samskabelse

Medarbejdere skal klædes på til samskabelse

Medarbejdere mangler viden om, hvordan man samarbejder med civile aktører, mener to ud af tre fagchefer. Samtidig prioriteres kompetenceudvikling ikke særligt højt, viser en rapport om samskabelse.

Af Irene Aya Schou 04/10/2016

Hvis samskabelse skal lykkes som andet og mere end en styret proces, hvor man som kommune "bestiller" frivillige til at komme og løse konkrete opgaver, skal fagmedarbejderne lære at netværke. Og de skal lære værdien af samskabelse.

Sådan siger Helle Hygum Espersen, der er seniorprojektleder i KORA. Hun har kigget nærmere på det efterhånden meget brugte begreb, samskabelse, i en ny undersøgelse foretaget i samarbejde med Center for Idræt, Sundhed og Civilsamfund på SDU. 

Drift fremfor demokrati

Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt fag- og forvaltningschefer i landets 98 kommuner og giver det første systematiske indblik i omfanget og karakteren af de samarbejder, kommunerne indgår med civile aktører.

- Undersøgelsen viser, at fire ud af fem kommuner har haft et stigende fokus på at samarbejde med civilsamfundet inden for det seneste år, og at samarbejdet ikke er drevet af et ønske om at spare penge. Kommunerne ønsker derimod at styrke det lokale demokrati og skabe bedre service, siger Helle Hygum Espersen.

Endelig viser undersøgelsen en tydelig tendens til, at der samarbejdes om konkrete opgaver i driften fremfor politikudvikling, planlægning og prioritering.

- Her kan man godt diskutere, hvor meget demokratisk værdi, der er i samarbejdet med civile aktører, når det primært handler om konkret opgaveløsning, siger Helle Hygum Espersen.

Mangler fornødne viden

Paradokset omkring lokalt demokrati versus daglig drift er bare ét blandt flere. Også på kompetenceområdet er der et paradoks.

Således angiver to ud af tre fagchefer, at deres medarbejdere mangler den fornødne viden om, hvilke mulige civile aktører, man kan samarbejde med - ligesom et flertal af chefer ser det som en barriere for samskabelse, at samarbejdet med civile aktører ikke er en del af de kommunale medarbejderes faglighed.

Alligevel angiver ni ud af ti chefer, at de sjældent eller slet ikke understøtter samarbejdet med civile aktører gennem fælles uddannelse og kursus for medarbejdere og civile aktører.

- Cheferne oplever, at der er en kompetenceudfordring. Samtidig er det ikke kompetenceudvikling, de satser på. Det kan man godt undre sig over. Men måske skyldes det, at ingen helt præcis ved, hvad det er for kompetencer, disse medarbejdere skal tilegne sig, siger Helle Hygum Espersen.

Fagligheden er udfordret

Samskabelse med civile aktører forudsætter ifølge KORA-forskeren helt andre kompetencer end det traditionelle arbejde på kontoret, på plejecentret eller i borgerens hjem. De frivillige kommer ikke af sig selv. Man opererer i et magtfrit rum, skal i dialog med lokale netværk og vide, hvilke mulige aktører der er.

- Det udfordrer fagligheden, for hvordan bruger man sin faglighed sammen med mennesker, der ikke har en faglighed? Du skal som medarbejder ikke holde op med at være faglig. Du skal tværtimod hvile endnu mere i din faglighed, så du ikke føler dig truet, siger Helle Hygum Espersen.

Hun mener, at professionshøjskoler og andre uddannelsesinstitutioner skal mere på banen og hjælpe med at skabe viden om fremtidens kompetencebehov.

- Først og fremmest skal vi blive klarere i spyttet omkring, hvad der skaber værdi. Nu ved vi, hvad kommunerne vil. De vil demokrati og bedre service. Næste spørgsmål bliver: Hvad er det i organiseringen af det konkrete samarbejde, der gør, at vi får skabt den værdi?

Her er der ifølge Helle Hygum Espersen brug for nogle processer i kommunerne, hvor man internt diskuterer, hvorfor samskabelse giver mening. Men der er også brug for, at almindelige medarbejdere kommer ud af huset og i dialog med de civile aktører, siger hun.

Medarbejdere fanget i krydspres

Ifølge Helle Hygum Espersen er kommunale medarbejderne i disse år fanget i et krydspres mellem to paradigmer nemlig New Public Management og samskabelse.

- De to styringsparadigmer konflikter med hinanden og gør det vanskeligt for frontmedarbejderen at navigere. På den ene side skal medarbejderne levere en række bestemte resultater ud fra den klassiske bestiller, udfører og modtager-model. På den anden side bliver de bedt om at samarbejde med civile aktører.

- Det pres betyder, at man som medarbejder let kommer til at vælge den mest pragmatiske løsning og ringe efter frivillige til at løse en konkret opgave, siger Helle Hygum Espersen.

New Public Management-tankegangen smitter også af på cheferne. I hvert fald handler den største barriere for samskabelse ifølge undersøgelsen om manglende redskaber til at styre og evaluere processerne.

- Cheferne er ikke i tvivl om, at der er en værdi af samskabelse, men de har svært ved at dokumentere den, evaluere den og lære af den, siger Helle Hygum Espersen.

Kommunen som demokratisk facilitator

Den barriere forstår forskeren godt, for det er langt vanskeligere at måle resultatet af en proces, der har ”ligeværdigt samarbejde” og demokrati som mål fremfor en proces, der f.eks. skal sikre flere hænder til de lokale børnehaver.

Her har kommunen en ny rolle som demokratisk facilitator.

- Som demokratisk facilitator skal man tænke: Hvilke interessenter har noget på spil her? Hvem skal vi inddrage? Så de ikke kun vælger samarbejdspartnerne ud fra et eget nytte/opgaveløsningsperspektiv, siger hun.

Samskabelse har med andre ord en værdi i sig selv, som de kommunale medarbejdere og ledere sammen skal opdage – men også en værdi, som der skal forskes meget mere i, mener Helle Hygum Espersen.

- Viden vil understøtte kompetenceudviklingen. Vi skal vide mere om, hvordan man griber det an for at skabe værdi for borgeren, og hvad det kræver af kommunen og medarbejderne, siger hun.

Om rapporten: Kommunernes samarbejde med civile aktører

Det viser rapporten:

  • Kommuner har et stigende fokus på samarbejde med civile aktører og frivillige, og samarbejdet er ikke drevet af et ønske om at spare penge.
  • Kommunerne ønsker derimod at styrke det lokale demokrati og skabe bedre service.
  • Kun hver 20. fagchef vurderer, at kommunernes samarbejde med civilsamfundet er begrundet i et ønske om at spare penge eller være mere omkostningseffektive.
  • Undersøgelsen viser også, at kommunerne har et omfattende og bredt samarbejde med civile aktører, og at samarbejdet er blevet en integreret del af den kommunale forvaltning.
  • De fleste kommuner har en formel politik eller strategi på området, og mange af samarbejdsprojekterne går på tværs af forvaltningsområder.
  • Der samarbejdes om næsten alt, dog særligt sundhed, integration og sociale problemstillinger. Samtidig er der en tydelig tendens til, at der samarbejdes om konkrete opgaver i driften fremfor politikudvikling, planlægning og prioritering.
  • Den største barrire  for samskabelse handler ifølge undersøgelsen om manglende redskaber til at styre og evaluere processerne.
  • En anden barriere er uklare juridiske rammer for rækkevidden af det offentlige myndighedsansvar i samarbejdet. Med andre ord en utryghed hos medarbejderne i forhold til: Hvem har ansvaret?
  • Til gengæld er borgerne ikke utrygge ved, at inddragelse af frivillige betyder, at de ikke får den støtte og omsorg fra professionelle, som de har behov for.

Sådan gjorde forskerne:

  • Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 838 fag- og forvaltningschefer i landets 98 kommuner, som KORA har foretaget i samarbejde med Center for Idræt, Sundhed og Civilsamfund på SDU.
  • Undersøgelsen er foretaget af seniorprojektleder i KORA, Helle Hygum Espersen i samarbejde med professor Bjarne Ibsen fra SDU.
  • Spørgeskemaet til fag- og forvaltningscheferne blev uddelt i oktober 2015. 53 procent af cheferne har svaret, og svarene fordeler sig jævnt på kommunetype, geografi og fagområde.
Download rapport om samskabelse