Barn balancerer og rækker en hånd ud til forælder

Anbragte børn: Få mere viden om det gode samvær

Ny explainer-side giver indblik i dilemmaer og vigtige opmærksomhedspunkter omkring anbragte børns samvær med deres forældre.

Af Pernille Søndergaard 22/01/2025

Anbragte børn har ret til at have samvær med deres forældre, uanset om barnet er anbragt i plejefamilie, netværk eller på institution. Og forældre har ret til til at opretholde kontakt til deres barn, med mindre det er til skade for barnet.

Men hvad er det gode samvær, hvilken form skal det have, og hvilket formål tjener det? Det er der flere forskellige opfattelser af, alt efter om man spørger barnet, forældrene, anbringelsesstedet eller de fagprofessionelle.

Få lettilgængelig viden

På en ny explainer-side formidler VIVE i lettilgængelig form indholdet af rapporten Samvær mellem børn i anbringelse og deres forældre, som samler eksisterende viden om samvær på tværs af forskellige perspektiver.

Explainersiden henvender sig til fagprofessionelle, der arbejder med området i praksis.

Explainer-sidens indhold

Bliv klogere på: 

  • Rammer og forudsætninger for det gode samvær
  • Video: Sammenhæng mellem samvær og børnenes trivsel
  • Udfordringer og konflikter omkring samværet
  • Video: Samvær ved slægtsanbringelser
  • Opmærksomhedspunkter til praksis
  • Video: Samarbejde om samvær
Baggrund for explainer-siden

Siden bygger på en rapporten Samvær mellem børn i anbringelse og deres forældre, som er udarbejdet af Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv og udgivet af VIVE i 2023.

Hent rapporten