thisted

Flere stjernestunder giver bedre nattesøvn: Vi har lært at tage ansvar for samværet

På tre plejecentre i Thisted har ledere og medarbejdere været på kursus i mentalisering og lært at tage ansvaret for det gode samvær. 'Stjernestunder er en del af kerneopgaven', lyder det.

Af Irene Aya Schou 04/10/2017

”I Østen stiger solen op og spreder guld på sky”, synger Linda, mens hun sætter sig på sengekanten hos en beboer.

Det er morgen på Kastaniegården i Thisted. Bag de nedrullede gardiner skinner solen, men i beboerens stue er der endnu mørkt.

”Går over hav og bjergetop, går over land og by,” fortsætter Linda, mens beboeren langsomt får øjne og sætter sig op i sengen.

- Man kan nå langt med en sang. Nogle gange kan man næsten synge beboerne op – også demente beboere, der er svære at få op, siger Linda Bredahl, der er social- og sundhedshjælper på plejecentret Kastaniegården i Thisted.

Sang fra morgenstunden er bare ét af de nye tiltag i Thisted i forbindelse med et Fremfærd-projekt på demensområdet. I Thisted deltager tre plejecentre og fokus har været på at skabe den lærende organisation, hvor medarbejdere og ledere tør dele på tværs og være åbne over for hinandens viden og erfaring.

Kursus i mentalisering

I Thisted har man taget en klar beslutning. Stjernestunder er en del af kerneopgaven. Derfor skal nærvær, fællesskaber og arbejdet med livshistorier prioriteres mindst lige så højt som håndtering af tryksår, medicin og faldulykker.

- Kerneopgaven handler også om relationsarbejde og stjernestunder, og vi arbejder med at turde være modige og blotte os selv ved at sige: ”Der er noget, der er svært for mig,” siger Susanne Larsen, der er teamleder på plejecentret Solgården og én af de bærende kræfter i projektet.

Hvis man vil skabe flere stjernestunder, forudsætter det både nye konkrete værktøjer som f.eks. oplæring i, hvordan man bruger sang og musik som pædagogisk redskab, etablering af sanserum og kurser i taktil-massage og anden sansestimulering.

Men det kræver først og fremmest en mental omstilling, en bevidsthed om, at omsorgsarbejde også handler om at møde et andet menneske uden barrierer og turde sætte sig selv i spil.

Thisted Kommune har de senere år deltaget i projekt "I sikre hænder". Her har man bl.a. screenet alle beboere for tryksår dagligt. På samme systematiske måde skal man arbejde med de bløde værdier, mener man.

- Mange har været på kursus i mentalisering og mindfulness og har bl.a. lært, at samværet med en beboer er 100 procent vores faglige ansvar som medarbejder. Det er vores ansvar, at samværet går godt, også selvom vi kommer ind til en beboer, der er udfordret humørmæssigt og f.eks. skælder ud, siger Lone Holm, der er aktivitetsmedarbejder på Solgården.

Refleksion sat i skema

Mentalisering handler om at kunne forstå egen adfærd for derigennem at kunne forstå beboernes adfærd. Hvordan møder jeg som medarbejder et andet menneske? Hvad har jeg selv med i bagagen? Her er det vigtigt at lære at skelne mellem tanker og følelser på den ene side og adfærd og handling på den anden, så man ved, hvornår man er i sine følelsers vold.

Til det formål har man på de tre plejecentre indført en særlig aktionslæringsmodel, som bl.a. bruges på personalemøder og i omsorgsjournalen.

Modellen går ud på at reflektere over egen adfærd i forhold til borgeren og først beskrive, hvad man prøvede på, dernæst hvad hensigten var, hvad man observerede, og hvad man tolkede m.v. (se faktaboks).

Aktionslæringsmodellen kan være med til at skabe en ny positiv fortælling om borgeren og sætte ord på det, der giver den enkelte beboer livskvalitet, fortæller Linda Bredahl.

- Det gør det let at søge hjælp og sparring hos en kollega. Vi får drøftet de svære ting med hinanden og kan lære af hinandens erfaringer, siger hun.

Ledere på hårdt arbejde

I forbindelse med mentaliserings-uddannelse har de fem teamledere modtaget supervision fra en ekstern konsulent. Udgangspunktet for lederne har været: Vi kan ikke forvente, at vores medarbejdere skal begynde at reflektere, hvis vi ikke selv går forrest og tør at bringe os selv i spil.

- Vi har været udfordrede som teamledere. Hver gang, vi havde haft møde med vores leder Annette, fik vi opgaver, vi skulle reflektere over. Puha, det havde vi ikke lige set komme, siger teamleder Susanne Larsen.

Selvom uddannelsen i mentalisering er skræddersyet til dette projekt, udbydes den nu også på Thy Uddannelsescenter i Thisted og kan tages af alle i kommunen – også medarbejdere fra andre brancher.

Projektet i Thisted har omfattet godt 75 medarbejdere - også pedellerne har været på kursus i mentalisering. Det er vigtigt, at alle er med, mener Linda Bredahl.

- Det er de små ting, der gør en forskel som at lægge en hånd på en beboers skulder og tilkendegive: ’Jeg har set dig’ eller give et kram. Det er vi ikke altid så gode til heroppe i Thy, siger Linda Bredahl.

Bedre nattesøvn

Én af de effekter, der er kommet ud af projektet, er bedre nattesøvn. Antallet af alarmkald om natten, hvor en medarbejder skal ind til en urolig beboer, er faldet til et minimum, fortæller teamleder Susanne Larsen.

- Så vi tillader os at konkludere, at beboerne sover bedre om natten, fordi de har fået det bedre om dagen, siger hun og sender en stor tak til medarbejderne.

- Uden dem var dette ikke lykkedes. Allerede fra første møde blev medarbejderne inddraget. Det gør hele forskellen på, om det bliver lystbetonet og motiverende eller blot endnu en arbejdsopgave, der skal løses, siger teamlederen.

For medarbejderne har den største forskel været, at fokus er flyttet fra det, der ikke lykkes til det, der lykkes, lyder det fra aktivitetsmedarbejder Lone Holm, der oprindelig er uddannet lærer.

- Det kan være en beboer, der er dørsøgende og gerne vil ud. Fra at tænke: Hvad kan vi gøre for at forhindre ham eller hende i at gå? siger vi nu: Hvad kan vi gøre for at dette sted bliver så rart, at de har lyst til at blive? Det er en helt anden tankegang, som man får meget mere energi af, siger hun.

Tegning: Palle Schmidt

Om projektet i Thisted
Thisted

Projektets succeskriterier:

  • Øget trivsel for demensramte beboere
  • Øget medarbejder-viden og kompetencer
  • Øget mod og evne hos medarbejderne til at spille den nye rolle overfor beboerne

Resultater fra projektet:

  • Borgerne mærker en anden nærhed og tæthed. Der bliver givet flere knus, og der er mere sang og sansestimulering.
  • De pårørende føler sig set og hørt og inddraget på en anden måde.
  • Arbejdsmiljøet er blevet bedre, og det er blevet naturligt for medarbejdere og ledere at vidensdele og sige: ”Dette er svært for mig.”
  • Større samarbejde på tværs, fordi medarbejdere og ledere har fået et kompetenceløft og et fælles sprog for ”de bløde værdier”.

Tre indgange til stjernestunder:

Konkret har de tre ældrecentre i Thisted eksperimenteret med tre forskellige måder at skabe små stjernestunder for beboerne:

  1. Sansestimulering/musikterapi
  2. Perspektivskifte/mentalisering
  3. Borgerkompas/livshistorier

Sansestimulering og musikterapi handler bl.a. om, hvad musik kan gøre for menneskers trivsel, og at sansestimulering er en god måde at nå ind til demensramte, der ikke længere forstår verden på samme måde.

Perspektivskifte og mentalisering handler om at se bag den adfærd, man umiddelbart ser, og være insisterende på at finde indgange til at møde borgerens uudtalte behov.

Borgerkompas handler om at arbejde struktureret med beboerens livshistorie, så man ikke kun får fat i informationer og facts om fødested, antal børn, beskæftigelse m.v. men også om interesser og livsværdier, der måske i højere grad har betydning for borgeren.

Fra venstre Lone Holm, Susanne Larsen og Linda Bredahl

Aktionslæringsmodel
Fakta om projektet ”Demens – fra ambition på papir til handling i praksis
Fremfærd ældre

Målet med projektet:

At omsætte den eksisterende viden og få demenshandlingsplanens initiativer vedrørende kompetenceudvikling implementeret i de daglige arbejdsgange gennem praksisnær læring.

Succeskriterier:

  • At der sker et kompetenceløft hos medarbejdere og ledere i projektinstitutionerne
  • At projekterne bliver lokalt forankret og skaber varige løsninger
  • At projekterne kan inspirere andre kommuner og plejecentre til at arbejde med praksisnær læring

Projektets fire pejlemærker:

1. Praksisnær læring: At læring sked ved, at medarbejderne og ledere faktisk gør noget andet i morgen, end de gør i dag.

2. Lærende organisationer: Der kommer hele tiden ny viden, som moderne organisationer skal inkorporere og forholde sig til. Derfor vil projektet forsøge at understøtte kommunerne i at blive lærende organisationer.

3. Lokale udfordringer og løsninger: Udgangspunktet for projektet er, at de bedste løsninger er forankret lokalt. Derfor skal projektkommunerne selv på banen og finde frem til, hvordan de kan forbedre demensindsatsen.

4. Fra enkelt initiativ til samlet indsats: Der sker rigtig meget på demensområdet i kommunerne. Projektets mål er, at indsatsen bliver mere systematisk og sammenhængende, og at lokale initiativer tænkes ind i kommunens demenspolitik.

Læs andre artikler fra projektet her.