Medarbejdere skal tage ansvar for sin egen selvkontrol, når de møder borgeren, for derved kan de sænke risikoen for voldelig adfærd. Det er vigtigt at sikre, at borgeren oplever at være i kontrol. Kun gennem trygge og tillidsfulde relationer kan vold og trusler forebygges.  

Det fortalte Hanne Veje på opstartskonferencen for SPARK den 11. april. Hanne Veje er faglig leder og indehaver af StøtteCompagniet, der bl.a. bistår kommuner i komplicerede enkeltsager. Hun har en årelang erfaring med at vejlede og supervisere medarbejdere, som kan opleve vold og trusler i deres arbejdsliv.

- Hvis medarbejderne kan tilpasse krav i forhold til borgernes forudsætninger, kan man forebygge op imod 75 procent af alle episoder med magtanvendelse. Det viser studier fra England, sagde hun. 

Affekt smitter

Hanne Veje er blandt andet medforfatter på ”Kom godt ud af det - om håndtering af problemskabende adfærd”. Hun opfordrer til, at man som medarbejder er meget opmærksom på oplevelsen af mening. Når meningen smutter, får man svært ved at motivere sig.

- Sådan er det også for vores borgere. Deres evne til at bevare roen, når de bliver stillet over for krav, de ikke fuldt ud kan honorere, er ret svag, sagde Hanne Veje på konferencens session om vold og trusler på arbejdspladsen.

Derfor er det afgørende, at man som medarbejder ved, hvordan man møder udadreagerende borgere, der har svært ved at bevare selvkontrollen.

- Hvis vi mangler metoder, kan dét at møde en borger, der virker voldelig, blive en affekt-udløser for os, hvor vi risikerer at reagere følelsesmæssigt fremfor at bruge pædagogik, og så kan det blive farligt at gå på arbejde.

Hanne Veje opfordrede generelt til, at vi træder et skridt tilbage og ikke et skridt frem, hvis en borger virker truende.  

- Man kan kun få hamret to knytnæver ind i brystet, hvis man står direkte over for et andet mennesker, som er i affekt. Det er regel nummer et: Det gør vi ikke.

Benzinpædagogik

Regel nummer to: Kig aldrig en sårbar borger ind i øjnene. Affekt smitter, og øjenkontakt kan virke meget intimiderende. I stedet kan det være en fordel at bruge såkaldt ”benzinpædagogik”, hvor man f.eks. snakker, mens man kører bil eller går en tur.

Hanne Veje fortalte om et bosted, hvor de ansatte brugte den hårde metode til at få en beboer ud af sengen. En ansat stod med korslagte arme i døren, mens den anden rev dynen af beboeren.

I stedet anbefalede hun det, hun kalder snooze-metoden, hvor man igen og igen siger den samme besked i et venligt toneleje.

- Du skal op. Der er kaffe i køkkenet. Vi ses om lidt. Du skal op. Der er kaffe i køkkenet. Vi ses om lidt. På den måde kunne man øge en borgers fremmøde i dagstilbud med 70 procent, fordi borgeren ikke startede dagen med at blive stresset.

Hanne Veje understregede, at den form for pædagogik stiller store krav til medarbejdernes menneskelige og faglige egenskaber. Bagved det hele skal der dog altid være et godt støttesystem, understregede hun.

Støtte til personale

I StøtteCompagniet, der har 60 ansatte, kan man som medarbejder altid ringe til hovednummeret fra klokken 6 til 22, hvis der opstår problemer.

- Det er den tid, jeg har folk i marken. Man skal altid have en livline, for det er 50 procent af trygheden, at man som ansat ved, at man kan blive coachet ud af problemer, siger Hanne Veje og understreger, at den bedste forebyggelse er at have en tillidsfuld relation til borgeren.