stress

Kommuner i stressprojekt: Vi skal lære at skabe en bæredygtig arbejdskultur

Stress er et stigende problem. Derfor glæder vi os til at afprøve nye værktøjer, lyder det fra Skanderborg og Rudersdal Kommune, der sammen med Københavns Kommune er med i forskningsprojekt.

Af Irene Aya Schou 18/06/2018
Fremfærd

- Flere og flere får stress, og det er en stor udfordring for organisationen, for medarbejderne er vores vigtigste ressourcer. Vi må ikke ’overforbruge’ vores ressourcer blandt medarbejderne. Derfor arbejder vi i Skanderborg Kommune med at skabe en bæredygtig arbejdskultur, hvor ledere er meget mere i dialog med medarbejderne end tidligere.

Sådan siger Per Rasmussen, der er dagtilbudsleder i Skanderborg Kommune og med i et stort forskningsprojekt om stress. Et projekt, der foregår som et partnerskab mellem Fremfærd og CBS og tre kommuner, og bygger på Pernille Steen Pedersens forskning om skam og moralske konflikter som vigtig årsag til stressrelateret sygefravær.

I Skanderborg Kommune skal medarbejdere og ledere på tre daginstitutioner til efteråret afprøve de nye relationelle værktøjer, som Pernille Steen Pedersen er ved at udvikle på baggrund af sin forskning og de godt 50 interviews, hun har foretaget med ledere og medarbejdere i de tre deltagende kommuner. 

Blandt de værktøjer, der skal afprøves, er en manual til ledere med konkrete handlingsråd, en guide til medarbejderne om, hvordan de får den ledelse, de har brug for -  og en logbog, hvor medarbejdere og ledere løbende kan reflektere og bl.a. beskrive, hvordan de tackler konfliktsituationer.

Afprøvningen vil bibringe både arbejdspladser og forsker vigtig viden om, hvordan vi håndterer arbejdspres og modsatrettede krav og vil indgå i det, Pernille Steen Pedersen kalder en ny anerkendelsespraksis.

Nye måder at tale om det der er svært

I Rudersdal Kommune deltager både hjemmeplejen og et plejecenter. Her er håbet, at projektet kan få sygefraværet ned.

- Vi har en del medarbejdere, der har stress. Nogle siger, det er arbejdsmæssigt. Mange medarbejdere føler både skyld og skam. Det kan være svært som leder at agere i forhold til de stressramte. Hvad ønsker en medarbejder, der er i knæ? Her er forhåbningen, at vi får en ny måde at tale om noget, der er svært på - både ledere og medarbejdere, siger Charlotte Buchwald, centerleder for plejecentret Sjælsø, der er med i projektet. 

For sygehjælper og arbejdsmiljørepræsentant på Sjælsø Plejecenter, Vivi Rasmussen, er forhåbningen, at projektet vil skabe endnu bedre relationer - både mellem kolleger og mellem ledere og medarbejdere. 

- Det medmenneskelige aspekt er utroligt vigtigt, og Pernilles forskning giver os en anledning til at tage fat om det sårbare i det daglige. Der er ingen tvivl om, at sygefraværet i Rudersdal Kommune og på Sjælsø kan bringes ned. Det starter med ledelsen, men som AMR har jeg en anden og vigtig rolle i forhold til kollegerne, fordi jeg ikke er den, der hyrer og fyrer. En kollega og jeg er så at sige på samme niveau, og dialogen bliver ofte mindre følelsesladet og mere åben, siger hun.

Lær at skelne mellem travlhed og stress

I både Rudersdal og Skanderborg Kommune oplever man et spændingsfelt mellem på den ene side ledelsens ambitionen om at nedbringe sygefraværet og på den anden side en omsorgskultur, hvor medarbejdere passer på hinanden.

Det skyldes bl.a., at man som kollega ikke kan lide at se, at andre har det dårligt.

- Her er det også vigtigt at skelne mellem stress og travlhed. Jeg har medarbejdere, der siger: 'Hold op, hvor er jeg stresset.' Nej, du er ikke stresset. Du har travlt. Vi har alle travlt i perioder. De begreber skal vi have styr på, siger Per Rasmussen fra Skanderborg Kommune.

Tom Bjerregaard fra FOA er sociolog og én af tre fra Fremfærd og den koordineringsgruppe, der sammen med CBS og Pernille Steen Pedersen følger projektet. Han har selv skrevet ph.d. om sosu’ers arbejdsliv og er stærkt optaget af sammenhængen mellem stress og begreber som skam og skyld.

- Pernilles forskning peger på et nyt perspektiv i stressforskningen med fokus på det relationelle fremfor det individuelle. Hvordan en arbejdsplads helt uden at ville det kan være med til at fremkalde en skamfølelse? Det er et interessant perspektiv, som vi mangler redskaber til at kunne håndtere, siger han.

Fokus på ”et fælles vi” i Skanderborg

Pernille Steen Pedersen understreger selv, at hendes forskning ikke skal erstatte eksisterende stressforskning. Det er et supplement, som bygger på nogle iagttagelser, hun har gjort sig omkring, hvordan vi går på arbejde på andre måder end tidligere. 

- Vi går på arbejde med liv og sjæl. Det kalder på nye løsninger og nye måder at være leder og medarbejder på, hvor det ikke længere er nok at være faglig kompetent, men hvor vi har brug for relationelle kompetencer. Her er jeg meget inspireret af det, der foregår i Skanderborg Kommune, hvor man er ved at udvikle et nyt medarbejder-ideal med fokus på "et fælles vi", siger Pernille Steen Pedersen.

Til efteråret afprøves de nye værktøjer i Rudersdal og Skanderborg Kommuner, mens de først ventes afprøvet i Københavns Kommune i foråret 2019. Projektet kører frem til 2020.

Brug hinanden i hverdagen

Pernille Steen Pedersen har arbejdet med sygefravær i Beskæftigelsesministeriet i 10 år og har skrevet ph.d. om stress og skam - primært med fokus på lederrollen. Hun har udgivet bogen "Slip stress ud af skammekrogen" og er pt. ansat som post.doc på CBS.

- Når jeg vælger at samarbejde med Fremfærd er det, fordi jeg ønsker at få kommunerne og alle organisationerne med. Jeg ønsker at forske i praksis - med praksis. Hvordan kan vi - som ledere og medarbejdere - opkvalificere de relationelle kompetencer i hverdagen? Jeg spørger ikke: Hvad kan en psykolog gøre? Hvad kan en stresscoach gøre? Hvad kan politikerne eller kommunaldirektøren gøre? Nej, jeg spørger: Hvad kan vi i fællesskab gøre i hverdagen? siger Pernille Steen Pedersen.

På CBS samarbejder hun med Charlotte Biil, der gennem interviews med bl.a. kommunaldirektør, HR-afdelinger og MED-udvalg har kortlagt den eksisterende sygefraværsindsats i de tre kommuner og forsøgt at skabe en fælles værdiramme.

- Vi har en fælles sag nemlig at udvikle en ny anerkendelsespraksis og nye værktøjer til at forebygge stressrelateret sygemeldinger, men det er et partnerskab uden et autoritativt centrum. Det betyder, at der hele tiden skal produceres strategisk mening for kommunerne og lægges engagement og tillid for dagen. Og når vi taler stress, er vi inde at røre noget meget sårbart, ja faktisk organisationens hjerte. Det kræver stor nænsomhed, siger hun. 

Læs mere om Pernille Steen Pedersens forskning her:

Forsker på vej med værktøjer: Vi skal forstå mennesket bag stressreaktionen

Forsker: Skam gør os sårbare for stress

Foto øverst:

Fra venstre: Pernille Steen Pedersen, forsker på CBS, Charlotte Buchwald, centerleder for plejecentret Sjælsø i Rudersdal Kommune, Susanne Tronier, leder af Rudersdals Kommunes hjemmepleje, Alexandra Højgaard Bergqvist, arbejdsmiljøkonsulent i Rudersdal Kommune, Lars Pedersen, konsulent og arbejdsmiljøkoordinator, Center Nørrebro, Københavns Kommune, Per Rasmussen, dagtilbudsleder i Skanderborg Kommune, Charlotte Biil, projektmanager på CBS, Vita Harbo, arbejdsmiljø- og fastholdelseskonsulent i Skanderborg Kommune.  

Kort om stressprojektet:

Formålet med projektet "Ledelse, arbejdsfællesskaber, kerneopgave og stress" er at udvikle og afprøve nye kommunikations- og læringsværktøjer, der kan forebygge stressrelateret sygefravær og skabe større handlekompetencer ift. stress med baggrund i forsker Pernille Steen Pedersens ph.d. om skam og moralske konflikter som én årsag til stressrelateret sygefravær.

Projektet kører frem til 2020 og er et partnerskab mellem Fremfærd og CBS og tre kommuner, Skanderborg, Rudersdal og København.

Læs mere om stressprojektet.

Udvikling af partnerskaber:

Sideløbende med, at forsker Pernille Steen Pedersen udvikler og afprøver stressværktøjer, foregår et partnerskabsarbejde, der har til formål at skabe fælles forståelse og værdier i de tre deltagende projektkommuner.

Charlotte Biil fra CBS står for dette arbejde. Gennem interviews med ledere og medarbejdere på mere strategisk niveau f.eks. kommunaldirektør, HR-afdelinger og MED-udvalg kortlægger hun den eksisterende sygefraværsindsats og forsøger at skabe en fælles værdiramme med henblik på at understøtte udviklingen af Pernilles forskning.

Det er ikke mindst vigtigt på et område som stress, hvor det kan være noget af en jungle at orientere sig i de mange værktøjer og tilbud, der fra forskellig side tilbydes til forebyggelse af stressrelateret sygefravær.

- Når vi skal forstå og udvikle sygefraværsindsatsen, er det landskab, vi flyver ind i på arbejdspladserne, meget følsomt. Derfor kræver det nænsomhed at gå til hinanden i dette miljø. Det er afgørende, at organisationen og arbejdspladsen på et mere strategisk niveau med partnerskaber forbereder jordbunden, så en ny anerkendelsespraksis kan få de bedste vækstbetingelser, siger Charlotte Biil, der har mere end 20 års erfaring med at udvikle og drive partnerskaber i praksis og er tilknyttet Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.

Indtil videre har hun interviewet 28 ledere og medarbejdere i de tre kommuner, og hendes oplevelse er, at partnerskaber er en forudsætning for, at kommunen og de enkelte arbejdspladser får ejerskab til projektet.

-  Et partnerskab er ikke bare en retslig kontrakt. Det handler om tillid. Det er enormt vigtigt, at ledere og tillidsfolk på en arbejdsplads er trygge ved, at vi som forskere kommer ud og behandler emnet nænsomt, siger hun.  

I hver af de tre deltagende kommuner etableres en såkaldt ”kommunegruppe”, der skal understøtte den interne forankring og sikre fremdrift i projektet. De tre kommunegrupper vil mødes undervejs og sparre med hinanden. 

Ny generation af medarbejdere har større ledelsesbehov

"Jeg oplever en ny generation komme ind på arbejdsmarkedet. På den ene side har de en masse kvalifikationer og en ekstrem høj selvtillid. På den anden side har mange et lavt selvværd, fordi de ikke har prøvet så meget og ikke har oplevet de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Der er mange nye problemstillinger, der kommer i spil, bl.a. har de brug for meget her-og-nu ledelse, og de har meget høje forventninger til, hvad arbejdet skal kunne og bliver nærmest chokeret, når de kommer fra uddannelserne. De har brug for en leder, der siger: 'Det er godt nok' samtidig med, at de gerne vil selv. Her tror jeg, at den nye anerkendelsespraksis bl.a. skal tage fat på, at medarbejderen også har et ansvar selv - et ansvar for at sætte ord på det, som de har brug for. Hvis man som medarbejder har en forventning om, at lederen er til rådighed hele tiden i dagligdagen, så bliver det svært. "

Citat: Pernille Steen Pedersen

Tema om stress