Gladsaxe Kommune har i et pilotprojekt afprøvet, hvilken effekt det har at tilknytte en sprog- og læringskonsulent direkte til en gruppe plejefamilier gennem fire årlige besøg i hver familie.

Resultaterne viser, at børnenes sproglige udvikling og indlæringsevne styrkes ved at plejeforældrene får redskaber til at støtte op om barnets skolegang og skabe et inspirerende hjemmelæringsmiljø.

Pilotprojekt gøres permanent

Pilotprojektets resultater har været så gode, at Gladsaxe Kommune sidste år valgte at gøre ordningen permanent, så den gælder alle anbragte børn i plejefamilier - og samtidig udvide ordningen, så sprog- og læringskonsulenten også tager på besøg på skoler og daginstitutioner og taler med personalet om, hvordan de kan understøtte barnet.

- Det har længe været kendt, at anbragte børn klarer sig dårligere i skolen og i mindre grad end ikke-anbragte børn lykkes med at tage en ungdomsuddannelse. Det vil vi gerne lave om på, og med denne indsats har vi vist, at man med en forholdsvis lille investering kan styrke barnets evner og kompetencer, siger familie- og rådgivningschef i Gladsaxe Kommune, Tine Vesterby Sørensen.

Gladsaxe fandt inspiration i Mariagerfjord 

Fem ud af 10 anbragte børn i plejefamilier tager ikke afgangsprøven i 9. klasse og kun omkring halvdelen af de anbragte børn, som går i gang med en ungdomsuddannelse, fuldfører den, viser nye nøgletal fra KL.

Denne problematik har været kendt i årevis, og allerede i starten af 2017 besluttede Gladsaxe Kommune at arbejde på at styrke plejebørns læring og trivsel gennem et pilotprojekt.

Inspirationen kom bl.a. fra Mariagerfjord Kommuner, der i 2016 fik støtte fra de kommunale parter i Fremfærd til at knytte en læreruddannet supervisor til en gruppe plejefamilier. Otte ud af ti børn i plejefamilier blev bedre til at læse ved at blive tilbudt støtte af en læreruddannet supervisor, viste erfaringerne fra projektet.

Det fik Gladsaxe Kommune til at sende to medarbejdere til Mariagerfjord Kommune for at studere, hvordan erfaringerne herfra kunne indarbejdes i Gladsaxe Kommunes arbejde med læring og udsatte børn.

- Vi tog til Mariagerfjord og blev bl.a. inspireret til at deres tankegang om, at trivsel ikke nødvendigvis går forud for læring men at læring kan være det, der skal til, for at barnet trives. Samtidig tænkte de meget i forudsætninger for læring, fordi deres erfaring var, at man ikke bare kan starte med at læse. Man skal nå barnet der, hvor barnet er, siger Vibeke Schøning, der er familieplejekonsulent i Gladsaxe Kommune og én af de medarbejdere, der i 2016 besøgte den jyske kommune.

LÆS OGSÅ: Støtte til plejefamilier gør 80 pct. af børnene bedre til at læse

Redskaber til plejefamilierne

Efter hjemkomsten besluttede Gladsaxe Kommune at pilotprojektets kerneindsats skulle bestå i at tilknytte en sprog- og læringskonsulent til en gruppe på 15 plejefamilier med børn i alderen 0-10 år.

Konsulentens opgave var at tage på fire årlige hjemmebesøg og give plejeforældrene konkrete redskaber til, hvordan de kan støtte op om barnet og skabe et miljø, der motiverer barnet til at lære. Det kan være i form af forslag til lege, spil, bøger, højtlæsning og andet, der inspirerer barnet og matcher barnets faglige niveau.

 - Det handler om at se, hvor barnet er i sin udvikling og sammen med plejeforældrene sætte individuelt tilpassede mål for det enkelte barn. Det kan også handle om at klæde forældrene på til at stille de rigtige spørgsmål til skolen, siger sprog- og læringskonsulent i Gladsaxe Kommune, Sofie Iver Heede, der kom fra en stilling i kommunens PPR.

Bruger Alkalær-metoden

Hun arbejder ud fra Alkalær-metoden, der er et resultatbaseret undervisningssystem med fokus på, at alle kan lære at læse. En vigtig forudsætning er, at man finder ud af, hvad der evt. blokerer for læring fx ordblindhed, dårlige søvn- og skærmvaner, eller at barnet reelt befinder sig på et lavere fagligt niveau end det, barnet undervises på.

- Alle børn er læringsparate, men for at hjælpe barnet til det næste niveau skal man kende barnets nuværende niveau. Det er ikke nok at sige: Læs 20 minutter om dagen. Men i hvilken bog? Og hvilket lixtal ligger barnet på? siger sprog- og læringskonsulent Sofie Iver Heede.

Nogle gange beder hun plejeforældrene om at filme børnene, når de læser. Selv små videoer kan nemlig afsløre, om barnet har grundlæggende læseproblemer.

- Jeg så en tre-minutters film af et barn i tredje klasse, der læste en tekst, og sagde til familien: 'Jeg ser, at han kan være ordblind. Er det noget, I har talt med skolen om?' Det viste sig, at drengen var ordblind, siger Sofie Iver Heede.

Skoler kan mærke forskel på børnene

I foråret 2019 evaluerede Gladsaxe Kommune pilotprojektet bl.a. gennem telefoninterviews med plejeforældre og familieplejekonsulenter.

Evalueringen viser, at alle plejefamilier har været meget glade for besøgene og er blevet opmærksomme på hjemmelæringsmiljøets betydning og vigtigheden af at kende deres barns faglige niveau.

- Flere plejefamilier har sagt: 'Hold da op, hvor har vi haft brug for disse besøg og de nye redskaber, vi har fået. Men vi vidste ikke, at vi havde brug for det,' siger familieplejekonsulent Vibeke Schøning.

Vi kan alle se, at det går fremad. Lærerne har taget fat i os, fordi de kan se en positiv udvikling, efter at han er kommet med i indsatsen. Han kan også selv se, at han er blevet bedre til at læse

Plejefar til dreng på ni år

Selvom skolerne ikke var med i pilotprojektet og kun i begrænset omfang blev inddraget i evalueringen, kom der også flere spontane tilbagemeldinger fra dem.

- Flere skoler har henvendt sig til plejeforældrene og spurgt, hvad der sker hjemme hos dem, siden deres barn rykker helt vildt på læsning eller har fået mere ro på. Og det selvom de slet ikke vidste, at projektet var i gang, siger sprog- og læringskonsulent Sofie Iver Heede.

Drager fordel af baggrund i PPR

I dag er indsatsen udvidet, således at sprog- og læringskonsulenten også tager ud på skoler og daginstitutioner og taler med personalet om, hvordan de kan understøtte barnet.

Ved disse møder deltager ofte både lærere, pædagoger og ledere, og Sofie Iver Heedes baggrund i PPR gør, at hun taler samme sprog som skolens medarbejdere og kender organisationen. Det drager familieplejekonsulent Vibeke Schøning fordel af.

- Sofie kan noget, vi som familieplejekonsulenter ikke kan. Når jeg er med hende ude på skolerne, lægger jeg mærke til, hvad hun lytter efter. Hun ser barnet på en anden måde. Jeg skal ikke kunne det samme som Sofie, men jeg inspireres af hendes metoder og følger op ude i familien i forhold til de mål, der arbejdes med, siger Vibeke Schøning.

Gladsaxe fortsætter håndholdt indsats

I Gladsaxe Kommune er man ikke i tvivl om, at det nytter at lave en håndholdt indsats i forhold til at styrke sprog- og læringsindsatsen hos anbragte børn i plejefamilier.

- Anbragte børn skal have det bedst mulige fundament for deres fremtidige liv herunder muligheden for at få en ungdomsuddannelse. Vores indsats viser, at der er muligt at styrke deres parathed til læring og deres generelle trivsel, fordi de oplever, at de lykkes og anerkendes for det, og fordi de får lov at lære på deres eget niveau, siger familie- og rådgivningschef, Tine Vesterby Sørensen.