Det er svært at finde vej uden et kort.

Det må Pernille Steen Pedersen sande, da hun lettere stakåndet ankommer til interviewet og beklager forsinkelsen. Bilens GPS er gået i stykker, og hun har valgt ikke at eje en smartphone med internetadgang og Google Map. 

- Så vil jeg føle, at jeg er på arbejde hele tiden, siger hun og trækker en gammeldags mobiltelefon op af tasken. Én af den slags, man kun kan tale fra og som til nød kan afsende en sms. 

Der er noget paradoksalt over situationen. For ligeså svært, det er at finde vej uden et kort, ligeså svært er det at tale om stress uden et sprog og et fælles udgangspunkt.

Moralske konflikter vækker genklang

Det ved Pernille Steen Pedersen, der har brugt de seneste mange år både som ph.d.-studerende og som forsker på CBS på at udvikle et sprog for de følelser og det menneske, der gennem sig bag stressreaktionen.  

Dette nye sprog har Pernille Steen Pedersen i efteråret præsenteret for medarbejdere og ledere på en række arbejdspladser i to kommuner som led i et forskningsprojekt i sammen med Fremfærd, der er et samarbejde mellem KL og de faglige organisationer på det kommunale arbejdsmarked. Og sproget og de nye begreber vækker genklang. 

- Jeg er blevet bekræftet i, at det med moralske konflikter og skam går meget rent ind. Nogle stejler lidt over ordet skam, men de fleste ledere og medarbejdere har oplevet indre konflikter, hvor de føler, at de må gå på kompromis med deres faglighed på grund af knappe ressourcer og udefrakommende krav. Og alle, der selv har prøvet at have stress, siger, at skam er det mest dækkende ord, siger Pernille Steen Pedersen.

Kendskab til reaktionsmønstre giver bedre dialog 

I forskningsprojektet, der løber frem til 2020, deltager tre kommuner, Rudersdal, Skanderborg og København. De stiller hver med ét område henholdsvis ældre-, børn og unge- og socialområdet.

I første omgang har fire børnehuse i Skanderborg Kommune samt et plejecenter og en række hjemmeplejedistrikter i Rudersdal Kommune testet et materiale, der er udviklet af Pernille Steen Pedersen på baggrund af hendes forskning og interviews i de tre kommuner. Materialet består af en grundbog, der gennem case-eksempler, opstillede dilemmaer og dialoger forklarer de centrale begreber i forskningen.

Der er også en manual om kommunikation og en manual med titlen "Pernille og Monopolet", hvor forskeren med afsæt i sine mange interviews har inviteret ledere og medarbejdere ind i hinandens verdener. Nogle medarbejdere og ledere har også ført logbøger og udfyldt refleksionsskemaer. 

LÆS OGSÅ: Daginstitution har afprøvet stressværktøjer: Vi er blevet bedre til at støtte hinanden

I materialet præsenteres ledere og medarbejdere for de to reaktionsmønstre på de moralske konflikter, som ofte optræder i forhold til stress, og som Pernille Steen Pedersen igennem sin forskning har identificeret nemlig den såkaldte problemløser-reaktion, hvor anerkendelse er knyttet til det at løse en opgave, og hvor frygt og skam knyttes til følelsen af ikke at præstere godt nok. Og relationsmester-reaktionen, hvor angsten og skammen er knyttet til ikke at være en vellidt del af arbejdsfællesskabet.

Der er ikke tale om personlighedstyper, men reaktionsmønstre, og man kan godt som menneske reagere ud fra begge mønstre. De to reaktionsmønstre har Pernille Steen Pedersen oplevet som særligt anvendelige ude i praksis, fordi de skaber et godt udgangspunkt for dialog og hjælper ledere og medarbejdere med at se, at vi reagerer forskelligt under pres. 

- Reaktionsmønstrene har virkelig været brugbare. Som en medarbejder sagde: 'Vi kunne alle forholde os til de konkrete reaktionsmønstre. Vi har fundet ud af, hvem der er hvad, og lige siden har vi haft fokus på, hvem man kan sige hvad til', siger Pernille Steen Pedersen. 

Teksttunge materialer dur ikke til alle faggrupper

På baggrund af erfaringerne med det nuværende materiale skal Pernille Steen Pedersen det næste halve års tid finjustere værktøjerne, så de bliver endnu mere konkrete og kan bruges på mange forskellige arbejdspladser i en travl hverdag. Det kan være dialogkort, hvor der er spørgsmål på den ene side og viden på den anden, spørgeguides til MUS- og GRUS (gruppeudviklings)-samtaler og oversigter over de to reaktionsmønstre. Også videoer og måske en TED Talk med forskeren kan blive en del af værktøjskassen.

Erfaringen er, at teksttunge manualer ikke er vejen frem i f.eks. hjemmeplejen, hvor mange har udfordringer med ordblindhed og læsevanskeligheder. Her er det bedre med videospots og dialogkort.

- For meget teksttungt materiale har skabt unødigt bekymring og frustration blandt nogle medarbejdere. Derfor skal værktøjskassen være tilpas bred, og manualer skal måske laves i flere versioner, så der er noget for alle. Her er jeg blevet meget klogere også i forhold til, at de i hjemmeplejen ikke har samme mulighed for daglig sparring som andre steder, siger Pernille Steen Pedersen, der skal afprøve dialogkort i Rudersdal Kommune i løbet af sommeren.

Hun oplever generelt, at arbejdspladserne gerne vil gøre en indsats og ved, at stress ikke fjernes med en Stressens ABC eller en manual på to sider. 

- De er glade for, at jeg ikke præsenterer dem for endnu en pyt-knap eller et quick-fix, for målet er ikke at få de moralske konflikter og mange dilemmaer i dagligdagen til at gå væk. Målet er at lære at håndtere dem, siger Pernille Steen Pedersen.

Stort potentiale i godt kollegaskab

Hun håber med sin forskning at være med til at skabe et sprog for de mange skjulte og indre konflikter, der opstår i arbejdslivet, og samtidig flytte fokus fra det individuelle til det relationelle ved hjælp af dialogværktøjer.

Og noget tyder på, at hun er på rette vej. Blandt de ledere i Skanderborg og Rudersdal Kommune, der har haft materialet inde på livet, kan alle se et stort potentiale i, at materialet kan blive omsat til værktøjer, som de kan bruge i hverdagen. 

Også blandt de medarbejdere, der har deltaget i opfølgende samtaler, finder stort set alle materialet anvendeligt, og de fremhæver, at materialet har bidraget til, at de har fundet inspiration til at søge støtte hos deres kollegaer.

- Det er kommet bag på mig, hvor vigtigt kollegaskaber er. Jeg har fra starten tænkt mest i ledelsesværktøjer og leder-medarbejder relationer, og ledelsen er da også fuldstændig afgørende, men kollegaskabet kan også noget, siger hun.

Det handler ifølge Pernille Steen Pedersen om at opkvalificere vores blik for hinanden som kolleger, så vi kan blive bedre til at være sammen i en hverdag, hvor der er pres på fagligheden og se hinandens forskellige måder at reagere på.

Skam som begreb vækker modstand

Her er skammen et helt centralt begreb - et begreb, hun for alvor opdagede, da hun i forbindelse med sin ph.d. talte med stressramte og fandt ud af, at der bag de fleste sygemeldinger lå en skamfølelse og en angst for at blive afsløret i ikke at være god nok.

Hun har opfundet begrebet skam-toget, der kører fra frustration til sammenbrud - undervejs står flere blinde passager på toget i form af irrationelle følelser som frygt, angst, skyld og skam. At vi ikke opdager disse passagerer skyldes netop, at vi selv er blinde overfor de irrationelle følelser.

For Pernille Steen Pedersen giver skam en forståelse for, hvad det er for ofte skjulte kræfter, der aktiveres i os, når vi ikke føler, at vi kan honorere kravene. Det betyder ikke, at alle ledere og medarbejdere skal gå rundt og tale om skyld og skam, for skam kan også bringe modstand op i folk. 

- Det er ret interessant. Alle dem, der har prøvet at have stress siger, at skam er et perfekt ord, mens nogle af dem, der ikke har haft stress, slet ikke kan forstå, at jeg bruger ordet. Her er kunsten for mig at oversætte ordet og beskrive oplevelsen af stress og skam på en måde, så man kan genkende den hos en kollega. I virkeligheden vil jeg gerne derhen, hvor vi slet ikke bruger ordet skam, og jeg kan godt love, at der ikke kommer til at stå: 'Har du følt skam?' på et dialogkort.

Det skal være lavpraktisk og ikke akademisk. Det gælder det om at lære, hvordan vi som ledere og kolleger kan medvirke til, at kræfter som frygt og angsten for at fejle ikke får så stor styrke, forklarer hun.

- Det kan være, at man skal indføre månedens fejl eller huske at spørge hinanden: ’Hvad er svært for dig? Hvad har du måtte gå på kompromis med i dag?’

Stor interesse for anvendt forskning

Hun understreger, at forskningsprojektet opererer inden for de givne økonomiske rammer, selvom netop rammer og skarpe normeringer ofte udpeges som hovedproblemet i forhold til stress.

- Der er skåret ind til benet både i hjemmeplejen og daginstitutionsområdet. Det er jeg bare nødt til at sige. Men i dette projekt er fokus på, hvordan vi kan støtte hinanden og skabe gode relationer inden for de givne rammer, siger Pernille Steen Pedersen, der har oplevet en overvældende interesse for anvendt forskning ude i kommunerne. 

For partssamarbejdet Fremfærd er det afgørende, at værktøjerne er baseret på forskning og giver et nyt perspektiv på stress. 

- Pernille har gennem sin forskning opfundet et sprog, vi har manglet til at tale om stress og nogle måder, man kan iagttage hinanden på uanset, om man er kollega eller leder. Det er et nyt perspektiv, hvor stress ikke handler om, at man er for pjevset eller mangler robusthed, men hvor kernen er en moralsk konflikt mellem, hvad der kan lade sig gøre og den måde, man gerne vil løse opgaven på. En konflikt, de fleste kender, siger Tom Bjerregaard fra FOA, der er sociolog og én af tre fra Fremfærd i en såkaldt koordineringsgruppe, der følger projektet.