Anbefalinger til praksisnær undervisning

Otte anbefalinger: Sådan styrkes undervisningen

Det kræver både politisk og ledelsesmæssig opbakning og rammesætning, hvis skolerne og lærerne skal styrke den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning.

Af Fremfærd 10/01/2020

Den væsentligste enkeltstående og tværgående anbefaling, som videngrundlaget peger på, er, at det er vigtigt, at der i kommunen politisk sættes en skoledagsorden med et fælles skolesyn, der tydeligt og klart præsenterer, hvad kommunen vil, hvad der er opbakning til, og hvad man prioriterer.

Vil man have en skole, der er vendt mod omverdenen? Vil man have en skole, hvor elevernes livsperspektiver er i centrum? Vil man have en skole med eksperimenterende undervisning? Vil man have en skole med stor grad af medbestemmelse fra eleverne?

Vi ved, at når en kommune eller en skole for alvor beslutter sig for at ville noget, så sker det også.

Mange kommuner og skoler har haft stort held med at skabe fælles fokus på fx sundhed som noget, der går på tværs af forskellige indsatser og griber ind i hele skolens organisering. På samme måde er det vigtigt, at man i den enkelte kommune vælger og sætter fokus på, at det er et fælles projekt, når skolerne skal arbejde med at gøre undervisningen praksisnær og anvendelsesorienteret.

Det betyder også, at man i den enkelte kommune skal beslutte sig for, hvad det betyder i forhold til skolens nærmiljø, organisering og indretning.

Hvordan kan det integreres og understøttes fx i forhold til åben skole og understøttende undervisning, og hvilken rolle skal det spille i samarbejdet mellem lærere og pædagoger og i samarbejde med forældre. Ikke mindst hvilken prioritering og vægtning skal dette fælles projekt omkring praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning have i forhold til andre skolepolitiske dagsordner?

Ud over denne væsentlige og tværgående anbefaling peger materialet på yderligere otte anbefalinger, der kan styrke den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning i et dannelsesmæssigt perspektiv.

De otte anbefalinger:

Den første anbefaling handler om at sætte en politisk og ledelsesmæssig dagsorden, der har fokus på, at den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning i et dannelsesmæssigt perspektiv er:

  • en integreret del af fagenes almindelige undervisning
  • tæt forbundet med øget elevinddragelse og elevindflydelse i undervisningen
  • knyttet til øget inddragelse af omverden i undervisningen og
  • forbundet med en oversættelse af tekniske løsrevne faglige mål til en sammenhængende virkelighedsnær faglighed.

Denne politiske og ledelsesmæssige dagsorden hænger sammen med to centrale elementer:

1) at der ligger et børnesyn og en pædagogisk tilgang bag, der peger på, at børnene skal opleve skolen som et sted, hvor de bliver set, hørt og hvor de kan lære og udvikle sig samtidigt og som to sider af samme sag - både fagligt, personligt og socialt.

Det vil sige, at den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning i et dannelsesmæssigt perspektiv knytter sig til et fornyet fokus på skolens dannelsesopgave, som består i udviklingen af selvbestemmende og selvvirksomme borgere, der kan deltage aktivt i et demokratisk samfund, og at der er et fornyet fokus på, at denne dannelsesdagsorden er en uløselige del af den faglige undervisning.

2) at praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning ikke bare er ”noget vi leger”, når skolen skal motivere eleverne. Der skal skabes en forståelse for, at den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning ikke står i modsætning til traditionel undervisning, men i stedet åbner for flere måder, hvorpå eleverne kan lære det faglige indhold og samtidig skaber en tydelig kobling mellem fagene og elevernes dannelse.

Den anden anbefaling handler om, at der skabes ro og tid til at udvikle den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning, og dermed giver skolerne og lærerne mulighed for at udfolde og integrere denne dagsorden.

Udvikling af den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning er mere krævende, end den kan lyde. Det er nemt og effektivt at undervise lærerstyret i fagene ud fra enkeltstående faglige mål og uden inddragelse af omverden og eleverne. Det er langt vanskeligere at oversætte mange opdelte og teknisk faglige mål til praksisnære og anvendelsesorienterede sammenhænge, som eleverne er del af.

I materialet peger vi på, hvordan lærerne kan arbejde med at forbinde fagenes mål med fx elevernes hverdagsliv og større samfundsmæssige sammenhænge, der tydeliggør, hvordan fagene kan understøtte, at eleverne lærer både dem selv, andre og deres omverden at kende. I eksemplerne illustreres, hvordan denne forbindelse mellem fag, fagenes indhold og mål og elevernes omverden kan tilrettelægges i undervisningen.

Men det er som nævnt en tidskrævende og vanskelig oversættelsesopgave, som der er behov for at sætte meget mere fokus på, end der er mulighed for i dette materiale. Derfor rummer denne anden anbefaling ligeledes en opfordring til, at dette oversættelsesarbejde ikke overlades til den enkelte lærer, men at det organiseres og rammesættes, så det foregår i fællesskaber eller lærerteams.

Den tredje anbefaling peger på, at det er relevant at samarbejde med erhvervsskoler og andre eksterne aktører og lave praktiske læringsrum fx gennem større bygge- og designprojekter.

Men, som det fremgår af videngrundlaget og inspirationsmaterialet, så er det ikke et selvstændigt mål for skolen, at eleverne blot skal blive praktisk dygtigere. De skal også samtidig øge deres viden om sig selv, om andre, om samfundet og den omkringliggende verden.

Det kræver, at det praktiske arbejde i skolen er ledsaget af viden og refleksion. Et øget fokus på det praktiske arbejde kan dog netop være vejen til viden og refleksion. Vi opfatter derfor det praktiske arbejde som en direkte kobling mellem fag og samfund, og kan kun anbefale, at man øger de værkstedmæssige muligheder for dette arbejde.

Den fjerde anbefaling handler om indretningen af skolens rum, der i højere grad skal lægge op til at arbejde praksisnært og anvendelsesorienteret fx ved at udvide skolekøkkener og skolehaver og i højere grad bruge disse som tværfaglige læringsrum, da de indeholder rigtig gode muligheder for den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning i et tværfagligt perspektiv, der inddrager alle fag, som det også beskrives i dette materiale.

Den femte anbefaling handler om at organisere skoledagen anderledes og arbejde med skemaplanlægning på nye måder. Man kan både lægge en fast projektdag ind om ugen eller lægge faglige projektuger ind, hvor man fx kun arbejder praksisnært og anvendelsesorienteret med matematik, eller man kan lave skemaerne ud fra omverdenstemaer i stedet for fag.

I det hele taget rummer dette at lave skemaer på nye måder mange muligheder, og det vil være en strukturel ramme, som direkte understøtter nye undervisningsformer og som i udgangspunktet kun kræver organisatoriske ændringer.

Den sjette anbefaling peger på vigtigheden af, at skolens prøveformer i højere grad afspejler den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning. Når undervisningen tilrettelægges praksisnært og anvendelsesorientret, og dermed fx giver eleverne mulighed for selv at undersøge og eksperimentere med faget og det faglige indhold, så er det afgørende, at de ligeledes prøves i fagene på denne måde. Det er desuden oplagt, at man arbejder med mere åbne evalueringer, hvor opgaver kan løses på flere måder.

Den syvende anbefaling understreger vigtigheden af, at den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning også bliver en del af lærer- og pædagoguddannelsen.

Der er behov for, at lærere og pædagoger allerede på lærer- og pædagoguddannelsen møder en praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning - både i teori og praksis. Dermed er det også vigtigt, at det pædagogisk og didaktiske videngrundlag og fagdidaktikken i lærer- og pædagoguddannelsen afspejler og skaber et grundlag for at arbejde praksisnært og anvendelsesorienteret.

Det er også væsentligt, at det er en del af uddannelsen af skoleledere. Endelig peger vi også på, at der ligger et potentiale i at styrke samarbejdet mellem pædagoger og lærere igennem den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning - både i uddannelserne og i praksis.

Den ottende anbefaling peger i retning af forlagene og understreger vigtigheden af, at de forskellige lærebogsmaterialer og online portaler i højere grad understøtter en mere praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning, der hjælper lærerne med at skabe en tæt kobling mellem fag, eleverne og omverden.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Definition af praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning

Praksisnær og anvendelses-orienteret undervisning i et dannelsesmæssigt perspektiv er undervisning, der forbinder fagene med elevernes interesser, erfaringer og spørgsmål til deres omverden – både den nære lokale omverden og den globale store omverden.