Asmerat, Bayan og Kani er tre af de kvinder, der har deltaget i en særlig sundhedsindsats i Furesø Kommune. Indsatsen hedder 'Sund i Livet' og retter sig mod langtidssyge borgere.

I Furesø Kommune har man valgt at koncentrere indsatsen om kvinder med ikke-vestlig baggrund, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Gennem knap to måneder har kvinderne deltaget i syv sundhedssamtaler med en sygeplejerske - fire individuelle og tre gruppesamtaler.

Gennem samtalerne er kvinderne blevet mere bevidste om fysisk- og mental sundhed, medicinforbrug og egne ressourcer, og resultaterne viser, at samtalerne har mindsket kvindernes risiko for at udvikle langtidssygemeldinger, multisygdom og gjort dem mere parate til beskæftigelse.

- Det er overraskende at se, hvor lidt der egentlig skal til. Det er ikke sådan, at disse kvinder nu står ude i et fuldtidsjob, men samtalerne har gjort en forskel. De har gjort, at kvinderne gerne vil tage ansvar og sige: 'Der skal ske mere i mit liv', siger Flemming Sommer, der er chef for Jobcenter Furesø. 

Frisk luft er godt for depressionen

Kani lider af depression, og for hende har forløbet betydet, at hun har fået det bedre i hverdagen og er rykket tættere på et fremtidigt job.

- Jeg går nu tur i naturen, sover bedre og min kost er mere regelmæssig, og jeg tør nu cykle igen. Jeg kommer ud af min lejlighed, og det er godt for min depression, fortæller Kani.

Det er sygeplejerske og sundhedscoach Rikke Ager, der har gennemført projektet for Furesø Kommune og stået for alle samtaler. Hun har stiftet Fair Health Care og er optaget af at hjælpe den stigende gruppe af livsstilssyge borgere til et sundere liv. Og hjælpen begynder med et respektfuldt og ligeværdigt møde.

- Menneskesynet er afgørende. Jeg har en tro på, at ethvert menneske med lidt hjælp kan bringe sig ud af den situation, de står i. Jeg kan facilitere dem ved at stille spørgsmål, der skærper fokus og motiverer dem til at anvende deres eget potentiale, siger hun. 

Kvinderne blomstrer op

Kiah Mohr er virksomhedskonsulent i Jobcenter Furesø og arbejder med ikke-vestlige kvinder. Hun har fulgt projektet og har overværet én af sundhedssamtalerne. For hende er det fantastisk at se, hvordan kvinder som Kani har fået gnisten tilbage i øjnene.

- Mange kvinder med ikke-vestlig baggrund har livsstilssygdomme med i bagagen og et stort medicinforbrug. Samtalerne har gjort, at de er blomstret op og er begyndt at gøre noget ud af sig selv. En veninde til én af deltagerne sagde: 'Du smiler sådan. Hvad er det, kommunen giver dig?' siger Kiah Mohr.

Gennemgang af medicinforbrug 

I forbindelse med projektet har kvinderne fået viden om kost, rygning, alkohol, motion og søvn, de såkaldte KRAMS-faktorer, og deres betydning for helbredet. Kvinderne har også fået tilbud om at få gennemgået deres medicinforbrug af en klinisk farmaceut, da mange er multisyge og får flere end fem lægemidler. 

Denne brug af flere lægemidler samtidig, også kaldet polyfarmaci, udgør for nogle grupper en væsentlig barriere for beskæftigelsesindsatsen, fordi medicinblandingen kan give alvorlige bivirkninger og have andre negative konsekvenser.

For Kiah Mohr har den farmaceutiske gennemgang af borgernes medicin været interessant, da borgerne har mange sundhedsproblemer, og hun som medarbejder i jobcentret ofte konfronteres med deres medicinforbrug.

- Vi er ikke uddannet til at kigge på medicin eller afholde deciderede sundhedssamtaler, men vi kan lære at have en mere coachende tilgang til borgeren og spørge ind til sundhed. På den måde kan vi skabe en endnu mere tillidsfuld relation til borgeren, siger hun.

Hold op med at give gode råd

Rikke Ager har som sygeplejerske oplevet, hvordan 'systemet' ofte behandler symptomer uden at komme nær årsagen til sygdommen. Derfor har hun udviklet dialogværktøjer og spørgeteknikker, der flytter ansvaret for helbredelsen fra det sundhedsfaglige personale over til borgeren.

Kernen er, at den professionelle er yderst tilbageholden med at give gode råd om livsstilsændringer og i stedet påtager sig rollen som interviewer og coach. 

- Det handler om ejerskab. Ejerskabet og lysten til at gøre noget ved sin egen situation opstår, når borgeren bliver involveret. Sker det, aktiveres kroppens selvhelbredende evne, og symptomerne og behovet for medicin reduceres overraskende hurtigt, forklarer Rikke Ager, der har skrevet fagbogen 'Den helbredende patientsamtale'. 

Sundhedssamtaler styrer uden om 'muren'

På baggrund af erfaringerne med 'Sund i Livet' planlægger jobcenterchef Flemming Sommer et nyt forløb med sundhedssamtaler i Furesø Kommune - denne gang med 20 kvinder fra ikke-vestlige lande, der har været på kontanthjælp i flere år.

Flemming Sommer mener, at samtalerne tilbyder "noget andet" ved ikke at kredse om job og beskæftigelse.

- Det skaber en åbning og en optimisme at snakke om de små skridt i hverdagen, kvinderne selv kan tage for at få det bedre - frem for hele tiden at møde muren og skulle snakke om et job, de måske slet ikke kan se sig selv i på grund af sygdom, siger Flemming Sommer.

For Kiah Mohr, virksomhedskonsulent i Furesø Kommune, er 'Sund i Livet' en anden og mere helhedsorienteret måde at anskue borgeren på.

- Borgerne har mange sundhedsproblemer, men de er ikke deres sygdom. Det skal både borgerne og vi som fagprofessionelle huske på, siger hun.

Mød borgeren uden fordomme

For Rikke Ager er recepten klar: Vil man skabe resultater både i beskæftigelsesindsatsen og i sundhedsvæsenet, må man i langt højere grad inddrage den vigtigste og mest oversete ressource endnu mere - nemlig borgeren selv.

- Det handler om at møde borgeren uden fordomme og sætte overlæggeren så langt ned, så det er umuligt for dem ikke at gøre noget. Ved at sætte en lille smule ind på sundhedskontoen hver dag, opnår man overraskende gode resultater, siger Rikke Ager.

Efteruddannelse i sundhedslederskab

Hun arbejder lige nu på en uddannelse i sundhedslederskab til blandt andet ansatte i kommunerne, så de kan løfte opgaven i eget regi.

- Det er en opkvalificering til medarbejdere, så de får viden om sygdomslære, og hvordan kroppen fungerer, og de får viden om, hvordan de kan føre de her samtaler. Jeg tror på, at den viden skal flytte ind i jobcentrene og i kommunerne generelt, for der kommer flere og flere multisyge, siger Rikke Ager.

Jobcenter Furesø overvejer på sigt at indlede et tværfagligt samarbejde med sundhedspersonale i kommunen for at kunne tilbyde særlige sundhedssamtaler. Lige nu er det dog ikke på tegnebrættet. 

- Et generelt sundhedsperspektiv kan gøre en forskel i beskæftigelsesindsatsen. Det er ikke beskrevet i lovgivningen, men der er vinkler, der hurtig kan give en effekt, siger jobcenterchef Flemming Sommer.