I Haderslev Kommune deltager udvalgte medarbejdere i ældresektoren hver uge i ét tværfagligt koordineringsmøde på den matrikel, hvor de arbejder.  

Mødet varer én time og her drøftes forløb for borgere med demens på tværs af faggrupper som sosu-personale, sygeplejersker, terapeuter, kost- og ernæringsvejledere, demenskoordinatorer og andre.

Alle medarbejdere har været på kursus i rollen som mødeleder eller mødedeltager. Mød fire medarbejdere, der alle har prøvet at være med til tværfaglige koordineringsmøder.

LÆS OGSÅ Her uddannes sundhedspersonalet i at holde effektive, tværfaglige møder om borgerne

Gul talebold forhindrer at folk taler i munden på hinanden

Diana Aamand er social- og sundhedsassistent og uddannet til mødeleder. Det er en rolle, hun godt kan lide, men det kræver forberedelse at strikke en dagsorden sammen og få indkaldt de rigtige fagpersoner.

Ideen er, at medarbejderne selv skal byde ind med borgere, de gerne vil have op på mødet. Men for nogle medarbejdere kan det være skræmmende, for det betyder, at de selv skal fremlægge borgerens problemstilling på mødet.  

- Mine kolleger er begyndt at melde borgere ind, men det er noget, de skal vænne sig til. Derfor har jeg her i starten brugt en del tid på at gå ind i arbejdsplaner og finde ud af, hvem der er på arbejde og spørge kolleger: Kan vi ikke tage denne borger op på mødet? siger hun.

Diana Aamand synes, det er rart, at hun som mødeleder kan råde over remedier som talebold, navneskilte, timeglas og spilleregler.  

- Jeg kan rigtig godt lide, at det kun er personen, der holder den gule talebold, der må tale. Uden struktur og klare regler kommer folk for sent, og telefoner ringer. Nu husker de at slukke den, og kun én gang har jeg sagt til min chef, at hun ikke måtte afbryde men vente, til det blev hendes tur, siger Diana Aamand grinende. 

Som studerende er jeg vant til at fremlægge en borger

Stine Dührkoop er elev i hjemmeplejen og har prøvet at skulle 'fremlægge' en borger på et tværfagligt koordineringsmøde. Heldigvis havde hun fået et papir af mødelederen med punkter, hun skulle forberede sig på. Det handlede bl.a. om borgerens mål og baggrunden for, at borgeren ønskede dette mål. 

- Jeg er vant til at fremlægge borgere fra skolen, og jeg synes, det gik fint, selvom det var en stor gruppe, der sad ved bordet. Jeg er kontaktperson og kender borgeren. Alligevel kom der ting frem på mødet, som jeg ikke selv havde tænk at spørge om fx omkring ernæring, siger Stine Dührkoop, der læser til social- og sundhedsassistent. 

Vi har trængt til et sted, hvor vi kunne tale om borgerne

- Jeg elsker den nye mødemodel, for vi har trængt til et sted, hvor vi kunne mødes og snakke om borgerne, og hvor vi alle skal forholde os til borgerens mål.

Sådan siger ergoterapeut Christina Bonde, der er tilknyttet to hjemmeplejegrupper. Hun mener, at møderne har løftet fagligheden, fordi man kommer bag adfærden og ser flere aspekter af borgeren. 

- Vi kan allerede nu se, det har effekt. Vores borgere bliver hurtigere taget af møde-dagsordenen, fordi problemstillingen er blevet løst. Det gode ved møderne er, at der bliver brainstormet, og indsatser bliver koordineret. Man kigger hinanden i øjnene og siger: 'Nu gør vi det her', siger hun.

Mødet fungerer som en slags faglig brainstorm

For social- og sundhedsassistent Louise Lenz fungerer de tværfaglige koordineringsmøder som en slags 'faglig brainstorm.' 

- Der opstår en tværfaglig synergieffekt, hvor alle byder ind uanset uddannelse. Lige pludselig kan alle tænke ud af boksen og komme med ideer, siger hun. 

Louise Lenz er uddannet mødeleder og har oplevet, hvor svært det kan være at finde sine ben i den nye rolle. Hun har bl.a. afprøvet forskellige bordopstillinger for at finde ud af, hvordan man bedst får folk på banen. 

- Det er vigtigt at finde lige netop de metoder, der fungerer for én selv som mødeleder. Jeg har lavet mine egne navneskilte og har valgt ikke at bruge den gule talebold. Jeg bruger i stedet en taleliste.