Rene Dybdal

Fem spørgsmål om fremtidens innovative velfærdsmedarbejder

Hvorfor skal en social-og sundhedshjælper være innovativ? Hvilke konkrete værktøjer får eleverne? Hvad betyder faglig stolthed og hierarkier på arbejdspladsen? Udviklingschef René Dybdal giver svarene.

Af Irene Aya Schou 26/11/2019

Randers Social- og Sundhedsskole arbejder på at uddanne fremtidens innovative velfærdsmedarbejder. Udviklingsdirektør René Dybdal uddyber her, hvilke tanker der ligger bag, og hvor langt skolen er nået. 

Hvorfor skal en social- og sundhedshjælper være innovativ?

Ældresektoren står over for store udfordringer. Der mangler hænder, og økonomien strammer til. Vi har brug for nye løsninger. Der, hvor man normalt sætter ind, er på stærkere grundfaglighed og velfærdsteknologi, og det er også vigtigt. Men vi har valgt at gå skridtet videre ved at sige, at de medarbejdere, vi sender ud i praksis, skal have redskaber til at kunne identificere og handle på de udfordringer, de ser i hverdagen, og på den måde gøre en forskel for sig selv og borgeren. En sosu-hjælper skal ikke ud at være proceskonsulent, men de skal have viden om innovation og være trænet i at stille kritiske spørgsmål. Kernefagligheden er essentiel, men hvis de har et endnu bredere ’mindset’ i forhold til, hvad opgaveløsningen er, kan det gavne både dem og borgerne.

LÆS OGSÅ: Fremtidens velfærdsmedarbejder kan undre sig, eksperimentere og finde nye løsninger

Hvordan ser I på innovation?

Innovation er ikke et fluffy begreb men et helt konkret redskab til at kunne spotte og finde løsninger på dagligdags ting. Hvordan kan man være undrende og spørgende i forhold til den hverdag, borgeren har, med henblik på at kunne gøre det bedre og skabe mere kvalitet for den enkelte. Sammen med praksis har vi udviklet en definition af den innovative velfærdsmedarbejder. Definitionen går ikke så meget på, at man skal være enorm kreativ. Den går mere på, hvilke andre kompetencer man skal have for at kunne være innovativ. Det handler om at have sans for samarbejde, gode kommunikationsevner og handlemod.

Hvilke konkrete værktøjer giver I eleverne?

Vi har eksperimenteret med forskellige redskaber det seneste års tid, og vi kan både se og høre på vores elever, at de synes, det er utrolig spændende at arbejde med innovative metoder. Det er metoder til at undre sig og til at stille de helt centrale hvem-, hvad- og hvor-spørgsmål i forhold til at finde de bedste løsninger: Er det her det mest hensigtsmæssige at gøre? Det handler også om at tænke i bredere løsningsforslag og sige: 'Det er ikke kun mig som monofaglig medarbejder, der skal løse den her opgave. Det er noget, der involverer flere.' Derfor skal man have modet til at tage fat i andre fagligheder, og man skal have de kommunikative evner til at kunne beskrive det problem, man ser. 

LÆS OGSÅ: Sosu-elever om innovativt arbejde: Det er sjovt og rigtig svært at få nye ideer

I arbejder med at styrke elevernes faglig stolthed - hvorfor det?

Innovative metoder er én ting, men det er ikke nok. Det handler også om at arbejde med et selvbillede og en arbejdspladskultur. Hvordan oplever man sig som sosu-hjælper eller sosu-assistent derude i forhold til det øvrige personale? Hvad har man bemyndigelse til, og hvad er kulturen omkring at arbejde innovativt? Her må man bare sige, at vi har med en medarbejdergruppe at gøre for hvem, der ikke er kultur for og plads til, at man vifter for meget med armene. Dels er der ikke tid til det, dels er sundhedssektoren meget hierarkisk opbygget, hvilket betyder, at dem med flest stjerner på skulderen sætter rammerne. 

Hvor langt er I nået?

Vi er stadig meget tidlig i processen i forhold til at arbejde med innovation. Vi skal først nu til virkelig at få det implementeret i uddannelserne. Vi har været meget optaget af at involvere praksis også på medarbejderniveau, for hvis praksis ikke kan se sig selv i det, vi sætter i gang, så er det lige meget. Derfor har vi brugt ét år sammen med praksis på at definere, hvad innovation er, og hvad man skal kunne som innovativ medarbejder. Samtidig har vi taget initiativ til at skabe et nationalt praksisnetværk af sosu-skoler, hvor vi inspirerer hinanden, og hvor hver skole tager en praksispartner med fx en kommunal leder eller udviklingskonsulent. Vi har lavet de valgfag, der skal være i forhold til innovation, på skolen. Nu arbejder vi på 'at tone uddannelserne' og integrere innovative kompetencer som mod, kommunikation, faglig stolthed og evne til samarbejde i alle fag. 

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Kort om René Dybdal:
  • Udviklingschef på Randers Social- og Sundhedsskole.
  • Ph.d. i religionssociologi fra Aarhus Universitet, hvor han bl.a. har forsket i samtidsreligion og de samfundstendenser, der præger moderne vestlige trosforhold.
  • Har tidligere været ansat på VIA Universitet College som bl.a. centerleder for VIA Sundheds- og Velfærdsteknologi.