vordingborg

Antropologistuderende bringer viden om borgerne ind i det kommunale maskinrum

Vordingborg Kommune har indledt et samarbejde med Institut for Antropologi på Københavns Universitet. De studerende får lov at bruge kommunen som laboratorium. Kommunen får til gengæld viden og analyser.

Af Irene Aya Schou 09/03/2018

Antropologien anvendes i stigende grad i en kommunal kontekst til at forstå de mange problemstillinger i kommunerne. Men hvordan kan en kommune konkret anvende de antropologiske metoder? Og hvad indebærer et systematisk samarbejde med en forskningsinstitution?

Det ved Dorrit Guttman, der er sundhedschef i Vordingborg Kommune.

Hun er tovholder på et samarbejde, som kommunen har indgået med Institut for Antropologi på Københavns Universitet – et samarbejde, hvor unge antropologistuderende skal undersøge forskellige temaer og problemstillinger i den sydsjællandske kommune med godt 46.000 indbyggere.  

- Som kommune har vi brug for antropologiske analyser for at få mere viden og få kvalificeret vores antagelser om, hvad der er godt for borgerne. På den anden side, har de studerende brug for at få virkelighedskvalificeret deres projekter. Som kommune er vi et laboratorium, et eldorado af antropologiske temaer, siger hun.

Samarbejdet indebærer bl.a., at kommunen skal hjælpe de studerende med kontakter i lokalområdet, give dem en kontorplads, hvis de har brug for det og køre dem lidt rundt i kommunen.

- Dermed får vi også mulighed for at vise de unge, at Vordingborg er en skøn kommune, hvor man godt kan søge en akademikerstilling, siger hun.  

Kompromisser på begge sider

For Dorrit Guttman, der selv er uddannet antropolog, er potentialet for et samarbejde mellem kommune og forskerverden enormt. Men det kræver kompromisser på begge sider og en klar forventningsafstemning – for de to verdener er meget forskellige.

- Kommunerne skal acceptere, at rapporter og analyser kan være længe undervejs og basere sig på kvalitative data med få borgere, mens forskningsverdenen omvendt skal være indstillet på at levere resultater og anbefalinger, der taler direkte til beslutningstagere og ikke kun omtale kompleksitet og en masse paradokser, siger hun.

Kan de to parter finde fælles forslag, er vejen til gengæld banet for noget, som kommunerne i høj grad har brug for nemlig borgerrettede undersøgelser af, om det kommunen tilbyder borgerne, rent faktisk også er det, de selv synes, de har behov for.

- Det er vi nødt til at interessere os for, ikke mindst fordi vi de kommende år skal servicere mange flere ældre og mange flere syge for de samme penge, siger sundhedschefen.  

Vidensbaseret Vordingborg

Samarbejdet mellem Vordingborg Kommune og Institut for Antropologi på Københavns Universitet startede så småt tilbage til 2016 under overskriften ”Vidensbaseret Vordingborg”.

Dengang blev hver forvaltning bedt om at komme med bud på, hvilke problemstillinger de godt kunne tænke sig, at de antropologistuderende kom ned og var med til at løse.

Blandt de ideer, der blev taget fat på, var to projekter på skoleområdet, hvor studerende undersøgte, hvorfor Vordingborg Kommune har en stor andel af unge, der ikke bliver erklæret uddannelsesparate – og hvad der kan gøres ved det.

De antropologistuderende har bl.a. set nærmere på, hvordan de unge og deres forældre oplever skolen og UU-vejledningen og meldt deres observationer tilbage til en chefgruppe i kommunen.

Samskabelse er hot

Næste store projekt bliver at undersøge en række temaer og cases under overskriften frivillighed og samskabelse. Blandt andet skal 23 studerende se på, hvad der driver de frivillige, og hvilke udfordringer, der er i samarbejdet mellem kommune og civilsamfund.

- Frivillighed og samskabelse er hot lige nu i kommunerne. Vi ønsker at få belyst de praksisser, der er derude. Det er et komplekst område, og der er mange grænseflader og spændinger mellem det frivillige og det kommunale, siger Dorrit Guttman.

Hun mener, at der generelt er brug for flere antropologiske analyser i kommunerne, fordi det kvalificerer ledere og medarbejderes viden og antagelser om, hvad der er godt for borgeren.

- Den forstyrrelse, de antropologistuderende laver i kommunen, er ekstrem sund. De kan stille nogle andre spørgsmål og se på den kommunale forvaltning med nye øjne. Det er en kæmpe gave. Vi kan kun blive klogere, siger hun.

Billederne er fra en arbejdsdag i marts 2018, hvor 23 studerende fra Antropologisk Institut, Københavns Universitet, besøgte Vordingborg Kommune. Fotograf: Torsten Sølund.

Antropologien i en kommunal kontekst

SERIE PÅ VPT:

Antropologien anvendes i stigende grad i en kommunal kontekst til at forstå de mange komplekse problemstillinger i kommunerne, både i forhold til borgere, pårørende og personale, men også i samspil med beslutningstagere, der ønsker reel indsigt i de måder, borgere, pårørende og medarbejdere forstår og oplever verden, hverdagen og de mange tiltag, der skal implementeres. I denne serie går vi tæt på, hvad antropologien kan bidrage med i en kommunal kontekst.

Om Dorrit Guttman
  • sundhedschef i Vordingborg Kommune
  • udddannet jordemoder, 1993, og har bl.a. arbejdet på Næstved Sygehus
  • uddannet antropolog fra Københavns Universitet (2003) med speciale i medicinsk antropologi
  • har en master i Puclic Governance fra CBS, 2015