoren, for hænderne er få og udfordringerne mange. Det mener man på Randers Social- og Sundhedsskole, der bl.a. uddanner social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.

Her satser man på hverdagsinnovation, eksperimenter og kreativitet som nøglen til at skabe fremtidens velfærdsmedarbejder og løse de svære dilemmaer, sektoren står med.

- Der, hvor man normalt sætter ind, er på stærkere faglighed og velfærdsteknologi, og det er også vigtigt. Men vi går skridtet videre og siger, at de medarbejdere, vi sender ud i praksis, skal have redskaber til at kunne identificere og handle på de udfordringer, de ser i hverdagen, og på den måde gøre en forskel for sig selv og borgeren, siger René Dybdal, der er udviklingschef på Randers Social- og Sundhedsskole.

Valgfag i innovation

Skolen har bl.a. indført et valgfag i innovation på social- og sundhedshjælperuddannelsen, hvor eleverne lærer at opstille hypoteser og arbejde med 'udforskende metoder'.

De får konkrete værktøjer til at spotte og finde løsninger på dagligdags ting. Det kan være at sætte klistremærker på gulvet, så beboere med demens føler større tryghed ved at bevæge sig rundt på plejecentret eller udvikle en ny metode til medicinhåndtering eller sortering af beboernes vasketøj.

- De mennesker, vi uddanner, er dem, der kender borgernes behov og hverdag allerbedst. Derfor giver det god mening, at de kan identificere udfordringer og finde konkrete løsninger og stille spørgsmål som: 'Er det her det mest hensigtsmæssige at gøre?'  siger René Dybdal.

LÆS OGSÅ: Sosu-elever om innovativt arbejde: Det er sjovt og rigtig svært at få nye ideer

Elever lærer at tænke ud af boksen

Lisbet Bossow er ved at uddanne sig til social-og sundhedshjælper og har taget valgfaget ”Fremtidens innovative velfærdsmedarbejder”. Hun mener, at arbejdspladser har brug for medarbejdere, der kan tænke i nye og ’smartere’ arbejdsgange.

- Vi lærer at tænke på en ny måde, hvor vi tænker ud af boksen og udvikler ideer, der har værdi for borgerne. Det er sjovt at forsøge at få nye ideer, men også enormt svært, siger Lisbet Bossow.

Ledelsen stiller krav til medarbejderne

Randers Social- og Sundhedsskole har brugt det seneste år på at blive klogere på, hvordan man kan arbejde med innovation. Undervejs har skolen samarbejdet med sosu-personale fra nærliggende plejecentre.

Sammen har de indkredset, hvad innovative kompetencer er og formuleret en definition af 'fremtidens innovative velfærdsmedarbejder', som også giver mening ude på arbejdspladserne. 

Social- og sundhedsassistent Lizette Helmer fra plejecentret Rosengården i Syddjurs Kommune er én af de medarbejdere, der har været inddraget i det arbejde.

- Det har været kanon spændende og vigtigt at sætte fokus på. For allerede nu bliver der stillet større og støre krav fra ledelsens side, i forhold til hvordan vi som medarbejdere skal kunne komme med løsninger på forskellige udfordringer, siger Lizette Helmer, der til daglig arbejder som vejleder for sosu-eleverne på plejecentret.

Ikke nok at være forandringsparat

Arbejdsgruppen er blevet enige om en definition af fremtidens innovative velfærdsmedarbejder, der fremhæver nysgerrighed, evnen til at spotte uhensigtsmæssigheder, formidlingsevne, handlekraft og ikke mindst samarbejdsvillighed.

En af de ting, der kom frem i diskussionerne, var, at fremtidens velfærdsmedarbejder ikke bare er forandringsparat men også forandringsdrevet. Forskellen på de to ord ligger i, at man som forandringsdrevet selv skaber forandringen og ikke bare passivt tilpasser sig forandringen.

LÆS OGSÅ: Fem spørgsmål om fremtidens innovative velfærdsmedarbejder

Pippi-citater i klasserummet

Det kræver et nyt mindset, og dette nye mindset skal udvikles i klasselokalet, forklarer Gitte Risgaard Sørensen, der underviser på grundforløbet på Randers Social- og Sundhedsskole og har mange unge elever, der kommer direkte fra 9. og 10. klasse.

- Vi har droppet den klassiske undervisning og arbejder mere inddragende. Jeg forsøger at sætte elevernes kreativitet i gang ved at tale med dem om, hvordan de selv kunne tænke sig at arbejde ud fra de mål, vi skal nå, siger hun.

I klasselokalet hænger Pippi-citater som ”Det har jeg aldrig prøvet før, men det klarer jeg helt sikkert”. Det er der en god grund til, forklarer Gitte Risgaard Sørensen.

- Mod er afgørende. Mod til at gå nye veje og turde spørge andre om hjælp og inddrage omverdenen i de løsninger, man udvikler. Det kræver også personligt mod fra underviserens side, for jeg skal have dem til eksamen, og ind imellem kan jeg godt tænke: 'Når vi nu det, vi skal', siger hun.

Mangler mandat til at handle

Også for udviklingschef René Dybdal er det blevet tydeligt undervejs, at innovation handler ligeså meget om mod og faglig stolthed, som det handler om metoder og værktøjer. Det skyldes, at innovation udfordrer eksisterende kulturer og hierarkier, forklarer han.

- De elever, vi sender ud i praksis, er en medarbejdertype, som ofte oplever sig nederst i sundhedssektoren hierarki. Derfor er der ikke kutyme for, at de handler på de ting, de ser. De mangler simpelthen et mandat til at kunne handle, siger han.

Afprøver metode på plejecenter

På Rosengården i Syddjurs Kommune er Lizette Helmer begyndt at anvende innovative metoder, som hun har lært i samarbejdet med Randers Social- og sundhedsskole.

Én metode, hun har afprøvet i kollegagruppen, er Open Space, der handler om at brainstorme på løsningsmuligheder i forhold til et konkret tema og arbejde sig ned i nogle få løsninger.

- Vi lavede en proces, der skulle munde ud i et aktivitetskatalog. Vi havde en god proces, selvom vi ikke kom helt i mål, men der er ingen tvivl om, at det er vejen frem med sådanne processer, for vi er som medarbejdere detektiver i borgernes liv i forsøget på at finde de rigtige løsninger, siger hun.

Nationalt netværk af kommuner og sosu-skoler

For at dele og udvikle tankerne om fremtidens innovative velfærdsmedarbejder har Randers Social- og Sundhedsskole taget initiativ til et nationalt praksisnetværk af sosu-skoler.

Med til disse netværksmøder er også repræsentanter fra kommunerne. Bente Juulsgaard, uddannelseskonsulent i Randers Kommune, er én af dem. Hun håber, at kommunen gennem samarbejdet kan lære at arbejde smartere og tiltrække nye medarbejdere.

- Vi skal løse flere opgaver med færre ressourcer. Vi skal blive bedre til at tænke innovativt, så vi undgår at skulle spare os ud af problemerne. Og vil vi tiltrække nye medarbejdere, skal vi være risikovillige og vise, at vi tør gøre noget andet i morgen, end vi gjorde i går, siger hun.