Kunstig intelligens flytter ind på beskæftigelsesområdet

Kunstig intelligens og machine learning finder vej ind på beskæftigelsesområdet

Medarbejderne på beskæftigelsesområdet i København og Frederiksberg skal til at vænne sig til, at intelligente robotter leverer anbefalinger til konkrete beslutninger til dem. Men det er stadig medarbejderne - og ikke den kunstige intelligens - som træffer afgørelserne, lyder det fra lederne.

Af Bettine Romme Andersen 30/08/2019

Både København og Frederiksberg Kommuner arbejder med software-robotter, som har overtaget manuelt tastearbejde eller indsamling af dokumenter for medarbejderne. Men begge kommuner er også på vej med machine learning og kunstig intelligens-projekter på beskæftigelsesområdet.

Hvad vil det så sige?

Jo, det vil lidt forsimplet sige, at robotten eller computerprogrammet kan se og finde mønstre i store mængder data og komme med anbefalinger til beslutninger eller handlinger.

Både i København og Frederiksberg Kommuner tager projekterne udgangspunkt i, at robotterne skal agere som støtte for medarbejderne i deres arbejde med at vurdere sager eller træffe beslutninger - og ikke at den kunstige intelligens selv skal træffe beslutningen.

Machine learning på aftaler med borgerne

På beskæftigelsesområdet i Københavns Kommune er man ved at udvikle et machine learning-program, som ser på de aftaler, som beskæftigelseskonsulenterne laver med borgerne i jobcenteret. Disse aftaler skal være handlingsorienterede og leve op til en række kriterier.

Maskinen er blevet fodret med 1000 aftaler og har lært, hvilke aftaler der er gode, og hvilke der ikke er. Og så bliver den hele tiden klogere, jo flere aftaler den får ind, fortæller Lise Valentin Bayer, centerchef i Jobcenter København.

- Den er ikke implementeret, og vi ser den til at begynde med som et internt værktøj for ledelsen, så vi kan se på kvaliteten af aftalerne, for vi har et ledelsestilsyn på dem, og da der er så mange aftaler, vil maskinen kunne hjælpe med at tjekke dem, siger Lise Valentin Bayer.

Men på sigt er det tanken, at programmet skal stilles til rådighed for konsulenterne, så de kan bruge det i deres arbejde.

- Når en konsulent sidder og laver en aftale med en borger, så kunne der være et barometer, som går fra rød, gul til grøn, når aftalen lever op til kriterierne, siger hun.

Der skal være plads til fagligheden

Og den type kloge programmer afskrækker ikke beskæftigelseskonsulent Rebekka Sinding i Københavns Kommune i afdelingen for dagpenge.

- Hvis det kan gøre vores arbejde lettere, så er det fint, for det er stadig os mennesker, der har viden og kan gå i dialog med borgerne og skabe en relation, og jeg tror ikke, at man får den type samtale med en computer, så jeg er egentligt ikke så bange for it-systemer, der kan hjælpe os, siger hun.

Læs også: Robotten Asta hjælper jobkonsulenten med at forberede borgersamtalen

Hendes kollega Lene Hork, der er erhvervsvejleder i Jobcenter København, er umiddelbart også positivt indstillet over for et hjælpe-redskab af den slags, men pointerer, at det ikke må gå hen og blive en spændetrøje for deres faglighed.

- Det er fint med en tjekliste til, hvad man som hovedregel skal komme ind på, men bare der også er plads til at tale om noget helt femte, som netop er på spil for borgeren den dag. Man skal give os frihed til, at vi kan folde os ud professionelt og fagligt og stole på, at vi laver nogle gode samtaler, siger Lene Hork.

Kunstig intelligens skal være en støtte

Rebekka Sinding fra Jobcenter København er også positiv indstillet over for kunstig intelligente-programmer, som på baggrund af data kan komme med anbefalinger til hende som konsulent.

- Det er fint, at computeren støtter op og kan komme med forslag, der kan lette vores arbejde og sagsbehandling. Det kan være en fin inspiration, men man skal dog være opmærksom på, at de borgere, vi møder, er meget forskellige. Selv om noget ser ens ud på skærmen, er det ikke sikkert, at borgerens situationer er ens. Der tænker jeg, at vi som mennesker kan noget, som en computer ikke kan, siger hun.

Det handler blandt andet om borgerens fremtoning, væremåde, kropssprog og toneleje, som hun kan vurdere og agere ud fra.

- Det er ofte i dialogen med borgeren, at mulighederne opstår, og det er netop dialogen, der gør os mennesker helt unikke, så derfor er jeg ikke så nervøs for maskinerne, siger Rebekka Sinding.

Kunstig intelligens skal hjælpe med sanktionering

I Frederiksberg Kommune har man 25 software-robotter i alt, hvoraf syv er på social- og beskæftigelsesområdet.

- Det er robotter, der laver tastearbejde, som vi har programmeret dem til, så vi får skabt noget tid til, at medarbejderne kan lave nogle af de ting, som ellers ligger og venter, siger chef for It og Digitalisering i Frederiksberg Kommune Vibeke van der Sprong.

Selv om softwarerobotterne er en del af en effektiviseringsplan, så handler det ifølge It og Digitaliserings-chefen også om at aflaste medarbejderne for manuelle tasteopgaver, som kan føre til led- og skulderskader.

Derudover er Frederiksberg Kommune gået i gang med et kunstig intelligens-projekt inden for sanktionering - altså når en sagsbehandler skal vurdere, om en borger skal sanktioneres, hvis vedkommende eksempelvis ikke er mødt op som aftalt.

- Vi har lavet en algoritme, der baserer sig på historiske data, og den har en træfsikkerhed på 81 procent - forstået på den måde, at algoritmen vurderer det samme som sagsbehandlerne havde vurderet i det historiske materiale i 81 procent af tilfældene, siger Vibeke van der Sprong.

Frederiksberg Kommune vil dog gerne have træfprocenten noget højere op, inden det skal i drift, derfor er de gået med i pilotprojekt 2.0 om sanktionering, hvor flere kommuner vil være med til at lægge data til.

Medarbejderne tager beslutningen - ikke maskinen

Vibeke van der Sprong understreger, at projektet ikke skal munde ud i, at algoritmen - den kunstige intelligens - tager beslutningskompetencen fra medarbejderne, men at det skal ses som støtte til medarbejderne.

- Når det kommer i drift, skal algoritmen ikke træffe beslutningen. Det skal ses som beslutningsstøtte, så den kommer med informationer, som sagsbehandlerne kan bruge til at træffe deres beslutning, siger Vibeke van der Sprong.

Det er stadig vigtigt, at afgørelsen er en faglig og menneskelig beslutning.

- Hvis algoritmen siger, at der skal laves en sanktion på baggrund af a, b og c - for der følger altid begrundelser med - så kan de begrundelser jo efterprøves af sagsbehandleren. Det er vigtigt, at algoritmen udvikles, så der er fuld transparens i beslutningsgrundlaget, siger Vibeke van der Sprong.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Software-robotter

Software-robotter kaldes også RPA (Robotic Process Automation) eller robotics og er computerprogrammer, der udfører en medarbejders repeterbare og manuelle opgaver på tværs af systemer og dokumenter.

Machine learning

Machine learning kan defineres som et computerprogram, der kan lære af data og komme med forudsigelser eller anbefalinger på baggrund af disse data.

Kunstig intelligens

Den store danske definerer kunstig intelligens på følgende måde:

Programmerede maskiner, som efterligner et eller flere aspekter af den menneskelige intelligens som evnen til abstrakt tænkning, analyse, problemløsning, mønstergenkendelse, sprogbeherskelse og -forståelse, fornuftig handling o.l. En skakcomputer er et eksempel herpå.

Lise Valentin Bayer, centerchef
Centerchef Lise Valentin Bayer

- Vi prøver at lave en maskine, der tjekker, om de aftaler, som konsulenterne laver, lever op til de kriterier, som de skal, siger Lise Valentin Bayer.

Software-robotter i Frederiksberg Kommune

På social- og beskæftigelsesområdet er der ved udgangen af juli 2019 syv software-robotter i drift:

  • Særligt dyre enkeltsager: Data fra økonomisystem (cpr, beløb, dato) sammenholdes med borgerens ydelser og matches med data i KMD Aktiv. Slutproduktet er et regneark med alle oplysninger.

  • Rapporter fra økonomisystem: Der dannes et større udtræk, der fordeles på 19 forskellige faner i et regneark som forberedelse til sagsbehandleren.

  • Enkeltydelser: Fordeling af borgernes ansøgninger til det rette team ud fra de vedhæftede metadata.

  • Enkeltydelser, tandplejeteamet: Sagsoprettelse, journalisering og tildeling af sagsbehandler ifm. indkommende meddelelser.

  • Enkeltydelser, kontanthjælpsteamet: Sagsoprettelse, journalisering og tildeling af sagsbehandler ifm. indkommende meddelelser.

  • Undervisningstilbud til ledige: Trækker undervisningstilbud fra website, renser data og uploader dem til infoboards i kommunens Jobcenter.

  • Jobopslag til ledige: Trækker jobopslag fra arbejdsmarkedssystem og udstiller dem på infoboards i arbejdsmarkedsafdelingens lokationer.

Social- og beskæftigelsesområdet har derudover givet udtryk for ønsker om udvikling af yderligere tre konkrete software-robotter:

  • Automatisk journalisering af meddelelser på sager - lægger meddelelser på sager i Fasit.
  • Fordeling af ansøgninger - Pension i Ydelsescenteret - Håndterer ansøgninger og lægger dem på sager og tildeler sagsbehandler.
  • Virksomhedspraktik, Jobcenter - Automatisering af dele af opgaven med tildeling af virksomhedspraktik.