- Jeg siger ikke, at man aldrig må yde ekstra, men hvis det bliver mønsteret, at man altid løber så stærkt, at der ikke er tid til at drikke kaffe med kollegerne og må tage aftener og weekender i brug for at få enderne til at nå sammen, så er der noget galt.

Sådan sagde ledende arbejdspsykolog, Pia Ryom, fra Arbejdsmedicinsk Enhed på Aalborg Universitetshospital den 11. april på SPARK’s opstartskonference i Vejle.

Vis selvbarmhjertighed

Pia Ryom har mange års erfaring med forebyggelse og håndtering af stress. Hun har udviklet værktøjer til, hvordan arbejdspladsen konkret kan forebygge stress, og hvad man kan gøre, hvis arbejdsmængden opleves større end ressourcerne.

Hendes første råd er at vise mere selvbarmhjertighed og kigge på, om man kører sig selv for hårdt.

- Der er rigtig mange, der prøver at kompensere ved at yde ekstra, fordi de synes, vilkårene er blevet så dårlige, så de ikke kan løse deres opgaver på den måde, som de synes, man skal gøre det.

Det betyder, at medarbejderne ofte arbejder ekstra og gratis. Men det er en dårlig idé, mente Pia Ryom.

- Hvis vi bliver ved med at kompensere, sker der jo ingen ændring. Man skal acceptere, at nogle gange følger man det gode princip, som Sirius-patruljen arbejder efter, at man leverer 70 procent, så man har 30 procent til dårlige tider, sagde Pia Ryom.

Kerneopgaven skaber retning

Hun understregede, at også ledere har et ansvar for at spotte, om det er de samme medarbejdere, der altid forsøger at få enderne til at mødes.

- Det er vigtigt at få italesat, hvad den enkelte medarbejder egentlig synes, han eller hun bør gøre. Burde må ikke styre vores praksis. Fokus skal være på kerneopgaven og på hvilke ressourcer, der er til rådighed, sagde Pia Ryom.

Og netop kerneopgaven spiller en vigtigt rolle i forsøget på at undgå, at læsset vælter og medarbejdere må sygemelde sig med stress.

Kerneopgaven skal defineres kollektivt og konkret, og det er vigtigt at stille sig selv spørgsmålet: Bruger vi tiden rigtigt i forhold til det, vores kerneopgave kræver.

Og så skal kerneopgaven redefineres, hver gang der sker organisatoriske ændringer.

- Det er helt afgørende. Det nytter ikke noget, at vi bliver ved med at have den samme overligger på 1,9 meter, når vi er nede på 45 centimeter, sagde Pia Ryom.

Ansatte er bærere af målekultur

Udover manglende selvbarmhjertighed og uklarhed omkring kerneopgaven er New Public Manegement årsag til mange trivselsproblemer, mente arbejdsmiljøforskeren.

Selvom alternative styringssystemer finder vej til chefgangene, og kontrol afløses af tillid, lever New Public Management stadig, sagde Pia Ryom.

- Mange medarbejdere er selv blevet bærere af New Public Management og har en indstilling til at måle, veje og tænke resultatorienteret i et omfang, der ikke er helt sundt for arbejdsmiljøet, sagde hun.  

Pia Ryom mente, at vi må gøre op med fejlfinderkulturen, trangen til kontrol og den unødvendige bureaukrati og i stedet slippe ideerne fri og dyrke modet til nytænkning og risikovillighed.

- Og så skal vi sørge for, at arbejdet altid give mening. Det gør det kun, hvis der er plads til faglige diskussioner med udgangspunkt i kerneopgaven.