Forandringer er kommet for at blive, og forandringens vinde kan være hårde ved det psykiske arbejdsmiljø. Så hvordan kan vi lykkes bedre med forandringer på arbejdspladsen? 

Det spørgsmål var omdrejningspunktet for Folkemøde-workshoppen "Wind of Change - på forkant med forandring" torsdag.

Stig Ingemann Sørensen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Mille Trøst Simonsen fra SPARK - Samarbejde om psykisk arbejdsmiljø i kommunerne - havde sat hinanden stævne for at dele redskaber, der kan fastholde et godt arbejdsmiljø i en forandringsproces.

Forandring er et grundvilkår

- Alle arbejdspladser oplever forandringer. Nogle gange går det godt, og andre gange går det, som vinden blæser. Vi kan se, at der er et stort behov for indsigt, inspiration, viden og værktøjer ude på arbejdspladserne omkring, hvordan vi opretholder et godt arbejdsmiljø, når forandringerne banker på. 

Sådan lagde Stig Ingemann Sørensen ud og pegede på tre nøglebegreber, der er afgørende for et godt psykisk arbejdsmiljø i en forandringsproces: Kommunikation. Involvering. Støtte.

Spejlæg: Fokuser på det I kan gøre noget ved

Forandringer er sjældent velkomne, og en af de ting, I kan gøre for at undgå at sande til i frustration, er at blive meget bevidste om, hvad I har indflydelse på, og hvad der ligger uden for jeres handlingssfære. 

Til det kan man tage udgangspunkt i spejlægsmodellen. Her repræsenterer blommen det, I har stor indflydelse på og måske langt hen ad vejen selv kan styre. 

Så kommer hviden, der repræsenterer det, I måske kan påvirke - og til sidst er der den seje, brændte kant, der repræsenterer alt det, der ligger uden for jeres råderum. Det kan fx være politiske beslutninger, nedskæringer, sammenlægninger osv.

- Når I har fået overblik over, hvad I selv kan styre og påvirke, så er det nemmere at afgøre, hvor I vil bruge jeres energi, konkluderede Stig Ingemann Sørensen og opfordrede publikum til at byde ind med egne forandringserfaringer i debatten.

Spejlæg

Omvendt brainstorm: Hvordan sikrer vi at forandringen mislykkes?

Mille Trøst Simonsen fra SPARK introducerede herefter metoden “Omvendt Brainstorming”: 

- Det, den her metode kan, er, at den kan favne de stemmer, der er kritiske, modvillige og bekymrede - og behandle dem på en anerkendende måde, sagde hun..

Herefter blev publikum bedt om at forholde sig til spørgsmålet: Hvordan kan vi sikre, at en forandring mislykkes? 

Det summede i teltet, og publikum skrev ned på post its. Snart var tavlen fuld af forslag til, hvordan man laver den værst mulige forandringsproces. 

Nogle af svarene handlede om pseudoindflydelse, hvor medarbejdere kun involveres på skrømt, og beslutningerne allerede er truffet. Andre svar pegede på situationer, hvor medarbejdernes angst og bekymringer ikke bliver taget alvorligt.

Og atter andre udtrykte store frustrationer ved implementering af nye it-systemer, hvor der ikke er afsat nok tid til oplæring. 

- Ledelsen tror, de styrker vores faglighed, men de svækker den faktisk, når vi skal udføre alle vores almindelige opgaver, samtidig med vi skal lære et nyt system at kende, som en frustreret publikum udtrykte det.

Hvordan kan vi undgå fejltrinene?

Mille Trøst Simonsen skød herefter trin to i omvendt brainstorming i gang og bad publikum udvælge de værste ideer og tænke over, hvad man helt konkret kan gøre for at forhindre dem.

Snart var nederste del af tavlen fuld af nye post its. Tid, tillid, samarbejde gik igen på mange af dem, mens andre var mere konkrete.

- Vi har brug for flerårige budgetter. Som det er nu, så hopper vi fra tue til tue - det gør det svært for os at lave meningsfulde forandringer, lød det blandt andet.

Der var også forslag til ledelsen om at give noget af magten fra sig og turde drøfte forandringer, inden de bliver besluttet. Der blev også peget på, at det kan være en fordel for den øverste ledelse at kommunikere direkte til medarbejderne for at undgå for mange mellemled i kommunikationskæden.

Prøv selv omvendt brainstorming 

Står I selv over for en forandringsproces, kan I bruge omvendt brainstorming, som ifølge SPARK-konsulent Mille Trøst Simonsen er rigtig god til at arbejde konstruktivt med de bekymringer, som altid opstår i forbindelse med forandringer.

I finder metoden her: Prøv omvendt brainstorming