netværk

Træningscenter fik hjælp til det gode samarbejde med borgere og pårørende

Gennem et SPARK-forløb har et træningscenter i Lyngby-Taarbæk Kommune udviklet en guide til en ny type samtale med borgere og pårørende. Samtalen giver trygge borgere og pårørende, større faglig stolthed, og mere fokus på kerneopgaven, lyder det.

Af Irene Aya Schou 12/09/2017

- Vi har fået et meget bedre samarbejde med borgere og pårørende. De føler sig trygge og inddraget, og som medarbejder giver det også tryghed at have en guide for en samtale, der let kan blive meget følelsesbetonet.

Sådan siger Mette Søgaard, der er sygeplejerske på træningscentret Fortunen i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Hun er tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne og blandt de ca. 60 ansatte, der gennem et SPARK-forløb har fået et nyt redskab til at styrke samarbejdet med borgere og pårørende: En guide til en samtale, som kaldes en omsorgssamtale.

En samtale er ikke bare en samtale

Fortunen henvendte sig sidste år til SPARK, fordi samarbejdet med pårørende i stigende grad viste sig vigtigt. De senere år har budt på skærpede organisatoriske krav om accelererede forløb - herunder tidligere udskrivning fra hospital. Medarbejdere oplevede, at de pårørende oftere var ramt af frustration og magtesløshed og var begyndt at søge metoder og tilgange til at etablere mere tryghed, god kontakt og samarbejde.

TRIO var fra starten inspireret af nogle ideer om livshistorier og fik den idé at udvikle en lille spørgeguide med en række åbne, nysgerrige og udforskende spørgsmål til borgere og pårørende, og sammen med SPARK-konsulent Louise Worm udforskede gruppen i første omgang de forskellige former for samtaler, der allerede eksisterer på Fortunen.

- Vi tegnede dem op på en planche. Der var en forventningssamtale og en udskrivningssamtale og andre strategiske samtaler. Så talte vi om, at denne samtale skulle kunne noget andet, og hvad der så skulle til, for at det andet kunne ske, siger Louise Worm.

Til forskel fra andre samtaler går omsorgssamtalen ikke ud på at definere borgerens mål for opholdet f.eks. rehabilitering.

Omsorgssamtalen er det uformelle rum, hvor borgere og pårørende kan komme på banen med alt det, de har på hjerte og fortælle personalet om det, der er vigtigt for dem - deres liv, ønsker og forventninger og også få sat ord på oplevelser fra sygehuset og svære følelser som angst og frygt.

- Vi vil gerne forstærke samarbejdet med borgere og pårørende. Vi vil gerne, at de får sat navn og ansigt på os. Vi havde en klar idé om, hvad slutproduktet skulle være, da vi kontaktede SPARK. Vi manglede et redskab til at turde tage den svære samtale og bevæge os ind i det rum, der gør ondt, siger leder Annette Kjer.

Struktur på følelser

Mange borgere bliver henvist til genoptræningsophold på Fortunen efter en hospitalsindlæggelse, og borgernes sygdoms- og rehabiliteringsforløb kan være meget komplekse.

Tidligere var det mest sygeplejerskerne og ledelsen, der tog disse 'bløde og ofte følelsesbetonede samtaler' - og ofte først, når det blev presserende, f.eks. når en pårørende ringede med spørgsmål eller frustrationer. Med den nye guide har disse samtaler fået en mere strategisk rolle - den falder tidligt i forløbet, og alle fastansatte medarbejdere kan tage den.

- For mig som social- og sundhedsassistent er det vigtigt, at jeg kan gå ind og føle mig tryg i den samtale og vide, at der ligger et sæt strukturerede spørgsmål, som jeg kan holde mig til. På den måde er det lettere ikke at blive alt for følelsesmæssigt involveret, siger Marianne Jensen, der er arbejdsmiljørepræsentant på Fortunen.

Tiden er godt givet ud

En anden faktor, der øger behovet for et nyt samtalerum, er, at borgere og pårørende i dag er langt bedre informeret end tidligere og ønsker mere viden og indflydelse. På Fortunen bor bl.a. yngre mennesker med svær hjerneskade, og der er stor forskel på behovene hos en 80-årig pårørende og en 30-årig pårørende, der har små børn, lyder det fra personalet.

Samtidig er mange borgere dybt kriseramte og både de og deres pårørende frygter fremtiden.

- De har brug for at fortælle deres livshistorie og har måske dårligere erfaringer med sig fra tidligere behandlingsforløb. Derfor er den tid, vi bruger på denne samtale, utrolig godt givet ud, siger sygeplejerske Mette Søgaard.

Det famlende sprogbrug

Undervejs i forløbet har TRIO-gruppen snakket om, hvad et godt samarbejde med borgere og pårørende er, og hvad det er vigtigt at spørge ind til for at få del i borgerens livshistorie.

Gruppen brugte tid på konkret at udforme spørgsmål, og det var ikke så nemt som forventet, husker leder Annette Kjer.

- Vi troede, at vi havde lavet den helt perfekte spørgeguide, men vores spørgsmål var alt for indforståede. Da vi satte os sammen med SPARK-konsulenten, blev det hele pindet fra hinanden, siger Annette Kjer smilende og fortæller, at TRIO rent fysisk klippede alle spørgsmål ud og satte dem sammen på helt nye måder med tape.

TRIO har også arbejdet med kropssprog, og hvordan en god samtale forløber, så man undgår at ende i noget, der minder om et forhør. Her introducerede SPARK-konsulent Louise Worm et begreb, hun kalder 'det famlende sprogbrug'.

- Hvis vi som mennesker stilles et perfekt spørgsmål, tror vi også, at vi skal komme med det perfekte svar eller det, vi tror, er det rigtige svar. Hvis vi i stedet er lidt mere vævende i vores formulering, kan vi sammen skabe et undringsfællesskab med plads og rum til nærvær og flere fortællinger. Flere fortællinger giver flere handlemuligheder, og det kan personalet trække på, når hverdagen kalder på andre løsninger, end de allerede kendte, siger hun.

Hvad skal samtalen hedde?

Undervejs i processen gik det også op for TRIO, at den nye samtale ikke skulle hedde hverken 'den udvidede samtale' eller 'modtagerguiden' som det også blev foreslået, men derimod 'omsorgssamtale'.

- Det er omsorg, vi laver, og samtalen betyder, at de pårørende kan føle sig trygge, når de går hjem. De kigger på os og ved, at vi tager over og arbejder ud fra de ønsker og behov, de har givet udtryk for, siger Marianne Jensen.

Den nye guide består af 14 spørgsmål/emner, som medarbejderne skal ind på i løbet af en times tid.

Blandt spørgsmålene er: Hvordan oplevede du overflytningen fra hospital til Fortunen? Er der specielle vaner, vi skal være opmærksomme på? I hvor stor grad vil du som pårørende kunne være en del af forløbet på Fortunen?

Paradokset

Der kan muligvis være et paradoks i det at formulere et sæt spørgsmål og sætte én time af, når man samtidig ønsker et uformelt og åbent tale/lytte-rum, hvor det, der er vigtigt for borgere og pårørende, kan tales frem, fortæller Louise Worm.

- Vi talte lidt om, hvorvidt spørgsmålene var åbne nok, men her havde TRIO sin opmærksomhed på det vigtige, at guiden i første omgang ikke skulle være en for stor forstyrrelse for personalet, og at den skulle tilbyde en lidt genkendelig struktur, som personalet kunne læne sig op ad og følge. Det, tror jeg, er godt set af TRIO. Senere kan de jo tale om deres erfaringer og måske løsne grebet endnu mere, hvis det viser sig hjælpsomt for dem, siger SPARK-konsulenten.

Især forholdet til de pårørende har ændret sig gennem arbejdet med guiden. Leder Annette Kjer nævner et eksempel med en yngre svært hjerneskadet mand, som savnede sin kone og især om aftenen og om natten var meget urolig og ville ud af bygningen.

- Efter at have haft manden og ægtefællen til omsorgssamtale, fik vi installeret en seng til hende ved siden af hans og fik lavet en fuldstændig fast plan for ham. Hun kommer og spiser med ham, både til frokost og om aftenen og sover hos ham. Hun er glad, og han er tryg, siger Annette Kjer.

Klar til at søge SPARK igen

Guiden er nu udviklet og afprøvet på neurologisk afsnit, der bl.a. står for genoptræning af borgere med hjerneskade. Næste skridt er at implementere og sprede den bredt i organisationen, hvilket TRIO har ansvaret for.

Leder Annette Kjer glæder sig over, at arbejdet med omsorgssamtalen falder godt i tråd med kerneopgaven og arbejdet med at få borgernes ønsker og behov ind i plejen og omsorgen så tidligt som muligt. Fortunen har allerede planer om at søge SPARK igen – til et forløb om psykisk arbejdsmiljø og følelsen af ikke at kunne magte stadig flere problematikker i en hverdag med flere og flere komplekse borgere.

For medarbejderne har SPARK-processen været inspirerende - ikke mindst mødet med konsulent Louise Worm.

- Hun er positiv, behagelig, humoristisk og rar at være sammen med. Og så er hun god til at lytte og mærke, hvor vi vil hen og skifte retning, hvis det er nødvendigt. Vi har uden tvivl været en stor mundfuld, fordi vi snakker meget, men hun gjorde det rigtig godt, lyder det grinende fra medarbejderne.

For SPARK-konsulent Louise Worm har det været spændende at blive inviteret ind i TRIO’s arbejde.

- Hvad der startede med en super god og måske lidt famlende idé er endt som en strategisk og velunderbygget indsats, der adresserer psykisk arbejdsmiljø på en måde, der understøtter samarbejdet om kerneopgaven, siger hun.

Søg om støtte fra SPARK, der også arbejder med vold og trusler

Som lokal MED/TRIO kan du søge om støtte fra SPARK.
Udfyld et kort ansøgningsskema og oplys, hvilket af de fire temaer, I ønsker støtte til.
Læs om støtte fra SPARK her.

Sagt af SPARK-konsulent Louise Worm

"Det har været spændende at være inviteret med i TRIO'ens arbejde med at etablere et rum for andre slags samtaler i samarbejdet med borger/pårørende, og det har været et levende undringsrum med højt til loftet og stor kreativitet. Min fornemmelse er, at ideerne i starten var lidt umiddelbare og famlende, for undervejs at tage form som en strategisk og velunderbygget indsats, der adresserer psykisk arbejdsmiljø på en måde, som understøtter samarbejdet om kerneopgaven.

Allerede i den tilrettelagte afprøvningsperiode, erfarede personalet, at det her samtalerum kunne få en vigtig affektdæmpende effekt – både på den helt korte bane pga. et bedre kendskab til hinanden og på den lidt længere bane, hvor der var flere konkrete ideer til gode faglige greb i den efterfølgende hverdag. Helt enkelt kan det jo være, at borgeren gennem et helt liv har fundet ro og glæde ved at studere marinefartøjer, og at de fagprofessionelle kan få den viden i spil, når de i hverdagen tilpasser indsatserne til de specifikke mennesker eller søger små fine afledninger. Det handler om faglig udvikling og en professionalisering af håndteringen af borger/pårørende i affekt. Således oplevede både borger/pårørende og personale en større ro og tryghed i samarbejdet.

Vi har undervejs arbejdet med "et famlende sprog" som det modsatte af et "forhørs-sprog", og hvordan det kan få borger/pårørende til at slappe af og få fat i mere nuancerede svar og fortællinger. Bestræbelsen er at åbne for flere og andre fortællinger, som kan inspirere til flere handlemuligheder i det daglige samarbejde – og måske især, når det slår knuder på den ene eller anden måde. Præmissen handler om, at jo flere fortællinger, vi får fortalt frem, jo flere handlemuligheder har vi, fordi vi får øje på flere mulige løsninger."

Om omsorgssamtalen

Omsorgssamtalen varer ca. én time og afholdes kort efter borgerens ankomst til Fortunen. Borgeren og dennes nærmeste pårørende inviteres til samtalen. Fra personaleside deltager en eller to medarbejdere. Det vil ofte være borgerens primære kontaktperson, der taler, mens den anden tager notater.

Hensigten med samtalen er at møde borger/pårørende lige der, hvor de er. Det er vigtigt at signalere, at der er tale om en mere uformel snak, end når det drejer sig om eksempelvis borgerens rehabiliteringsmål. For at skabe en hyggelig stemning, serveres der kaffe og småkager, og samtalen finder sted i borgerens egen stue. Borgeren og dennes pårørende kan være i dyb krise på grund af borgerens situation. Derfor skal personalet være forberedt på, at samtalen kan blive følelsesbetonet og handle om liv og død, sygdom og hele livshistorien.

Når samtalen er slut, skrives de vigtigste punkter ind i borgerens elektroniske journal og på en stor tavle i personalerummet. Så ved alle medarbejdere, at der er blevet afholdt omsorgssamtale, og samtalen får værdi for hele personalegruppen og ikke kun de personer, der har afholdt samtalen.