Det er ikke bare en ting, der virker, hvis man vil nedbringe sygefraværet. Det er en hel vifte af forskellige tiltag.

KL og Forhandlingsfællesskabet har undersøgt, hvad hemmeligheden bag fire kommuners succes med at nedbringe sygefraværet er. Og den er kompleks. Men der er også elementer, der går på tværs. 

I magasinet 'En kur mod sygefravær?' udgivet af KL og Forhandlingsfællesskabet fortæller Høje-Taastrup, Køge, Aarhus og Skive kommuner, hvordan de systematisk og helhedsorienteret arbejder for et lavere sygefravær. De satser ikke på én metode, men anvender flere forskellige konkrete indsatser. 

På tværs af de fire kommuner tegner der sig et billede af seks vigtige elementer i en succesrig indsats for lavt sygefravær. Læs herunder om de seks indsatsområder eller download hele magasinet i boksen på denne side..

Element 1: Tydelig ledelse og klare værdier    

Ifølge de fire kommuner er en af ledelsens vigtigste opgaver at skabe en sund kultur omkring sygefravær, som hele organisationen forstår og deler.

– Sygefravær handler om mennesker og om at opbygge en kultur fra top til bund, hvor vi både er ordentlige og effektive. Det er vigtigt, at organisationen taler grundigt igennem, hvad der er god adfærd i forhold til sygdom, og hvad der forventes af hvem, siger Per Mathiasen, kommunaldirektør i Skive Kommune, som er en af de fire kommuner, der fortæller om sygefraværsindsatsen i magasinet.

Element 2: Fælles ejerskab til indsatsen

Et aktivt og involveret MED-system styrker og kvalificerer sygefraværsindsatsen og fører dermed til lavere fravær, lyder erfaringen i de fire undersøgte kommuner. Her har hovedudvalgene været involveret i den konkrete udformning og udmøntning af nye sygefraværspolitikker.

– Det er alfa og omega at have medarbejderne med ombord fra start. De har måske ikke været med til at beslutte, at en indsats er nødvendig, men både før man går i gang, undervejs og i evalueringen skal medarbejderne inddrages. Det giver mest ro og de bedste resultater. Alligevel lykkes det ikke altid at sikre tilstrækkeligt ejerskab, fortæller Ann-Kristina Løkke Møller lektor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet. Hun forsker blandt andet i sygefravær i kommunerne og er forfatter til bogen ”Fra sygt til sundt fravær”.

Element 3: God fraværsstatistik

Sygefraværsstatistikken står centralt i de undersøgte kommuners indsats, hvor en god statistik kan bruges, når man vil sætte ind med en understøttende indsats i forhold til de arbejdspladser, der har et højt sygefravær.

Høje-Taastrup er en af de kommuner, der har præsteret et stort fald i sygefraværet. Et af de vigtigste elementer i kommunens satsning var en kraftig forbedring af sygefraværsstatistikken. Fraværet opgøres nu for hele kommunen, for hver sektor samt for hver institution og medarbejder.

Når sygefraværet er højere end måltallet, kontakter direktør og sektorchef den enkelte leder om årsager til fraværet og planer for at få fraværet ned.

 – Siden beslutningen om måltallene er sygefraværet faldet markant. Og differentierede måltal er langt mere realistiske og fair end et centralt måltal, fordi de tager højde for, at forskellige typer arbejdsplads har forskelligt sygefravær, siger Hanne Borchersen HR-chef i Høje-Taastrup Kommune.

Element 4: Systematiske samtaler med sygemeldte

De fire kommuner er enige om, at tidlige sygefraværssamtaler øger sandsynligheden for, at den sygemeldte vender tilbage til sit job. Ifølge loven skal en sygemeldt medarbejder til en sygefraværssamtale første gang efter senest fire ugers sygdom, men en del kommuner har indført supplerende krav til, hvornår en sygemeldt medarbejder og leder skal have kontakt. Det gælder f.eks. Køge Kommune, hvor der skal være kontakt på 3. dagen og 8. dagen. 

I Aarhus Kommune skal den første samtale finde sted senest efter 14 dages fravær, og det har været en stor succes. 

- Retningslinjerne er meget vigtige, fordi de er aftalt i fællesskab mellem ledere og medarbejdere, og fordi de udstikker ret præcise forventninger til ledere om handling og sikrer, at der lokalt er opmærksomhed om medarbejdere, der i en periode har fravær, fortæller Rikke Gierahn, fællesarbejdsmiljørepræsentant og medlem af kommunens øverste MED-organ. 

Element 5: Tidlig og målrettet indsats

I mange kommuners indsats mod sygefravær indgår forskellige former for sundhedstilbud, der blandt andet omfatter forebyggende motion, fysioterapi og udrednings- og behandlingstilbud til syge med risiko for langtidssygdom.

Køge Kommune er en af de kommuner, der har valgt at prioritere ressourcerne og målrette sine sundhedstilbud til sygemeldte medarbejdere i form af projektet ”Tidlig indsats”.

Op mod 80 medarbejdere benytter ”Tidlig Indsats” pr. år, og interessen er stigende. Kommunen er ikke i tvivl om, at sundhedstilbuddet er pengene værd. Kommunens målinger viser, at sygefraværet falder, og at deltagerne oplever at få det bedre.

Element 6: Høj trivsel og social kapital

Kommunerne melder samstemmende, at arbejde med trivsel og social kapital de senere år har spillet en vigtigere rolle i sygefraværsindsats end tidligere, og at det har haft en positiv effekt på sygefraværet.

- Undersøgelser viser, at der er klar sammenhæng mellem trivsel, social kapital og sygefravær. Jo højere trivsel og social kapital, desto lavere er det kortvarige sygefravær, siger Ole Henning Sørensen, lektor på Aalborg Universitet, og forsker i ledelse, produktion og arbejdsmiljø – herunder social kapital.

 Samtlige undersøgte kommuner har de senere år valgt at intensivere arbejdet med både trivsel, arbejdsmiljø og social kapital, og det har markant forbedret sygefraværsindsatsen, lyder vurderingen fra både ledere og medarbejderrepræsentanter.

– Om en småsløj medarbejder kommer på arbejde eller bliver hjemme, afhænger selvfølgelig af, om vedkommende vil kunne løse sine arbejdsopgaver. Men det spiller også ind, om man trives med kollegaerne, har lyst til at gå på arbejde, og om man har en oplevelse af at være relevant, forklarer Rikke Gierahn, fællesarbejdsmiljørepræsentant i Aarhus Kommune.

Læs resten af erfaringerne i magasinet 'En kur mod sygefravær?'