Man skal mene det, der står

Skal en trivselspolitik virke efter hensigten, skal man mene det, der står. Hold op med at fokusere så meget på bundlinjen og kom i gang, lyder opfordringen fra lederen af Center For Stress.

Af Personaleweb 27/05/2009
Danske Regioner,
KL,
KTO

Det er in at profilere sig som stressfri virksomhed. Men det giver kun mening, hvis der er handling bag ordene.

Det mener leder af Center For Stress, Thomas Milsted, som i sit arbejde har mødt mange virksomheder, der på den ene eller anden måde har sat stress på dagsordenen. Mange til ug, men desværre også en del til 03.

- Der er den lille grød, vi går uden om, og det er det der med, at vi godt vil stresshåndtere, så længe det ikke berører bundlinjen. Jeg gad godt se, at man i højere grad sagde: Vi siger ikke bare ja til hvad som helst, vi skal være realistiske og se, om antallet af opgaver rent faktisk hænger sammen med ressourcerne, siger han.

Læs også: Supervision - et middel mod stress

Han opfordrer virksomhederne til at bruge trivselspolitikken som et instrument til at være visionær og ændre, hvor der skal ændres.

- Hvis man virkelig gerne vil lave en god trivselspolitik, er det vigtigt, at man ikke kun forsøger at få medarbejderne til at håndtere de vilkår, der er. Man skal også se på, hvad det er for vilkår, man vil forsøge at skabe, forklarer han.

Alle har et ansvar

Hvis en trivselspolitik skal fungere i praksis, er det vigtigt, at medarbejderne er bevidste om, at stressforebyggelse fordeler sig på fire ansvarsområder. Først og fremmest på individet, som skal tilegne sig viden om stresshåndtering. Derefter gruppeniveauet, hvor redskabet er dialog. Gruppens medlemmer skal aftale nogle spilleregler ud fra bevidstheden om, at alene den måde de er sammen på, kan være en stressfaktor. Tredje niveau er ifølge Milsted ekstremt vigtigt; nemlig ledelsesniveauet. Det er herfra, de ansatte modtager signaler om, hvad der er legalt at tale om, og hvor seriøst det her med stress egentlig tages.

- Når man kommer ud på en virksomhed og skal holde stressforedrag, er det jo frivilligt at deltage, og så er det desværre ofte lederen, der bliver væk. Det sender et dårligt signal til medarbejderne, som samtidig bliver frustrerede over, at de får mere viden om stressforebyggelse end deres egen chef.

Øverst oppe finder vi organisationsniveauet. Det er her, hele trivselspolitikken værdisættes, og hvor de overordnede rammer skabes.

Man skal mene det, der står

Det hjælper dog ikke meget at kende til de fire ansvarsområder, hvis medarbejderne ikke kender til selve indholdet af trivselspolitikken. Det er derfor vigtigt at få den bredt ud til alle medarbejdere, så de ved, hvorfor den giver mening. Vigtigst af alt skal de dog føle, at det er ok at bruge den.

Læs også: Stress: Det er sjovere at forebygge

- Trivselspolitikken skal være troværdig. Man skal mene det, der står, så man ikke får at vide, at det er ok at sige fra, og når man så gør det, så er det det ikke alligevel. Og så er det vigtigt at inddrage medarbejderne aktivt, så trivselspolitikken ikke bare bliver et stykke papir, men noget de rent faktisk skal arbejde med ude i afdelingerne, forklarer Milsted.

Som et sidste godt råd opfordrer han virksomhederne til at lade topledelsen være med fra start, når trivselspolitikken skal udformes, så det ikke bare er noget, der delegeres ned i systemet. Det sender et godt signal og giver medarbejderne en følelse af, at det er et fælles projekt.

Sådan forebygger i stress på din arbejdsplads
  • Skab klarhed om roller og ansvar
  • Giv hinanden feed back
  • Sørg for en god planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet
  • Vær klar i forventningerne til hinanden i forhold til produktion, ansvar og samarbejde
  • Skab ro omkring arbejdet gennem dialog og fastholdelse af overblik

Kilde: Center For Stress

Om projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab'

Artiklen er en del af projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab', hvor Personalepolitisk Forum har samlet viden om, erfaringer med og metoder til at opdage, forebygge og håndtere stress.

Læs også aftalerne om trivsel og sundhed for kommuner og regioner.

Kontakt vedrørende projektet 'Stop stress - skab trivsel i fællesskab'

Preben Meier Pedersen, KL, pmp@kl.dk, 3370 3819

Henrik Carlsen, KTO, hc@kto.dk, 3347 0617

Nicolaj Krogh Jensen, Danske Regioner, nkj@regioner.dk, 3529 8327