Op i tid i Guldborgsund

Indflydelse på arbejdsplan giver lyst til flere timer

På Plejecenter Kildebo er syv medarbejdere gået op i tid, fordi de fik medindflydelse på, hvordan deres skema skulle være.

Af Bettine Romme Andersen 19/08/2024
Forhandlingsfællesskabet,
KL

Claire Elizabeth de la Haye er social- og sundhedshjælper og bliver nu på sin arbejdsplads, Plejecenter Kildebo i Guldborgsund Kommune, en time ekstra tre dage om ugen.

Hun er sammen med sin kollega Bitten Hansen, der også er social- og sundhedshjælper, gået fra 32 til 35 timer om ugen i forbindelse med, at plejecenteret er en del af indsatsen En fremtid med fuldtid.

I indsatsen undersøger leder, tillidsvalgte og medarbejdere, hvad der står i vejen for flere timer - og ikke mindst - hvad der skal til for, at medarbejderne får lyst til at gå nogle timer op eller på fuldtid.

For Claire og Bitten var det vigtigt, at de fik medindflydelse på den nye plan.

Åbner fastlåst kultur op

Og indflydelse har de fået, fortæller plejeboligleder Britt Maria Hansen.

Men inden plejecenteret startede op med En fremtid med fuldtid, tænkte Britt Maria Hansen, at det med flere op i tid og fuldtid nok ikke rigtig kunne lade sig gøre.

- Min første tanke var, det kan vi jo ikke, for så kan vi ikke få enderne til at hænge sammen. For hvad med de timer, hvor der ikke er så mange opgaver? Det kan jo ikke nytte, at der skal være mange på arbejde i de timer, siger hun.

Men plejeboliglederen har altid været drevet at nysgerrighed og ville gerne være med til at prøve noget nyt.

- Så tænkte jeg, hvad hvis vi vender det om og åbner lidt mere op for den fastlåste kultur med, at det er os, der lægger vagtplaner, og så møder medarbejderne ind, som vi beder dem om, siger hun.

Det førte til, at medarbejderne blev inviteret til at lave deres ønskevagtplaner.

Ønskerne var beskedne

Så gik der en proces og samtale i gang på Kildebo om øget arbejdstid og balancen mellem privatliv og arbejdsliv. Og her valgte syv ud af knap 40 medarbejdere at afprøve flere timer. De gik samlet 15 timer op.

- Jeg var ret spændt, inden medarbejderne afleverede deres drømmeskemaer, for kan vi imødekomme deres ønsker? Men jeg blev ret overrasket, for det var meget beskedne ønsker, de kom med, fortæller Britt Maria Hansen.

Der var én, der ønskede hver tredje weekend i stedet for hver anden. Der var nogle, der ønskede, at de maksimalt kunne få fire vagter i træk og så en fridag. 

Og det kunne godt lade sig gøre, og en prøveperiode på et halvt år gik i gang.

Tid til relationer og samvær med borgere

For Clarie Elizabeth de la Haye var det vigtigt, at hendes timer lå mellem kl. 13 og 14, fordi det passer hende godt ikke at gå for tidligt og heller ikke for sent.

- Jeg får rigtig meget ud af den time. Det er en dejlig time, hvor der er eftermiddagskaffe, og det giver mig tid til at snakke med beboerne og opbygge min relation til dem, siger hun.

For Bitten Hansen har hendes ekstra tre timer om ugen betydet, at hun ikke skal skynde sig så meget.

- Hvis man fx laver en aktivitet, så er det ikke så presset, for du skal ikke være færdig til en bestemt tid. Og man kan altid nå at rydde op lidt senere på dagen, hvis det er, siger hun.

Kendskab på tværs og ro på arbejdsdagen

Nogle af Claire Elizabeth de la Hayes timer ligger i en anden afdeling på plejecenteret. Og det er hun glad for.

- Det er forskelligt, hvordan vi arbejder i afdelingerne, så det giver mig et godt overblik, og jeg lærer andre kolleger bedre at kende, siger hun.

For Bitten Hansen var det vigtigt, at hendes ekstra timer skulle ligge i egen afdeling.

- Jeg arbejder i demensafsnittet, og det er jeg rigtig glad for, siger hun.

Begge medarbejdere er så tilfredse med at være gået op i tid, at de fortsætter med det, også selvom de kunne gå tilbage til deres gamle timetal, hvis de ville.

- De ekstra timer giver bare en ro og tid til nærvær. Man ved, man har tiden til borgerne og kan være der, hvor de er. Det kan være, de vil kigge i fotoalbum, ordne negle eller lægge tøj sammen, så gør vi det, siger Bitten Hansen.

Giv plads til medarbejderne

Plejeboligleder Britt Maria Hansen er glad for de ekstra timer, hun har fået i skemaet, så hendes bekymringer i starten er gjort til skamme, indrømmer hun.

- Vi skal ikke være så forskrækkede for at spørge, hvordan medarbejderne vil have det, siger hun.

De ekstra timer er ikke gået ud over økonomien, fordi plejecenteret køber færre timeafløsere til at dække ind. Og så er der en anden - og vigtig - fordel ved, at flere medarbejdere er gået op i tid.

- Kvaliteten er sikret på en helt anden måde, fordi det er et kendt ansigt, der kommer på arbejde. Beboeren møder en, der kender dem, og medarbejderne kender arbejdsgangene og beboerne indgående, siger lederen.

Mulighed for afprøvninger

For Bitten og Claire har de ekstra timer også givet en bonus i form af mere i løn og pension.

- Jeg kan godt mærke, at jeg får lidt mere i løn, men det var ikke afgørende for min beslutning om at gå op i tid, siger Clarie Elizabeth de la Haye.

Det er også leder Britt Maria Hansens indtryk, at mere i lønningsposen ikke har gjort forskellen.

- De har indstillet sig på den økonomi, de har. De var mere interesseret i at vide, om de kunne gå ned i tid igen, hvis det ikke fungerede for dem, siger hun.

Alle tre understreger, at muligheden for at afprøve de flere timer - uden at man "hænger på dem" - er afgørende for succes.

Billedtekst

Bitten Hansen (tv) og Claire Elizabeth de la Haye (th) sammen med en beboer på Kildebo i Sakskøbing på Falster.

Om fuldtidsindsatsen

KL og Forhandlingsfællesskabet arbejder sammen om en ”En fremtid med fuldtid” - en indsats, der skal få flere kommunale medarbejdere op i tid eller på fuldtid.

Parterne udvikler og afprøver i samarbejde med arbejdspladser i mere end 40 nøglekommuner løsninger, der gør det attraktivt og muligt at gå op i tid eller blive ansat på fuldtid.

De løsninger og metoder, som parterne og de kommunale arbejdspladser finder i fællesskab, bliver løbende delt med resten af landets kommuner, bl.a. her på fuldtid.dk.

Op i tid på Kildebo

Plejehjemsleder Britt Maria Hansen oplevede en del modstand mod fuldtidsbegrebet. Derfor omdøbte de projektet til "op i tid". Samtidig undersøgte hun årsagerne til, hvorfor medarbejderne ikke ville op i tid.

Den mest udbredte grund var: "Det er for hårdt". Den næste var "Hensyn til privatlivet", og den tredje var "Alder".

En fremtid med fuldtid