Aalborg Kommune satser på borgerinddragelse, ikke mindst når det gælder sundhedsfremmende indsatser.

Men borgerinddragelse er et vidt begreb. Der er et utal af forskellige metoder hertil. Og hvordan finder man ud af, hvilke metoder, man skal anvende, og hvilken betydning formålet med inddragelsen har for valget af metoden?    

Følgeforskning styrker lokale projekter

For at kvalificere arbejdet med borgerinddragelse har kommunen etableret et tæt samarbejde med Aalborg Universitet, der udover at have leveret et forskningsbaseret katalog over metoder til borgerinddragelse også bidrager med viden og sparring til projektledere i kommunen.  

Dette samarbejde nyder Kristina Thitgaard Poulsen godt af. Hun er projektleder på 'Børneliv i sund balance' - et femårigt projekt i Aalborg Kommune, der gennem borgerinddragelse skal sikre, at alle børn får et aktivt og sundt liv og indgår i sociale fællesskaber. 

For at få den bedst mulige viden og sparring omkring borgerinddragelse mødes hun hver anden uge med videnskabelig assistent fra Aalborg Universitet Johanne Frøsig Pedersen, der har udarbejdet metodekataloget, samt to andre projektledere i Aalborg Kommune, der ligeledes er i gang med projekter omkring borgerinddragelse.

- Johanne er en stor ressource for os. Projektet "Børneliv i sund balance", som jeg er ansat på de næste fem år, er afhængig af, at vi får skabt engagement i lokalområderne og via lokale samarbejder får udviklet aktiviteter, siger projektleder Kristina Thitgaard Poulsen.

Forsker opretholder læringsrum

Johanne Frøsig Pedersens rolle som forsker er at skabe og opretholde et læringsrum, hvor man kan udveksle erfaringer og bygge bro mellem forskning og praksiserfaringer.

- Projektlederne kommer med de praksisrettede erfaringer, og jeg kommer med det mere evidensbaserede og videnskabelige perspektiv. Det giver nogle helt vildt spændende snakke, og der opstår en synergieffekt ved at have de her drøftelser på tværs af tre projekter, siger Johanne Frøsig Pedersen.

LÆS OGSÅ: Forsker i borgerinddragelse: Vi skal vide, hvad vi vil med borgerne

Medarbejdere klædes på til inddragelse

De tre projekter handler alle om indsatser på det sundhedsfremmende område. Projekt "Børneliv i sund balance" ser på, hvordan kommunale aktører, foreninger, erhvervsliv, børn, forældre og andre lokale aktører kan fremme børns muligheder for leg og bevægelse sammen, sund mad og drikke sammen samt oplevelser og nærhed sammen.

I første omgang gælder inddragelsen dog ikke borgerne men derimod medarbejdere fra sundhedsplejen, daginstitutioner og skoler, der er med til at forme indholdet i ”Børneliv i sund balance” indenfor hvert fagområde for derefter at inddrage børn og forældre.

- Sammen udvikler vi mål og rammer, fx at alle børn skal bevæge sig hver dag. Jeg er også ude og observere på skoler for at forstå de rammer, lærere og skolepædagoger arbejder under og få en snak om, hvordan man bedst får børnenes mening i spil, siger projektleder på "Børneliv i sund balance" Kristina Thitgaard Poulsen, der er uddannet sociolog og kender en del til borgerinddragelse.

Men ét er at kende metoderne. Noget andet er at bruge dem i en travl hverdag.

- Når 'toget' kører, er der ting, der bliver overset. Her er det afgørende at have en følgeforskningsgruppe og en forsker, der hele tiden minder os om: 'Hvad er formålet med borgerinddragelsen?' Vi skal ikke bare inddrage for at inddrage, siger hun.

Alle voksne i et lokalsamfund har ansvar

Det andet projekt 'Fælles om ungelivet' handler om, hvordan kommuner, lokalsamfund og forældre i fællesskab kan skabe sunde fællesskaber blandt unge med fokus på tydelige voksne, øget forældreengagement og lokal involvering af bl.a. idrætsforeninger og erhvervsliv. 

Endelig er "Fælles om aktivt og sundt lokalområde" målrettet voksne borgere i udvalgte geografiske lokalområder i kommunen. Her er målet at understøtte borgernes sundhedsvaner og sundhed ved at flytte kommunale sundhedstilbud og indsatser tættere på borgerne bl.a. gennem et samarbejde med kulturområdet og aftenskoler.

Som projektleder på "Børneliv i sund balance" er Kristina Thitgaard Poulsen glad for møderne med forsker Johanne Frøsig Pedersen.

- Jeg er blevet meget mere opmærksom på at inddrage børnene. Det er dem, det i sidste ende handler om, men også at flytte fokus fra, at det er det enkelte barn og den enkelte familie, der er ansvarlig for barnets sundhed og over til, at det er alle voksne omkring barnet både familien, sundhedsplejen, personalet i skoler og daginstitutioner, folk i foreninger, ja selv den lokale købmand, siger hun. 

Forskningschef: Alle indsatser baseres på viden

Det er forskningschef i Aalborg Kommune, Tine Curtis, der i sin tid indgik samarbejde med Aalborg Universitet om kataloget over metoder til borgerinddragelse. Det gjorde hun, fordi forskningsbaseret viden er en integreret del af måden at drive kommune på.

- Aalborg Kommune bruger meget energi og ressourcer på at styrke samarbejdet med forskningen. Det gør vi, fordi vi gerne vil basere vores indsatser på den bedst mulige viden, siger Tine Curtis, der tror på, at de tre igangværende projekter bliver endnu bedre gennem det tætte forskning-praksis-samarbejde.

- I disse tre projekter arbejder vi på en lidt anden måde, end vi normalt gør. Der har naturligvis tidligere været indsatser med borgerinddragelse, men i disse projekter tager vi udgangspunkt i lokalområdet og det lokale engagement. Og her har vi brug for viden til, hvordan vi sætter alle aktører i spil på den bedste måde, siger hun.

Hun understreger at metodekataloget ikke er 'rocket science', men at det giver et fælles sprog og en systematik i arbejdet.

- Især i starten af et projekt er det afgørende at få sparring og blive stillet de 'frække' spørgsmål om, hvorfor vi gør som vi gør. Især hvis der skal anvendes nye metoder. Det er super fantastisk, at der skabes dette rum mellem forskning og praksis, siger hun.