Spørgeskema, observation, interview, fokusgrupper, workshop, photovoice og concept mapping.

Listen over metoder til borgerinddragelse er lang, og med 'borgeren i centrum' gøres der mange forsøg fra det offentliges side på at inddrage borgerne i samskabende processer.

Men som kommune skal man sikre sig, at der er sammenhæng mellem formålet med borgerinddragelse og så den metode, man vælger. Pseudoinddragelse er nemlig værre end ingen inddragelse.

- Hvis formålet er at 'empower' befolkningen, så de i højere grad opnår handle-kompetencer, så skal man også være villig til at afgive beslutningsmagt. Hvis formålet er at videregive information til borgerne på et borgermøde, så skal man ikke give indtryk af, at borgerne får indflydelse på de efterfølgende beslutninger.

Sådan siger Johanne Frøsig Pedersen, der er videnskabelig assistent ved Aalborg Universitet og har brugt det sidste år på at gennemføre et stort systematisk kortlægningsarbejde af den eksisterende videnskabelige litteratur om metoder til borgerinddragelse. 

LÆS OGSÅ: Aalborg bruger forskning om borgerinddragelse til at skabe bedre sundhed

Detektivarbejde at forstå borgerinddragelse

Kataloget er bestilt af Aalborg Kommune, der længe har ønsket sig et metodekatalog over metoder til borgerinddragelse, som de kan lade sig inspirere af i deres brug af borgerinddragelse specifikt rettet imod planlægning, udvikling og implementering af kommunale sundhedsindsatser.

Derfor har Johanne Frøsig Pedersen brugt det meste af et år, dobbelt så lang tid som først planlagt, på at vende og dreje alle de metoder, der findes for at skabe overblik over feltet.

Første del af forskningen bestod i at læse sig ind på borgerinddragelsesfeltet.

- Der er et stort virvar af begreber, der kobler sig op på borgerinddragelse eller samskabelse. Først var det et detektivarbejde at få identificeret de mest dækkende termer, der skulle bruges i litteratursøgningen. Dernæst har jeg gennemført systematiske litteratursøgninger i syv databaser, der indeholder videnskabelig litteratur, forklarer Johanne Frøsig Petersen.

Tre grupper af metoder

På baggrund af sin research har hun i samarbejde med kollegaer udarbejdet et metodekatalog, der skal fungere som et inspirationsmateriale til at træffe kvalificerede valg i forhold til, hvordan man designer en borgerinddragelsesproces.

Metoderne er delt op i tre kategorier i forhold til, hvad formålet med inddragelsen er: Der er metoder til at identificere behov. Der er metoder baseret på dialog, og endelig er der pakkeforløb med kombinerede metoder, der kombinerer brugen af forskellige metoder. 

- Selvom der er utrolig mange forskellige metoder, er vi tilbøjelige til at bruge de metoder, vi kender bedst. Det kan være, at vi afholder workshops, uden at det nødvendigvis er den bedst egnede metode til lige præcis det givne formål, siger Johanne Frøsig Pedersen.

Formålet bestemmer metoden

Ifølge Johanne Frøsig Pedersen er den vigtigste overvejelse, inden man går i gang med en inddragelsesproces at gøre sig klart, hvorfor man vil inddrage borgerne.

- Borgerinddragelse kan foregå på mange niveauer. Det handler om, hvor villig man er som kommunal myndighed eller projektleder til at afgive beslutningsmagt. Forskellige metoder afføder forskellige grader af indflydelse på beslutningsprocesser, siger hun.

Fra information til empowerment

Metoderne går fra at informere og konsultere og videre til at involvere, samarbejde og empower borgerne. Når målet er empowerment, vil borgernes medbestemmelse og indflydelse oftest være stor, og processen vil være karakteriseret ved, at der arbejdes ud fra et bottom-up-perspektiv.

- Aktørerne har forskellige roller alt afhængig af, i hvor i spektret for niveauer for indflydelse man befinder sig. Hvis sigtet med borgerinddragelsen er empowerment af borgerne, jo mere aktiv en rolle får borgerne, og des mindre aktiv rolle får den kommunale sundhedsmyndighed, siger Johanne Frøsig Pedersen.

Ifølge Johanne Frøsig Pedersen er der ikke noget i vejen med at afholde et borgermøde og informere borgere om, hvad man i kommunen har tænkt sig at gøre.

- Det problematiske er, hvis borgerne får indtryk af, at de kan få indflydelse på nogle beslutninger og så ikke får det. I metodekataloget argumenterer vi for, at man må være tro mod det mål, man har med borgerinddragelsen, siger hun. 

Borgerinddragelse har effekt

Johanne Frøsig Pedersen understreger, at kommuner først og fremmest skal inddrage borgerne, fordi det har en effekt. Borgerinddragelse forbedrer den enkelte borgers helbredstilstand og skaber bedre sundhedsindsatser, der er tilpasset målgruppen.

- Samtidig viser litteraturen, at borgerinddragelse øger adgangen til den kommunale indsats for sårbare grupper og styrker mere bløde værdier, som at borgerne får stærkere relationelle tilhørsforhold til andre, og at de oplever at blive hørt og får en stemme i beslutningsprocesser, siger hun.

Pas på de negative utilsigtede konsekvenser

Noget af det, der spiller den allerstørste rolle for, om borgerinddragelse lykkes og opleves legitimt, er, at processen opleves fair og faciliteres på en professionel og nænsom måde, så alle oplever at få taletid, og at deres ord bliver tillagt værdi.

- Vi skal være utrolig opmærksomme på de negative utilsigtede konsekvenser, der kan være ved borgerinddragelse, hvis man ikke gør det systematisk og velovervejet. Borgeren kan miste tilliden til det kommunale system, og hvis de mister den tillid, kan vi risikere, at de ikke benytter de sig af de sundhedsindsatser, vi tilbyder, siger Johanne Frøsig Pedersen, der håber, at metodekataloget kommer bredt ud, så mange kommuner kan få glæde af det.

- Jeg tror, at meget af det, der er brug for i kommunalt regi, er refleksion over, hvordan man konkret gør borgerinddragelse og input i form af et katalog over metoder, der kan være med til at kvalificere de beslutninger, der bliver truffet.

Hvis der er én ting, du kan være med til at påvirke kommunerne til at gøre anderledes i fremtiden, hvad er det så?

- Det skal være, at kommunerne sikrer sig, at der er sammenhæng mellem formålet med borgerinddragelse og så den metode, de vælger. Man skal være meget bevidst om, hvad man ønsker med borgerinddragelsen. Det skal der være enighed om, fordi det formål har stor betydning for resten af forløbet, siger Johanne Frøsig Pedersen.